Lokalhistorie i Otterup Sogn Nogle optegnelser om Hjorslev Skolelærerembede

---

Af Margit Egdal
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 2

---

Den første lutherske i Hjorslev, hvis navn kendes, var Niels, der 1562 påskrev en udskrift af Lunde Heereds tingbog som degn i Hjorsløff.

1590 hed degnen Johannes; hans indtægter opgives til 2 skp. byg af hver gård, 6 skp. af kirken i Skeby, 8 skp. af kirken i Otterup, desuden l gås af hver gård.

D. 6/7 1660 døde Niels Brodersen degn, født i Hjorslev d. 27/2 1615. Hans hustru hed Laura Gregersdatter. Om dem findes en mindetavle i kirken.

D. 27/9 1671 døde Peter Hansen, degn til Skeby-Otterup, 93 år gl.

D. 19/4 1708 døde Frands Ibsen degn, 77 år gl., gift med Karen Gregersdatter, død i 1672, 48 år gl. Anden gang gift med Dorthe Knudsdatter, som overlevede ham 7 år og døde i 1715 80 år gl.

1700 blev Jørgen Hansen, søn af provst Hans Jørgensen, Skeby, degn i Hjorslev. Han var født i Skeby præstegård, student, gift med Ane Margrethe Jørgensdatter Jerch. Degn i 25 år og døde d. lo/3 1725. Hans formand, gamle Frands Ibsen, ville ikke vige sit sæde skønt han var 69 år gl, og i 1704 måtte der provsteret til, hvor det da blev godtgjort, at i året 1700 var Jørgen Hansen bleven kaldet af rette øvrighed, nemlig Herskabet. Han var den sidste degn, som ikke tillige var skoleholder.

Frands Ibsen fik af Herskabet overrakt en grund på Otterup gade ved kirken til hus, samt kålhave, og Jørgen Hansen byggede huset, 8 fag med tørveskur, desuden føde til en ko, brændekørsel, 2 dages høstkørsel og 12 daler årlig; og kapellanen, Jørgen Hansens broder lovede at "tale Frandses ord til menigheden om at lade ham få hans Restans" men det var det hele. På det levede Frands Ibsen til 1708 og hans enker endda 7 år til.

Jørgen Hansen flyttede altså 1704 ind i degnebolet. Det var i god stand. Det var dog ikke fordi at gamle Frands havde været så omhyggelig med det tværtimod var han året i forvejen blevet dømt af mangel på omhu, og da han var stridig, havde Herskabet som kirkepatron ladet husene istandsætte på hans bekostning. Stuehuset var 16 fag langt, med korsstue på 4 fag, og der var en østre og en vestre lade på henholdsvis 22 og 13 fag. Disse tre bygninger var brøstfældige på mindst 88 alen rem, llo alen fod, 12 spær, 16 stolper o.s.v. Bygningerne var da beliggende i havens nordøstlige hjørne. Skorsten, ovn og vinduer nævnes ikke. Brøsten ansloges til 63 daler 5 mark 8 skilling. Rigdom på værelser var der altså ikke, og så brød Jørgen Hansen endda korsstuen ned så der kun blev en "lillestue". Han giftede sig i l7l0, 48 år gl. Hans kone var da 19 år. Da han døde i 1725 havde han 5 heste, 3 køer og 14 får i besætning.

Degnebolet findes første gang anført i matr. i 1660.

1667 findes degnens indkomster anført således: 1 degnebolig i Hjorslev, hvortil ejendomsbrev haves, jord til samme på Hjorslev mark, nemlig:

5 tofter for degneboligen - 14 skp. land
1 stykke på lille lund - 1 skp. land
2 stykke på Abildager - 3 skp. land
1 stykke på Langagers Gyde- 1 skp. land
1 stykke på Mules Høj - 4 med en liden torslet
3 stykke på Langager - 12 skp. land m. m. m.

I matr. 1688 står degneboligets, hartkort anført til 4 tdr. 4 skp. 2 fdk. l alb., og som ejer Skeby-Otterup kirker.

1725 blev Cornelius Olufsen Hjortebjerg degn. Han var da 24 år og blev gift med sin formands enke, som var 34 år. De døde begge i januar 1756 (6/1 og 24/1). Han var sønnesøn af provst i Bjerge Herred Cornelius Olufsen Lips, død 1701, hvis søn var Oluf Corneliussen, som 1690 boede på gården Hjortebjerg. Formentlig birkedommer på Ulriksholm, gift med Sidsel Thomasdatter Købke. Cornelius Olufsen Hjortebjerg blev 1725 - 24 år - student fra Odense. I Otterup kirke findes epitafium. I Fyns bispearkiv findes følgende anført: "Otterup sogn der er annex til Skeby, hvor da Højvelbårne Frue, Geheimerådinde Sehestedt er kirkepatron og tillige højeste lodsejer, som har da alt ladet bygge ved degneboligen et tilstrækkelig og vel indrettet skolehus, 4 fag, med alt tilbehør, hvor da kan blive fornøden skole for hele sognet. Samme skolehold forrettes da ad degnen der ved stedet, Cornelius Hjortebjerg, som for dette sit skoleholderembede nøjes med sit degnekalds indkomster, ligesom og de andre så og de ham tillagte 6 Rdlr som fuldmægtigen Monsieur Rasbjerg forsikrede ham rigtignok skulle tilkomme af skolens kasse, så blev ham og tillagt til ildebrand 15 læs tørv, ligesom de andre, som af bønderne i skolens distrikt skal tilføres ham, hvori alle lodsejerne vare ganske enige; men "foer" og græs kunne han ikke tilstås, i henseende han har en god avling til degneboligen og var for dette sogn intet videre at erinde".

Attest om de nye danske skolers tilstand udi Lunde Herred 11 januar 1742: Skeby-Otterup sogn! "Skolestuen ved degneboligen i Otterup sogn er ganske færdig med tilhørende inventarium, undtagen en bibel, blækhorn og lilial, som med det første bliver beskikket til skolen. De øvrige skolebøger som fejle, skal jeg med det første forsyne skolen. Løn for skoleholderne er endnu ikke reperteret for Skeby eller Otterup Skole".

Skeby præstegård d. 6/1 1742

Fuldstændig beretning om skolernes tilstand udi Lunde Herred efter hans Højgrevelige Exelence Stiftebefalingsmand Hr. Christian Ranzau og hans Højædle Højærværdighed Hr. biskop Christian Ramus til mig ergangne ordre af 16 marts 1742 ved omrejse i Herredet at tage skolerne i øjesyn, un-derdanigst forfattet og indgivet således som alting i sandhed befindes:

Otterup, annex til Skeby. - Største lodsejer Fru Geheimerådinde Sehestedt til Nislevgård. - bygt af 4 fag ny hus af egetømmer til degneboligen i meget god stand. 1 jernbilægger, 2 lange fyrreborde, 5 bænke, 2 blækhorn, 2 linialer, 2 regnetavler, l bibel, 4 salmebøger, 4 katekismusforklaringer, 4 evangeliebøger, 4 små kedekims, 4 A B C. Skoleholder: degnen Cornelius Hjortebjerg. Skolen begyndt d. 6 februar 1742. Løn 6 Rdlr, 15 læs tørv.

Lumby d. 17 april 1742 Barfoed.

Beretning af 25 juni 1743.

Degnen for Skeby-Otterup menigheder, Cornelius Hjortebjerg, bor udi annexsognet i Hjorslev by udi den bolig, degnen af alders tid har været tillagt. Stuehuset er 12 fag, desforuden 3 sammenbyggede længer til den avling, som følger degneboligen, og de kreaturer, som derved kan holdes samt anden brug, ialt 42 fag foruden tvende portrum, deraf blev 1733 32 fag ved ulykkelig ildebrand ødelagt og fortæret, hvilke han igen af ny ladet opbygge af fyrretømmer, så vel overdelen af hele stuehuset af ny opsætte og andet forbedre, som af samme ulykkelige ildebrand blev ruineret og beskadiget. Degneboligen har altid været holdt vedlige af degnen selv og befindes i lovlig stand, undtagen den vestre lade, som ved den vesten side kan behøve nogle fodstykker og anden forbedring. Norden ved stuehuset er af kirkepatronessen, Højvelbårne Frue Geheimerådinde Sehestedt til Nislevgård og Ravnholt opbygt 4 nye fag til skolehold.

Tillæg til degneboligen er en halv gårds jord udi ny matr. 4 tdr 4 skp 2 fdk 1 alb, som altid har fulgt degneboligen og af degnen været dyrket og brugt fri for kongelige skatter og kontributioner, idem hovning, landgilde og deslige af alders tid. Jorden ligger i flæng med byens og sognets jord og agre her foruden er en have rundt om boligen.

1743 Hjorslev d. 25 juli Barfoed Ude Høst

Jens Nielsen Warberg fra 1756-1791, gift 1756 med Jomfru Maren Trads, sognepræst Ude Høsts svigerinde. Warberg døde d. 15/11 1791, 70 år gl. Anno 1787, d. 8/8 blev i Hjorslev by, Otterup sogn under Odense amt holdt en åstedsforretning af fornævnte Amtslandvæsens kommision. Hr. Stiftslandinspektør Berg anmeldte derefter en omstændighed med skoleholderen, som er degnen, som er Warberg, der har en gård som degnebolig, hartkorn 4 tdr 4 skp 2 fdk l alb heri Hjorslev og derfor ej tilforn skal have haft nogen græsning som skoleholder.

Forvalter Madsen, som havde haft bud i Odense og fra Hr. Biskoppens Amanuensis kendes efterretning om Hjorslev degnekalds indretning, fremlagde en ham meddelt udskrift af skoleforordningen 24 april 1741 over skolernes indretning og funktion i Lunde Herred, såvidt Otterup sogns skole angår, som holdes ved degneboligen i Hjorslev og deraf fremgik, at der ikke tilkom græsningsret.

Betræffende delingsplanen for degneboligens jorder da bliver samme udlagt på tvende steder.

1: Udi Hedemarken på store og små Smedestykker samt på Stenstyrene udlægges vederlag for at den jord, det har haft i denne mark, såvel som og for dets anpart i Hjorslev Hede og for overgangen i Ørkeby Marken; men for anparten og overgangen i Lillemarken ligesom og vederlag for degneboligens øvrige jorder i Hjorslev Lillemark, Ørkeby-marken, Møllemarken og for de tvende agre på Ørritslevmarken både for agerland og engbund udlægges for det:

2: Udi Møllemarken på de smalle tofter over de korte agre af de såkaldte store tofter af de såkaldte holme- og avelagrene i en samlet lod. Under tilfælde af at de øvrige Hjorslevmænd bliver indbyrdes udskiftet af fællesskab, da får degneboligens nabo Peder Knudsen, en lod østen ud for hans gård hen til Jeppe Rasmussens Lykke i Otterup og videre mod Østrup øvre tofter og avelagrene ved bemeldte Otterup side, dernæst degneboligens østen ud for gården og sønden for Peder Knudsens lod på bemeldte agreskifter, hvorhos tillige fås noget eng og maebund udi den såkaldte Tudsemose. Ligeledes i dette tilfælde udtages i Hedemarken en liden passende lod, som bliver lagt til smeden som husmand, og bliver da degneboligets lod i (Møllemarken udlagt således, at den begynder først norden for denne) denne mark videre udstrækkende til vesten og sønden. Men i tilfælde af at Hjorslevmænd skal vedblive fremdeles i det skadelige fællesskab, da få degneboliget dets lod i Møllemarken udlagt således, at den begynder først norden for Peder Knudsens gård, og strækker sig op til Jeppe Rasmussens Lykke på det sted, hvor ellers Peder Knudsen i foranførte var beskreven at skulle have sin lod, hvorved degneboliget da får den såkaldte Hans Skovbys liden enghave. Over den vestre ende på denne lod ved byen bliver en kirkesti herefter som sædvanlig, hvorfor lodden godtgøres af det almindelige for denne stis bredde 2 alen. Ligeledes godtgøres for en sti af samme bredde over den østre ende af lodden, når samme bliver udlagt sønden for Peder Knudsens gård.

Degneboliget har 2 tørvemål med mose og maebund på Otterup Mark hvilke det beholder herefter som hidindtil, da samme ej kan undværes for tørveskær og ikke kan vederlægges.

Therdorus von Haven Thrane - cand.phil. - fra 1790-l795. Gift med formandens datter Maren Jens-datter Warberg. Thrane døde 17 juni 1795, 60 år gl.

Hans enke døde 29 juni 1826. Deres datter Maren Frederikke Cathrine, født 30 maj 1794 blev 1827 gift med Radoor, men døde allerede 27 april 1832.

Jens von Haven Thrane - student - fra 1795 til 1827. Broder til formanden, afgik 12 nov. 1827 døde i Odense 1838.

Hjorslev gl. skolehus blev efter langsommelige forhandlinger ombygget i l820 og fik et inventarium af skoleborde. Bygningen blev opført udelukkende af ler - tykke mure - lavet fra lergraven.

Christian Radoor - den første seminarist - kaldes 1827 som kirkesanger for Skeby og Otterup sogne samt skolelærer for Hjorslev skoledistrikt i Otterup sogn. Gift 1ste gang med Maren Frederikke Cathrine Thrane, der døde 27 april 1832. Gift 2den gang med Jensine Therisia Jørgensen. Radoor blev sindsyg og døde d. 14 januar l860.

Kgl. Kancelliskrivelse af 26 sept. 1837 bestemmer at af degnejorden udlægges skolelod til skolelæreren af hvilke kommunen udreder skatter, bankrenter og øvrige afgifter. Skolestuen må ombygges eller udvides. Degneboligen indløses og repareres eller bygges om til lærerbolig. Udgifterne til ombygningen udredes af Otterup sogns beboere. 1838 ophører kirkesangeren i Otterup at være kirkesanger i Skeby.

Kgl. Kancelliskrivelse af 9 maj 1838 tillader at den fraskilte degnejord (17 tdr 6 skp) overlades til skolelærer Radoor for embedstid imod at han deraf foruden de på jorden hvilende skatter og andre afgifter svarer 17 tdr byg betalte efter den for hvert års afgrøde satte kapiteltakst i årlig forpagtningsafgift til skolelærerhjælpekassen.

Ministeriel skrivelse af 20 aug 1856 bestemmer at de 17 tdr land som ved nedlæggelsen af Skeby-Otterup degnekald tilfaldt skolelærerhjælpekassen, nu bliver at anvende til forbedring af skolelærernes kår i kommunen og henlægges til Hjorslev skolelærerembede, imod at læreren årlig ved hvert års slutning udreder 8 tdr byg efter kapitelstakst til lige deling mellem de tvende ved Hes-sum skole ansatte lærere og derhos svarer alle skatter og afgifter af jorden samt selv anskaffer og vedligeholder de bygninger som ville være fornødne til jordens drift.

Det vil senere blive taget under overvejelse om der kan tilstås læreren ved Hjorslev skole et embedslån til bygningerne. Lærerboligen blev ombygget l840.

Johan Carl Christian Stæhr. Født i Kalundborg d. 3 april 1826. Seminarist fra Jonstrup. Huslærer på Østrupgård fra 1845-51, lærer i Hessum fra 10 dec. 1851 til 24 marts 1860. Skolelærer og kirkesanger i Hjorslev fra 24 marts 1860 til 1 nov. 1893, da han tog sin afsked og døde i Odense d. 29 okt 1905 og blev begravet på Otterup kirkegård d. 2 nov. s.å.

Gift den 23 jan. 1856 med Christine Tommerup, født 8 dec. 1832 i Ring præstegård, boende hos pastor Brandt, Skeby. (Præstens niece).

1860 købte lærer Stæhr de af Radoor opførte bygninger af dennes enke for 1000 kr.

1873 udvidede Stæhr lærerboligen med 3 fag. 1889 d. 4 nov. tillades det Stæhr at optage et embedslån stort 1000 kr. hvorved han gjorde sig betalt for bygningerne medens sognerådet overtog disse til fremtidig vedligeholdelse.

1893 ved lærer Stæhrs afgang forhøjedes afgiften af jorden til 16 tdr byg medens samtidig offer og accidentser fra Ørritslev skoledistrikt henlægges til Ørritslev skole.

De 16 tdr byg tillægges lærerne i Ørritslev og Gerskov med halvdelen til hver.

Henrik Emil Ammentorp Westergård født i Lumby 29 sept.1858. Søn af skolelærer Carl Westergård og hustru Rasmine Charlotte Ammentorp, Lumby. Seminarist fra Skårup 1877. Hjælpelærer i Hornslet fra 1877 til 1 nov. 1878. Andenlærer i Stige fra 1 nov. 1878 til 20 juni 1882. Førstelærer samme sted til 28 dec. 1893. Skolelærer og kirkesanger i Hjorslev fra 28 dec. 1893. Gift d. 21 dec. 1886 med Anna Michaeline Krabek, datter af skibsfører A. K. Krabek, Stige.

1894 d. 11 juni optages et embedslån på 12oo kr. til jordens dræning.

1900 ved opgørelsen i Skeby-Otterup kommunes skolevæsens indtægter inddrages de 17 tdr land under kommunens og regnes med som kommunens ejendom ved fastsættelsen af begyndelseslønningerne.

D. 1 januar 1901 begynder Hjorslev forskole.

1904 bortsolgtes den egentlige skolelod til gæstgiver Wentzell for 10.000 kr. og samtidig sluttedes overenskomst mellem lærer Westergård og sognerådet, hvorved kommunen overtager jordlodden, imod at begyndelslønnen forhøjes med loo kr., samt at Legatet 25,35 tilfalder embedet med sit fulde beløb.

1907 bortsolgtes den såkaldte degnelod til gårdmand Hans Peter Hansen for 900 kr. pr. tdr land. 1907 overdrages den gl. gymnastikplads i byens lergrav til cykelhandler J.C. Madsen for 1,25 alen, i alt 900 alen = 11.25 kr.

Den ene moselod ca. 2 skp land var tidligere solgt til husmand Jørgen Hansen for 200 kr. Den anden moselod solgtes 1907 til husmand Rasmus Kristensen for 425 kr.

Det af lærer Stæhr optagne embedslån på 1000 kr. fik han selv betalt 300 kr. af. Resten, 700 kr. + renter 98 kr. blev betalt af eftermanden, ligesom også drænslånet på 1200 kr. + renter 240 kr.

1908: Den i l840 opførte lærerbolig af egebindingsværk var bleven så forfalden at sognerådet vedtog at lade den nedrive og en ny bolig opføre samme sted.

Nedrivningen begyndte d. 1 juli og allerede d. 20 juli var arbejdet så vidt fremme at grundstenen kunne lægges. Ved denne lejlighed blev der i det nordvestlige hjørne nedlagt en zinkæske indeholdende følgende på pergament:

"1908 d. 20 juli nedlagdes grundstenen til Hjorslev skoles nye lærerbolig. Den hidtidige bindingsværksbygning, der var opført l840 fandtes i så dårlig forfatning, at det ville blive for bekosteligt at udbedre den, hvorfor sognerådet vedtog, at lade den nedrive og bygge en ny lærerbolig, der lægges 7 alen længere tilbage, i alt l0 alen fra vejen.

Efter de behørige tegninger og overslag udført af murermester J. Eriksen, Otterup var godkendt af skoledirektionen, bestående af provst L.N.V. Balslev, R af Lumby, stiftamtmand Jonquieres, Odense og lehnsgreve Peterstorff, Einsidelsborg, blev arbejdet udbudt og overdraget til den lavestbydende: murermester Chr. Møller, Stige for en samlet sum af 6275 kr.

Sognerådet bestod af sognerådsformand gdr. K.M. Hansen, Ørritslev - sognefogde gdr. M. Hansen, Otterup - landpost H.P. Rasmussen, Otterup - hjulmand J. Nielsen, Hjorslev - gdr. P.P. Landtved, Ørritslev skov - gdr. A. Jensen, Skeby - folketingsmand gdr. M. Larsen, Hessum - gdr. J. Rasmussen, Ølund - gdr. J.J. Christensen, Gerskov - muremester P. Clemmensen, Klintebjerg.

Den første sten nedlagdes af skolekommisionens formand, sognepræst Chr. Iversen, Skeby. De øvrige skolekommisionsmedlemmer uden for sognerådet var husmand H.H. Hansen, Lindø og gdr. P. Hansen, Gerskov. Lærerne ved Hjorslev skole var førstelærer H.E.A. Westergård og folkeskolelærerinde S. Hansen."

Den nye bolig blev taget i brug i den sidste halvdel af okt. 1908. Indlægningen af elektrisk lys samt det ene værelse på loftet måtte læreren selv bekoste.

Efter at børnetallet i flere år havde været meget højt og i 2 på hinanden følgende år var over 148, besluttede sognerådet sig til at føje en ny klasse til skolebygningen, således at der ansættes en andenlærer. Bygningen blev påbegyndt i slutningen af 1915 og fuldført i foråret 1916. Den nye andenlærer begyndte sin virksomhed d. 1 juni 1916.

Samtidig indførtes en ny undervisningsplan med 5 klasser og hverdagsundervisning, samt heldagsundervisning for ældste klasse.

Børnene fra Hjorslev skole havde i mange år gymnastik i forsamlingshuset, men efter at dette var blevet nedrevet, blev der i året 1918 opført et gymnastikhus ved skolen. På grund af, at det under krigen var vanskeligt at få anskaffet redskaber, blev huset først taget i brug foråret 1919.

Optegnelserne om Hjorslev skolelærerembede er indført i Hjorslev skoles embedsbog, 1872.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn