P+S Post Scriptum de Chryseia
Udskriv denne side


Navn: P+S Post Scriptum de Chryseia
Land: Portugal
Region: Porto e Norte
Område: Douro
Vinhus: Prats & Symington
Hjemmeside: www.chryseia.com
Vintype: Tør rødvin
Druer: 53% Touriga Franca - 45%Touriga National - 2% øvrige
Årgang: 2015
Alkohol: 13,5%
Indhold: 75 cl.
Varenr: 106600
Pris pr. fl.: 200,00 DKK Antal:

Nyhed! Ny vin i sortimentet
Post Scriptum kommer ligesom Chryseia hovedsageligt fra Quinta’erne Roriz og Perdiz og består af druesorterne Touriga Franca 53 %, Touriga National 45 %, samt øvrige 2 %.

Har lagret 13 måneder på 400 liters franske egetræsfade.

Blomsteragtig bouquet med antydning af eukalyptus samt en kraftig og fyldig smag med spor af mørke frugter som kirsebær og blommer.

Smagen afrundes med en lang eftersmag, der understøttes af en god integreret syre. Kan nydes nu, men vil vinde med nogle års flaskelagring.

P+S - COS D’ESTOURNEL & SYMINGTON I PARTNERSKAB.

Partnerskabet mellem portvinsfamilien Symington og den tidligere ejer af Château Cos d’Estournel i Saint-Estèphe i Médoc, Bruno Prats, startede i 1999, da man blev enige om, sammen, at producere topbordvine dyrket i Douro-dalen. Målet var at bruge erfaringen fra produktionen af store Bordeaux-vine til at frembringe topvine på druesorter, der traditionelt bruges til fremstilling af portvine.

PRATS

Det er Bruno Prats, der i samarbejde med Charles Symington, og med assistance af Symingtons to lokale ”winemakers” Luis Coelho og Pedro Correia, står for selve frembringelsen af vinen. Prats-familien har siden 1917 været i besiddelse af Cos d’Estournel, der nok er Saint-Estèphe’s fornemmeste repræsentant i Médoc-klassifikationen af 1855, placeret i Deuxièmes Crus, hvor den ydermere har status af ”Super Second”. Efter at Bruno Prats i 28 år var såvel overhoved som ”winemaker” for slottet, besluttede Prats-familien i 1998 at sælge slottet.

SYMINGTON

Symington-familien har siden Andrew James Symington, en ung mand fra Skotland, ankom til Portugal i 1882, været synonym med portvin. I dag ejer familien en lang række legendariske portvinshuse, som bl.a. Warre’s, Graham og Dows, og det er Charles Symington, der står som ”winemakeren” fra Symington.

PRATS & SYMINGTON

Gennem de to familiers fælles medlemsskab af ”Primum Familiae Vini”, der er en gruppe af elleve af verdens fineste og mest markante familieejede vinhuse med en lang historie, blev venskabet og ideen skabt til: P+S - Prats & Symington LDA, Douro. Prats & Symington ejer nu sammen de 2 top-estates i Douro-dalen: Quinta de Roriz og Quinta da Perdiz. Roriz ligger ned til bredden af Douro-floden, mens Perdiz ligger på den anden side af bjerget, ned til bifloden Torto – to Quianta’er med forskellige mikroklimaer, men begge med en stor andel af de to druesorter Touriga Nacional og Touriga Franca, som regnes for de bedste sorter til frembringelse af store Douro-vine. Følgende 3 vine produceres: Chryseia, Post Scriptum og Prazo de Roriz.


Kontakt (09.00-22.00)
Hanne Doré:64 84 10 50
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine
» Nye årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Fra samme producent
P+S Prazo de Roriz Douro 2015
Prazo de Roriz kommer fra de to Quintaer Quintas de Roriz 70 % og Quinta da.....

» Læs mere