Château Martet Les Hauts de Martet
Udskriv denne side


Navn: Château Martet Les Hauts de Martet
Land: Frankrig
Region: Aquitaine
Område: Bordeaux
Vinhus: Château Martet
Vintype: Tør rødvin
Druer: 100% Merlot
Årgang: 2014
Alkohol: 14,0%
Indhold: 75 cl.
Varenr: 108800
Pris pr. fl.: 140,00 DKK Antal:

En vin på højt niveau fra Ste. Foy Bordeuax-appellationen, beliggende ca. 25 km øst for St. Émilion, hvor Château Martet for længst har bevist, der her kan laves vin i Grand Cru kvalitet. Som sine kendte ’højrebreds-naboer’, er den lavet på Merlot. Havde den været pyntet med en mere fornem kommunetitel, ville prisen have været en helt anden, for denne cuvée laves med samme omhu som prestigevinen, Réserve de Famille. I Les Hauts de Martet anvendes ejendommens yngre vinstokke og som konsekvens deraf anvendes ingen ny eg, da denne ellers ville forrykke vinens balance.

Merlotdruerne håndhøstes ved optimal modenhed i små kassetter, så de når frem til vineriet i pletfri tilstand. Her forestår ambitiøse Louis Mitjavile (søn af Francois Mitjavile fra Tertre Rôtebeuf) vinifikationen. Han har skruet hænderne rigtigt på og er godt opdraget, så her begås ingen fejl! Maceration løber over knapt en måned med 4 x skånsom pigeage dagligt, hvorefter vinen tilbringer 18 måneder på barriques med 2 år på bagen, hvori vinen også går gennem malolaktisk gæring. Efter klaring med friske æggehvider filtreres der ganske let inden tapning.

Al den ekstra opmærksomhed, som druer og vin gives kan heldigvis både duftes og smages. Les Hauts de Martet udviser en kombination af aristokratisk elegance fra vinifikation og lagring parret med en kernesund koncentration fra det fremragende druemateriale. Skovbær og modne blåbær går hånd i hånd med ristet eg med espresso og en anelse vanilje. I en vedholdende eftersmag fornemmes de fintslebne tanniner, der er adelsmærket fra kvalitets-eg samt ikke mindst en vinmager, der ikke har sat en fod forkert.

Nyd vinen tempereret til ca. 17° af et stort Bordeauxglas, gerne til en stegeret, hvor den vil komme til sin ret.

Med tid på flaske, når lagringsaromaerne træder i karakter, vil det være nærliggende at føje svampe samt fjervildt som due og gråand til anbefalingerne - de komplementerer hinanden storartet.

Kan gemmes en håndfuld år, men den smager også godt nu.


Kontakt (09.00-22.00)
Hanne Doré:64 84 10 50
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Instagram:Klik her
Facebook:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Bemærk!
» Klik her for info
Fra samme producent
DoréDelicato har i øjeblikket desværre ikke andre varer fra Château Martet.

Vi vil selvfølgelig gerne forsøge at skaffe det produkt du søger, så kontakt os venligst med din forespørgsel.