Hofstätter Müller Thurgau
Udskriv denne side


Navn: Hofstätter Müller Thurgau
Land: Italien
Region: Trentino Alto Adige
Område: Alto Adige DOC
Vinhus: Hofstätter
Hjemmeside: www.hofstatter.com
Vintype: Tør hvidvin
Druer: 100% Müller Thurgau
Årgang: 2015
Alkohol: 12,5%
Indhold: 75 cl.
Varenr: 152000
Lagerstatus: Årgang udsolgt
» Send forespørgsel

Denne vin har skruelåg
Umiddelbart efter høsten bliver druerne forsigtigt presset. Mosten klares ved naturlig bundfældning af sedimenter og gæres i temperaturkontrollerede tanke.

Denne Müller Thurgau kan allerede som ung vin drikkes med glæde. Med sin friske karakter og livlige smag kan den anbefales som aperitif, samt en følgesvend af forskellige fiske- og forretter.

I glasset det præsenterer den sig med en delikat strågul farve og en yndefuld inspirerende blomsterduft. Fint krydret smag med lette noter af muscat og en livlig syrlighed.

Vinen er velegnet til forretter, hvidt kød, salater og grillede grøntsager. Kan også anbefales som aperitif.

Druen er opkaldt efter den schweiziske vinforsker Hermann Müller fra Thurgau der skabte denne krydsning af Riesling og Madeleine Royale. Hans formål var at skabe en drue der havde den friske frugt og aroma fra Riesling, men uden den skarpe syre. Det lykkedes for ham. Müller Thurgau har opnået verdensomspændende succes og giver livlige, aromatiske hvidvine.

Druen modner tidligt og kan give store udbytter. Desværre bliver den højtydende druesort i mange lande dog mishandlet til storproduktion af middelmådig vin. Müller Thurgau er den primære drue i Liebfraumilch. I Italien, især Alto Adige, bliver Müller Thurgau dog højere prioriteret og dyrket med respekt og mindre udbytte. Hvilket naturligvis resulterer i bedre vin.

Müller Thurgau fra familiefirmaet Hofstätter, der i mere end 100 år har været synonymt med kvalitetsvin fra Alto Adige, findes normalt ikke på det danske marked. Efter at vi på en ferietur i efteråret 2015 smagte den på Il Ceppo i Vicenza har vi fået Hofstätters danske importør til at skaffe den til os. Vi er altså indtil videre ene om at kunne tilbyde denne vin i Danmark.
Køkkenskriverier
Med Müller på ferie
06. november 2015

Vores nyligt afsluttede tur til Venedig og Vicenza var ren ferie. Men det indebærer jo også de sædvanlige målt.....

» Læs mere




Kontakt (09.00-22.00)
Hanne Doré:64 84 10 50
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Instagram:Klik her
Facebook:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Bemærk!
» Klik her for info
Fra samme producent
Hofstätter Meczan Pinot Nero 2016
10 dages maceration i ståltanke efterfulgt af 8 måneders lagring på slavons.....

» Læs mere
Hofstätter Pinot Grigio 2016
Alkoholgæring ved 20 grader i ståltanke og efterfølgende lagret seks månede.....

» Læs mere
Hofstätter Riserva Mazon Pinot Nero 2012
Druerne til denne vin kommer fra Hofstätters vinmarker på plateauet Mazon. .....

» Læs mere