Fratelli Alessandria Barolo Chinato
Udskriv denne side


Navn: Fratelli Alessandria Barolo Chinato
Land: Italien
Region: Piemonte
Område:
Vinhus: Fratelli Alessandria
Hjemmeside: www.fratellialessandria.it
Vintype: Sød rød dessertvin
Druer: 100% Nebbiolo
Årgang:
Alkohol: 16,5%
Indhold: 50 cl.
Varenr: 162600
Pris pr. fl.: 290,00 DKK Antal:

Nej, dette er ikke Barolo fra en mark ved navn Chinato, men derimod en vaskeægte klassiker; husets dejlige, let forstærkede Barolo tilsat og lagret sammen med et væld af aromatiserede krydderier, urter samt lidt sukker.

Barolo Chinato blev i 1800-tallet af Langhes bedre stillede borgere brugt som medicin mod bl.a influenza, men efterhånden som det gik op for folk, at dette var en særdeles behagelig form for medicin, så bruges den i dag oftest med et mere hedonistisk mål for øje, mens ingen læger, vi kender til, anbefaler den mod noget som helst. Sammensætningen af de brugte urter og krydderier er en familiehemmelighed, som er nedarvet gennem generationerne, men kinabark, på latin kaldet China Calissaia, er hovedingrediens og samtidig fadder til navnet Chinato. Desuden er kanel, ingefær, lakrids, nellike, anis, vanilje, kardemomme og rabarber klassiske ingredienser. Ganske få producenter har kundskaberne til og gider have besværet med at fremstille Barolo Chinato, så denne verdens bedste digestif forbliver de indviedes hemmelige eliksir.

Hovedforskellen på Fratelli Alessandria Barolo Chinato og andre vin-baserede digestifs er kvaliteten i grundvinen, som er helt anderledes god hos Fratelli Alessandria, da det er deres fremragende Barolo, der udgør basis. Fratelli Alessandria Barolo Chinato dufter populært sagt, men ganske rammende som et glas Barolo med julesmåkager på en apotekerdisk. Der er en gennemgående oxidativ nerve i vinen og sukkeret giver perfekt modspil til de 16,5% alkohol. Duften er hypnotisk kompleks med dybe, varme krydderier og en æterisk fri syre. Smagen har let sødme, stor fylde, der strammes op af en finish med lidt bitterhed og varme.

Denne aromatiserede vin er uden tvivl for de indviede og er ingen begynderdrik, men når man først får det lært, så er der fantastisk nydelse at finde i et enkelt glas. Barolo Chinato er ikke billigt - hverken at producere eller erhverve sig - men til gengæld er et enkelt glas oftest tilstrækkeligt, og flasken holder sig i åben tilstand frisk i ugevis, så man ikke behøver fortvivle over en åben flaske.

Nydes af et rummeligt hvidvinsglas som meditationsvin, after dinner underholdning eller til honning- eller chokoladekage.

Alt efter formålet kan man nyde denne aromatiserede vin ved 14-19 grader. Serverer man den køligt vil den læske lidt, mens den aromatisk folder sig mest ud ved at blive serveret en anelse varmere.
Køkkenskriverier
Barolo i arbejdstiden
12. marts 2013

Det er absolut ikke normalt, at der står en åben flaske og et glas på mit skrivebord. Arbejdet med min egen do.....

» Læs mere




Kontakt (09.00-22.00)
Hanne Doré:64 84 10 50
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Instagram:Klik her
Facebook:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Bemærk!
» Klik her for info
Fra samme producent
Fratelli Alessandria Barolo 2013
Denne Barolo er lavet på egne, håndhøstede druer, fortrinsvis fra kalkholdi.....

» Læs mere
Fratelli Alessandria Barolo Gramolere 2013
Gramolere-marken ligger syd, syd-vestligt eksponeret i Monforte d'Alba på e.....

» Læs mere
Fratelli Alessandria Barolo Monvigliere 2013
Denne lille familievirksomhed fra 1870 er med 5. generation gået fra at lav.....

» Læs mere
Fratelli Alessandria Barolo San Lorenzo 2013
Denne Barolo er lavet på egne, håndhøstede druer, fra kun 0,8 hektar af det.....

» Læs mere
Fratelli Alessandria Barbera d'Alba Priòra 2013
Der produceres kun ca. 6.000 flasker af denne vin, som laves af et blend af.....

» Læs mere
Fratelli Alessandria Langhe Nebbiolo Prinsiòt 2013
At benævne Fratelli Alessandrias Langhe Nebbiolo som 'Barolos lillebror' vi.....

» Læs mere
Fratelli Alessandria Barolo 2011
Denne Barolo er lavet på egne, håndhøstede druer, fortrinsvis fra kalkholdi.....

» Læs mere