A. Lété Cuvée Extra Réservée Champagne Brut
Udskriv denne side


Navn: A. Lété Cuvée Extra Réservée Champagne Brut
Land: Frankrig
Region: Champagne-Ardenne
Område: Champagne
Vinhus: A. Lété
Vintype: Tør mousserende hvidvin
Druer: Pinot Noir - Pinot Meunier
Årgang:
Alkohol: 12,0%
Indhold: 75 cl.
Varenr: 170900
Lagerstatus: Midlertidigt udsolgt

En fyldig, tør Blanc de Noirs-Champagne fremstillet af Pinot Noir og Pinot Meunier fra sydligt eksponerede marker omkring byen Dámery i Marne-dalen, nær Épernay.

Brug af vellagret basisvin og lang flaskelagring inden frigivelse bidrager med både aromatisk dybde og fine bobler. Champagne er 'big business', domineret af enorme firmaer, der bruger lige så enorme mænger penge på marketing, der kun kan hentes hjem gennem vinens pris. Det giver Champagner, som de er flest, den tvivlsomme ære af at udvise verdens ringeste forhold mellem pris og kvalitet.

A. Lété er i modsætning til dette reklamecirkus en diminutiv producent, med 9 hektar marker, der i dag drives af 4. generation. Det fraværende reklamebudget betyder, at alle udgifter kan forsvares af en dejlig vin til en rimelig pris.

Duft og smag har de typiske Blanc de Noirs-aromaer af røde bær, nødder, rugbrød/gærdej, kalkede mineraler og et indslag af kontrolleret oxidation, der tilføjer en cremet finish spændstighed. A. Lété Cuvée Extra Réservée er en fyldig vin, hvis mission er at sprede livsglæde snarere end eftertænksomhed.

Mange drikker Champagne med Hendes Majestæt nytårsaften - og intet galt i det, men madmæssigt er Champagne utrolig alsidig, og det er noget nær den mest komplette madledsager man kan tænke sig, hvis man skal vælge en enkelt vin til et helt måltid. Udover klassiske franske kompositioner, så kan man ligeledes prøve den til tapas-inspirerede retter og flere af de regionale køkkener fra fjern-østen, såfremt chili-volumenknappen ikke er skruet helt i bund.

Serveres afkølet omkring de 7-11 grader alt efter temperament, men husk altid, at man ikke bør bruge maskinafvaskede Champagneglas, da opvaskemaskiners afspændingsmiddel sætter en effektiv stopper for vinens bobler.
Køkkenskriverier
Mere Champagne
28. marts 2017

Vi sælger mere og mere mousserende vin. Selvfølgelig flest flasker af vores prisvenlige Cava og Prosecco. Topp.....

» Læs mere




Kontakt (09.00-22.00)
Hanne Doré:64 84 10 50
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Fra samme producent
A. Lété Cuvée Tom Champagne Brut Rosé
En fyldig, tør Rosé-Champagne fremstillet af de blå druer Pinot Noir og Pin.....

» Læs mere
A. Lété Cuvée Clara Champagne Brut
En vellagret, cremet, fyldig og aromatisk Champagne der - helt uset for omr.....

» Læs mere
A. Lété Carte d'Or Champagne Brut
En præcis, fyldig og aromatisk Champagne der - helt uset! - giver gedigen k.....

» Læs mere