Cantine del Notaio
![]() Med udgangspunkt i familiens egne vinmarker blev firmaet Cantine del Notaio grundlagt i 1998 af Gerardo Giuratrabocchetti. Beliggende i Rionero in Vulture, det østlige hjørne af produktionszonen for Aglianico del Vulture, er produktionen selvsagt koncentreret om vine baseret på den lokale drue Aglianico. I samarbejde med ønologiprofessoren Luigi Moio fra universitetet i Napoli er det lykkedes Notaio på meget kort tid at fremstille stilfulde og elegante vine, der er fremragende repræsentanter for områdets udtryk. ![]() Gerardo Giuratrabocchetti (til venstre) og undertegnede (i midten) har netop smagt på Cantine del Notaios topvin La Firma. Foto: Hanne Doré / DoréDelicato. Cantina del Notaio har prøvet at forene tradition og fornyelse. Aglianico-druen har historien med sig og har været kendt siden det antikke Grækenland. Aglianico del Vulture Il Repertorio har en tæt mørkerød farve, og en åben varm bouquet med toner af lyse kirsebær og ribs. Smagen er velstruktureret og meget kompleks med en stor og kraftig fylde og en flot finish. La Firma - Notaios flagskib - har ligeledes en koncentreret mørk rød farve. Bouqueten er voldsom og dyrisk med intense toner af mørke bær, læder og lakrids. Smagen leder næsten én hen mod en Serralunga-Barolo. Meget struktureret, stor fylde og masser af læder, tobak, tjære og lakrids. Et skoleeksempel på at Aglianico besidder nogle af de samme egenskaber som man kan finde i Nebbiolo. Cantine del Notaio er stærkt inspireret af økologiske og biodynamiske ideér, og fra og med 2007 er Cantine del Notaio en certificeret økologisk producent. Vi har netop nu 3 produkter fra Cantine del Notaio i vort sortiment.
Vestergade 16, Særslev 5471 Søndersø Tel. 20 49 10 24 eller 64 84 10 50 E-mail: info@doredelicato.dk Butik: » Klik her for åbningstider og info |
Hanne Doré: | 64 84 10 50 |
Benny Doré: | 20 49 10 24 |
E-mail: | Klik her |
Åbningstider: | Klik her |
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato. | |
Tilmelding: | » Klik her |