Køkkenskriveri nr. 113
Udskriv denne side


Revello 2011
Af Benny Doré den 04. marts 2013

Vi har netop fået de første 2011-vine fra Fratelli Revello hjem. Det drejer sig om Barbera og Dolcetto. Barolo må vi jo vente lidt længere på. På fotoet er det Carlo Revello, der prøver at banke lidt vinforståelse ind i hovedet på undertegnede.

Vi har også smagt vinene. Der er meget at glæde sig over. Hvis man ikke har flere flasker tilbage af den fremragende årgang 2007, så kan man begynde at fylde hylderne op med 2011. Ikke for at sammenligne de to årgange, men vi kom nu alligevel til at tænke tilbage.

Vinteren 2010-11 var ikke særlig hård i Piemonte. Ekstra meget nedbør i marts måned og høje temperaturer i april gav druerne en god start på vækstsæsonen. En forsommer med moderat varme dage og kølige nætter samt en eftersommer med megen varme betød at vinbønderne i efteråret 2011 kunne høste druerne tidligere end normalt. De gode vandreserver fra foråret samt temperaturvariation mellem nat og dag gav en glimrende høst.

Barbera fik takket være varmen i slutningen af august og september en reduktion af syreindholdet, mens sukkerindholdet steg lidt sammen med de phenoliske stoffer, som giver fremragende struktur og balance. Høstudbyttet i 2011 blev lidt lavere end normalt. Især Dolcetto, som modner lidt tidligere end Barbera, dehydrerede lidt lige inden høsten.

Udover den tidlige høst og det lidt mindre høstudbytte, så gav det varme efterår også meget alkoholrige vine, især Barbera. Revellos Barbera d'Alba har en alkoholprocent på ikke mindre end 15.

Antonio Galloni, som er Robert Parkers ekspert i italienske vine, skriver følgende om Revellos Barbere d'Alba 2011: 'The estate's 2011 Barbera d'Alba is another delicious, juicy, fruit-driven wine. Sweet spice and floral notes add complexity as this vinous, inviting Barbera continues to open up in the glass.'

Se mere:
»Revello Barbera d'Alba 2011
»Revello Dolcetto d'Alba 2011
»Smagekasse: Revello 2011

Forrige køkkenskriveriAlle køkkenskriverierNæste køkkenskriveri
Søg i køkkenskriverier
Søgeord:


Kontakt (09.00-22.00)
Hanne Doré:64 84 10 50
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Instagram:Klik her
Facebook:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Bemærk!
» Klik her for info
Køkkenskriverier
Høstrapport fra Bourgogne
18. oktober 2018
Vores franske forbindelse Knud Kjellerup oplyser, at høsten 2018 er ov.....
» Læs mere
Udstilling forlænget
24. september 2018
Udstillingen i Cafe Biografen med mine malerier er blevet forlænget en.....
» Læs mere
Mere 2016 La Chaussynette
19. september 2018
Vi har lige fået ny forsyning La Chaussynette hjem, heldigvis stadig i.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier