Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Gamle nyheder
Lagt ud på NordfynsWeb den 28. Januar 2004 kl. 17:23

KiMs og Microsoft i fælles projekt
Af Pressemeddelelse fra Microsoft

Microsoft Business Solutions og KiMs gennemfører pilotprojekt om fremtidens Supply Chain Management.

Banebrydende pilotprojekt med den ledende danske snackproducent, KiMs, kan sætte nye standarder for effektivisering af lager- og distributionsstyring hos små og mellemstore virksomheder.

Som led i et samarbejde med KiMs kan Microsoft Business Solutions i dag offentliggøre detaljer om et projekt, der kan gøre det muligt for virksomheder i højere grad end tidligere at automatisere og effektivisere deres lager- og distributionssystem. Et af delelementerne er at integrere den nyeste teknologi inden for Radio Frequency Identification (RFID) med Axapta fra Microsoft Business Solutions.

'KiMs deltager i dette spændende, internationale pilotprojekt hos Microsoft Business Solutions fordi projektet - der indeholder fire delprojekter - har interessante perspektiver nu og fremover for både vores kunder og virksomheden,' siger Jørn Tolstrup Rohde, administrerende direktør, KiMs.

• Det ene delprojekt handler om næste generation af elektronisk dokumentudveksling mellem virksomheder og detailhandel, hvor det vil blive langt billigere for parterne at sende og modtage dokumenter.

• Det andet delprojekt handler om at sikre en endnu mere effektiv styring af produktion og lager, så kunderne får endnu højere leveringssikkerhed.

• Det tredje delprojekt handler om at overvåge data, så der sikres en endnu mere effektiv styring af virksomheden.

• Det fjerde delprojekt (RFID) er en mere enkel og sikker måde at registrere varer ind og ud af lagre og butikker på. Dette projekts fulde anvendelse i dagligvarehandelen rækker dog et godt stykke ind i fremtiden, da de mikrochips, der skal bruges, stadig er for dyre at anvende ved implementering af en løsning i fuld skala.

KiMs implementerede Microsoft Business Solutions - Axapta i juni 2003, blandt andet for at sikre en højere grad af effektivitet inden for alle dele af virksomhedens supply chain management - lige fra styring af råvareleverancer, produktion og lager til overvågning af afgivne ordrer og forsendelser.

Målet er at gøre det muligt for det Axapta-baserede system i detaljer at følge den efterfølgende distribution i alle led, fra varerne afgår fra KiMs, til de når dagligvarehandelen via Radio Frequency Identification (RFID). Det betyder i praksis, at alle paller kan mærkes med små, chipstyrede radiosendere - kaldet tags, der lader it-systemet følge de enkelte pallers færd og placering, hvor de aflæses.

'I prototypen har vi koncenteret os om påsætning af RFID-tags og automatisk intern aflæsning ved forskellige lagerlokationer, således at vi kan teste, om RFID-teknologien overhovedet er på et stadie, så den i praksis kan anvendes i en fødevareproducerende virksomhed. Desuden vil det kræve et nyt samarbejde med vores distributører og kunder at følge RFID-tags uden for KiMs fabrikker,' siger Jørn Tolstrup Rohde.

Pilotprojektet bestod en driftstest i december 2003 - blot tre måneder efter idéen tog form - og er således funktionelt, om end det ikke er fuldt implementeret i driften endnu. Microsofts partner, Aston Business Solutions, implementerede Microsoft Axapta hos KiMs i juni 2003 og spillede en betydelig rolle i bestræbelserne på at gennemføre pilotprojektet. Aston sikrede blandt andet, at en række avancerede SCM-funktionaliteter blev hensigtsmæssigt integreret med Microsoft Axapta-platformen og KiMs forretningsprocesser.

'Vi vokser hele tiden og er meget opmærksomme på kundernes ønsker og nye strømninger inden for den måde, hvorpå detailhandelen kommer til at købe ind på. Hvis vi internationalt kommer til at opleve supermarkeder uden kassedame - hvor det alene er teknologien, der automatisk registrerer varerne - er det vigtigt for os at have mulighed for at studere og afprøve en ny teknologi. Kun ved at tage del i fremtiden kan man være en god sparringspartner for detailhandlen og bedømme teknologiens fordele og ulemper. Hvis den nye måde at registrere varer på skal blive en realitet i fremtidens supermarked, kræver det dog, at de små chip, der skal bruges, kommer væsentligt ned i pris, samt at de standardiseres,' siger Jørn Tolstrup Rohde.

'Projektet demonstrerer, hvordan Microsoft Business Solutions handler innovativt i bestræbelserne på at understøtte aktuelle og kommende behov hos de kunder, der vil effektivisere deres supply chain,' siger Satya Nadella, udviklingsdirektør, Microsoft Business Solutions.

'Vi er den absolutte markedsleder inden for chips og snacks på det danske marked og har en stærkt stigende eksport. Vores stærke position er opnået ved at være først til at læse kundernes ønsker og behov i god tid - og på en lang række områder. I den forbindelse er det vigtigt at følge og afprøve fremtidens teknologier, og derfor synes vi, det er spændende at blive valgt til et world wide pilotprojekt med Microsoft,' siger Jørn Tolstrup Rohde.

KiMs har eksisteret i næsten 40 år, beskæftiger i dag 270 personer og producerer omkring 100.000 paller snacks på årsbasis. Virksomheden vandt årets mærkevarepris i 2002, og dens produktlinje omfatter ni ud af de ti bedst sælgende chipsprodukter i Danmark.

Lagt ud på NordfynsWeb den 28. Januar 2004 kl. 17:23
Søg i nyhedsarkivet:


Flere gamle nyheder fra Nordfyn:
»Nyhedsarkiv
© Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Vestergade 16
Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Nyhed:
Vin til den mørke tid
13. september 2026
Læs mere
Nyhed:
Seriøs rabat på seriøs Rosé
28. august 2026
Læs mere
Nyhed:
Rosé fra Provence
24. august 2026
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 20 49 10 24
Cvr-nr: 11231349
Email: info@doredelicato.dk