Lagt ud på NordfynsWeb den 29. Oktober 2002 kl. 18:48
Slut med grus på Otterups vinterveje Af Benny Doré
For at vejvæsenet i Otterup Kommune, i den kommende vinter, ikke skal bruge mandskab til at hente grus og sprede dette sammen med saltet i Otterup by har Teknik- og Miljøudvalget givet Teknisk Forvaltning tilladelse til at anvende vejsalt, der ikke er iblandet grus.
Udover arbejdet med at hente gruset i grusgraven, så fylder det overskydende grus sandfangene i vejbrøndene, så ekstra tømninger er nødvendige. Det overskydende grus skal også fejes sammen, opsamles og bortkøres, når vinterperioden er overstået.
Teknisk Forvaltning vil søge at begrænse saltforbruget mest muligt ikke mindst af hensyn til miljøet. Flisebelagte arealer vil fortsat blive behandlet med Miljøtø.
Den forventede besparelse vil, afhængig af hvor streng vinteren bliver, være på ca. 150.000 kr.
Lagt ud på NordfynsWeb den 29. Oktober 2002 kl. 18:48 |
Søg i nyhedsarkivet:
|