Om skulpturen: | ||||||||||||||||
| ||||||||||||||||
GODE GERNINGER KAN IKKE GØRES FOR TIT - en historie om en vandkunst. Af Bent Madsen Søndersø Fhv. formand for kunstforeningen. I forbindelse med opførelsen af Rådhusets etape 2, der skulle stå klar i midten af 1986, fandt vi i husets kunstforening, at det nye byggeri også skulle beriges med kunstnerisk udsmykning under en eller anden form. Da ressourcerne hertil imidlertid var såre beskedne - ja, faktisk var der ikke afsat midler til formålet overhovedet - så tog kunstforeningen initiativ til at søge Albanifonden om et kontant tilskud, der kunne materialisere de flyvske tanker. Fonden udviste positiv forhåndsinteresse, men ønskede, forinden man tog stilling, at have nogle mere konkrete oplysninger om den påtænkte udsmykning og økonomien bag. Med udgangspunkt heri blev de relevante politiske udvalg taget i ed, og der blev opnået tilsagn om et kommunalt beløb til financiering. Samtidig nedsattes et mindre "udsmykningsudvalg" bestående af borgmester Kaj Jeppesen, daværende kommunalbestyrelsesmedlem Børge Blomstrøm samt mig selv, idet vi alle tre var medlemmer af rådhusbyggeudvalget. Udvalget udkrystalliserede sine ønsker til dels en udsmykning af byrådssalen og dels en udendørs skulpturel ting, gerne en vandkunst. Daværende - nu afdøde - kommunaldirektør Knud Jørgensen havde ved flere lejligheder givet udtryk for, at en vandkunst kunne være spændende, og uden at skulle gøre gældende, at det påvirkede udvalgets beslutning, så har det nok ikke skadet. Hertil kom, at kommunen ikke i forvejen var i besiddelse af megen skulpurel udsmykning, og jo slet ikke en vandkunst, hvorfor det kunne være oplagt at søge dette særlige ønske realiseret. Nu ligger landet sådan, at vandkunst af gode grunde skal have en del tekniske installationer, der uvægerligt er med til at presse prisen i vejret. Vi var i besiddelse af oplysninger om, at en vandkunst sagtens kunne koste flere hundrede tusinde kroner, hvilket var langt mere end vi - selv med gunstige fonddonationer - kunne forvente at disponere over. Ved lidt af en tilfældighed hørte jeg i forbindelse med andet ærinde hos en kunsthandler, at viceskoledirektør Emil Pedersen, Odense kommune, havde nogle helt særlig gunstige forbindelser til den dengang 75-årige billedhugger Kaj Nielsen i Glamsbjerg, der i øvrigt måtte antages at kunne levere den kunstneriske side af en vandkunst inden for nogle økonomiske rammer, som vi kunne klare. Sammen med Emil Pedersen drog vi til Glamsbjerg, fik talt med Kaj Nielsen og fik ham gjort varm på ideen om en vandkunst. Det sidste var i særdeleshed fornødent, henset til, at Kaj Nielsen dels - af alders- og helbredsmæssige årsager - ønskede at trappe ned, og dels at han i forvejen havde bestillinger til flere års arbejde liggende. Børge Blomstrøm, der på daværende tidspunkt selv eksperimenterede som udøvende kunstner, vidste, at der på fyldepladsen i Rue var en meget stor granitsten, der kunne være velegnet til formålet, og for at gøre en lang historie kort, så lykkedes det at få Kaj Nielsen ud at se på den og få hans tilslutning til at ville lave den kunstneriske side af en vandkunst, bl.a. med anvendelse af den kommunale "genbrugssten". Så langt, så godt! Men tilbage stod den mere tekniske, byggemæssige side. Rådhusets ingeniørfirma, O.Brandt Hansen, indvilgede i at stille projekteringsmæssig bistand vederlagsfrit til rådighed, og byggeriets håndværkere lovede at udføre det praktiske bygningsarbejde til "fornuftige" priser. Det var bl,a. tømrermester Flemming madsen i Søndersø og gas- og vandmester Jørn Mikkelsen fra Morud. Kunstudvalget havde lagt vægt på, at en kommende udsmykning også havde lokalt tilsnit, og efter at have fået 35.000,- kr. stillet til . rådighed fra Albanifonden, turde vi godt sætte to skibe i søen på en-gang, idet det blev overdraget Benny Doré i Særslev at lave en udsmykning til Byrådssalen, samtidig med, at "projekt vandkunst" blev startet op. Jeg skal ikke fortabe mig meget i yderligere detaljer, men blot nævne, at sideløbende med at Kaj Nielsen fremstillede vandkunstens 3 fugle, baksede Børge Blomstrøm med bl.a. at bore huller gennem de store sten, og håndværkerne med at støbe kar og lave tekniske installationer, samtidig med at den kommunale gartnerafdeling fik udenomfaciliteterne på plads. Men som det jo desværre altid går, havde vi forregnet os. Større og flere udgifter en forudset gav anledning til pekuniære problemer. Men når nøden er størst, er hjælpen heldigvis tæt på, skulle det vise sig. Kunstforeningen kontaktede lokale virksomheder og virksomhedsrepræsentanter inden for den finansielle sektor, og via vurderingsinspektør Jørgen Ove og Kreditforeningen Danmarks Fond for Særlig Formål modtog vi - med meget kort varsel - tilsagn om 15.000,- kr. Vandkunsten blev afsløret den 26. september 1986. Af en eller anden grund havde forældre til institutions- og dagplejebørn fundet anledningen velegnet til at foranstalte en demonstration omkring kommunens børnepasingsfaciliteter - eller måske mangel på samme - tror jeg nok, det var. Ved et tilfælde havde vi fået nys om det, og da der var mulighed for, at afsløringshøjtideligheden ville blive bivåndet af et betragteligt antal børn, tog kunstforeningen endnu engang kontakt til Albanibryggerierne, hvorfra vi fik kassevis af bryggeriets produkt nr. l - sodavand, der blev udlevet til ungerne under devisen "vandkunst på flaske" og med nogen symbolik i, at der her var tale om kommunens vandkunst nr. 1. Om man skal blande begivenhederne sammen - som det her skete - skal jeg undlade at kommentere, ligesom jeg ikke skal gøre mig klog på, om det var vandkunsten, sodavanderne, demonstrationen eller noget helt fjerde, der har konstitueret grobund for den kommunale pasningsgaranti. Fyens Stiftstidendes kunstanmelder, Peter Eriksen, har i bladet den 11. oktober 1986 beskæftiget sig med skulpturen under overskriften "En gående oplevelse. Virtuos Kaj Nielsen-vandkunst i Søndersø". I artiklen hedder det afslutningsvis:" Rådhusets kunstforening og de håndværkere og ingeniørfirmaer samt Kreditforeningen Danmark, der økonomisk måtte spæde til for at få den rejst, har gjort 1986's gode gerning i Søndersø." |