![]() | ||||||
![]() | ||||||
Tekst: Benny Doré Om Enebærodde Enebærodde er et af nordfyns mest spændende naturområder. Den godt seks kilometer lange odde er opbygget af op til flere rækker strandvolde, der vidner om et særdeles dynamisk kystlandskab. I øvrigt er Enebærodde fyns største hedeområde med et rigt plante- og dyreliv, og byder på afvekslende oplevelser. Enebærodde, der hører under godset Hofmansgave, blev fredet i 1977 med det formål at bevare naturen. Der er offentlig adgang til odden, hvis man kommer til fods eller på cykel. Adgangen er spærret med en aflåst bom, så bilkørsel kun kan ske med særlig tilladelse. I nærheden af ledet er en stor parkeringsplads. Drejet | ||||||
| ||||||
Efter bommen kommer man efter en lille skov ud på Drejet, som er oddens smalleste del. Drejet er på det smalleste sted kun ca. 30 meter bredt, og består kun af en enkelt strandvold af rullesten, sand og grus. På Drejet findes kun en sparsom bevoksning. Fra Drejet er der udsigt til øen Ægholm i Odense Fjord. Hals | ||||||
| ||||||
Efter Drejet bliver odden bredere, og bevoksninger skifter til en blanding af skov og lynghede. Her findes de enebærbuske som har givet odden sit navn. Enebær kan bruges som smagsgiver til en god kryddersnaps. Man kan indsamle bærrene i september og f.eks. lade 8-10 hele enebær trække i en hel flaske Brøndum i ca. 3 måneder. Der skænkes derefter direkte fra flasken uden først at fjerne enebærrene. Det er en god ide at omryste snapsen inden den skænkes, da smagsstofferne er olieholdige og ligger i overfladen. | ||||||
| ||||||
På nordsiden af Hals, som den brede del at Enebærodde kaldes, ligger Martinegården. Gården er en tidligere skovfogedbolig under Hofmansgave, men benyttes i dag som spejderhytte. Kysten ud mod Kattegat er en smal strand med mange sten og synligt påvirket af vinden. Ind mod Odense Fjord består kystlinien mest af strandenge og rørsumpe. Da denne side af odden som regel ligger i læ, har det fladvandede område stor betydning som rasteplads for ande- og vadefugle. Det skulle være muligt at observere alle de mest almindelige arter af vadefugle som bl.a. hvidklire, rødben, sortklire, lille og stor præstekrave. Gabet Enebærodde ender i en sandet pynt ud mod Gabet, der er et kun 400 meter bredt sejlløb, som danner forbindelse mellem Odense Fjord og Kattegat. Her finder man også et 14 meter højt fyrtårn, der blev bygget i 1895. Fyrtårnet er i dag ubemandet og fyrmesterhuset bruges som feriebolig. Ved fyrtårnet findes nogle gamle fredede skanser. Den ene skanse ligger nordvest for fyrtårnet, ca. 100 meter fra standkanten. En anden noget udvisket skanse ligger ca. 250 meter sydvest for fyrtårnet. Begge skanser består af et hævet kanonplan på seks gange seks meter omgivet af runde grave. | ||||||
| ||||||
En speciel oplevelse ved et besøg på Enebærodde er når små og store skibe passerer Gabet til og fra Odense eller Lindø Skibsværft. Den yderste spids på Enebærodde var tidligere et godt sted, hvis man som lystfisker gerne ville fange nogle fisk, især på de tidspunkter hvor tidevandet omdanner Gabet til noget der ligner er rivende flod. På en vandretur "odden rundt" kan man ved Hals tage den nordlige sti på vejen ud til fyret og Gabet, for sidst på dagen at gå ruten ind mod fjorden og opleve det rige fugleliv i skumringen. |