Lokalhistorie i Særslev Sogn Særslev Brugsforening 1888-1988

---

Af Johs. Søndergaard
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1988
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

I den lille engelske by Rochdale stiftede nogle fattige vævere i 1844 en brugsforening - d.v.s. en sammenslutning af forbrugere, der i fællesskab foretog indkøb til fordeling imellem sig. Væverne satte 4 punkter op for deres forenings virksomhed:

1. Adgang for alle.
2. Hvert medlem havde een stemme og kun een.
3. Overskuddet skulle fordeles i forhold til hvert medlems køb.
4. Begrænset rente af indskudskapitalen.

Vævernes brugsforeningstanke spredtes snart til andre lande. Tanken kom således også til Danmark. I 1850-erne blev der gjort flere forsøg på at få oprettet brugsforeninger - men de mislykkedes.

I 1866 lykkedes det pastor H. C. Sonne i Thisted at få en levedygtig brugsforening etableret. Efter den vellykkede start i Thisted kom der snart gang i oprettelsen af brugsforeninger ud over landet.

I Særslev havde man også læst og hørt om brugsforeningstanken.

På et møde på Særslev kro den 3. november 1888 stiftedes Særslev Brugsforening. En kreds af Særslev-borgere havde i nogen tid arbejdet med tanken om en Brugs i sognet. Forinden havde man sikkert forhørt sig andre steder om fremgangsmåden ved dannelsen af en brugsforening. I hvert fald forelå der på mødet forslag til love og vedtægter for Særslev Brugs. Under forhandlingerne denne lørdag blev lovene vedtaget og indført i den allerede indkøbte protokol. 133 tegnede sig som solidariske medlemmer af foreningen. På mødet valgtes også bestyrelsen med mejeribestyrer Rasmus Nielsen som foreningens første formand.

Den 4. december 1888 fik bestyrelsesmedlemmerne Mads Andersen, Hans Jørgensen og Kristian Madsen til opgave: "at kjøbe 2 à 3 Skæpper Land mellem Særslev Kro og Skolen efter deres bedste Skjønnelse."

Protokollen beretter ikke om det store arbejde, bestyrelsen må have lagt i byggeforberedelserne. Den stod for indkøbet af alle byggematerialer: mursten, tømmer, tagsten, grus og sten o.s.v. Man akkorderede derefter med håndværkerne om arbejdets udførelse.

Tømrerarbejdet blev således overdraget tømrer Jens Jørgensen, Hemmerslev for 200 kr.

Murerarbejdet udførtes af murer Hans Chr. Jørgensen, Veflinge for den nette sum af 260 kr.

Smed J. P. Frederiksen, Særslev skulle udføre smedearbejdet for 16 øre pr. pund jern, der blev anvendt i byggeriet. Der nævnes ikke noget om, hvor meget jern, der blev brugt i byggeriet.

Medlemmerne indbetalte andele, der i alt androg 2560 kr. Yderligere til byggeriet og starten i det hele taget optog man et lån på 5000 kr.

Under byggeriet har bestyrelsen hånd i hanke med alt. Således indprenter man tømreren, at bjælkerne skal være høvlede og falsede. Over porten til lagerrummet skal der lægges et krumt stykke egetræ.

Tømrer Kristen Kristensen, Særslev, får i marts 1889 overdraget arbejdet med inventar til butikken. Det skulle laves af godt anden sorts træ uden løse knaster. Derefter beskrives indretningen med hylder, skuffer, disk m.m. Endelig skulle der laves et bord og 12 stole. Bordet skulle laves som det, der står i mejeriets kontor og stolene som dem Kristensen havde lavet til Rasmus Nielsen.

Ved mødet den 9. maj bestemtes det, at indvendige døre og vinduer samt 10 lofter i alle rum skulle males som døre, vinduer og loft i mejeriets forsamlingssal. Også udvendigt males som på mejeriet. Arbejdsløn: 80 kr.

Den 25. maj foretager bestyrelsen vareindkøb. Bl.a. indkøbes der træsko. Træskomand Jørgen Nielsen skal levere:

2 par træsko af hvert nr. af landmandstræsko.
2 par træsko af hvert nr. af dansktræsko.
l par træsko af hvert nr. af fransktræsko.

Hos D. S. Hansen bestiller man til levering:

12 flasker Portvin nr. l.
8 flasker Muskatvin nr. l.
12 flasker Arrac nr. l.
6 flasker Sherry.
10 flasker Kirsebærvin.
10 flasker Rødvin.
20 flasker Cognac.
12 flasker Rom.

På samme møde fastsættes åbningstiderne.

Fra april-okt. er der åbent fra kl. 6-9.
Fra oktober-april er der åbent fra 7-9.
Søndag er der kun åbent fra 7-9 formiddag.



Brugsen udvidede sortimentet næsten for hvert møde: foderstoffer, reb, cement, smedekul, skotske kul, isenkram af forskellig art o.m.m.

Telefon får man installeret - medlemmerne kan ringe for en betaling af 25 øre pr. gang. Lånetøj indkøbes. I leje betales l kr., hvis lejeren ikke i Brugsen køber for mindst 25 kr. til en større fest. Af kronen tilfalder halvdelen foreningen den anden halvdel uddeleren.

I 1905 foretages der en ombygning - butikken bliver ud i et, står der i protokollen. I oktober 1905 bevilger bestyrelsen 10 kr. til et mindesmærke for provst Sonne - initiativtageren til Brugsen i Thisted.

1907 - ombygning igen. Brugsen er i rigtig god udvikling. I 1910 er kakkelovnen i butikken udbrændt og en ny installeres.

20. juni er der jubilæumsfest i Fredskoven for bosiddende. Ikke bosiddende var indbudt til fest den 27. juni på Særslev Afholdshotel. (Man er åbenbart gået ud fra 1889 som start på Brugsen, altså det år, man begyndte at handle.)

1940 ombygning igen - nye vinduer og døre.

På en ekstraordinær generalforsamling den 19. juli 1942 ophæves det solidariske ansvar.

1958 moderniseres butikken. Murer Christian Jørgensen opfører kommishus på Kløvervænget.

1967-68 - uddelerlejligheden inddrages i butikken.

På generalforsamlingen den 18. november 1968 indvalgtes Bodil Jeppesen som den første kvinde i Brugsens bestyrelse. Det skulle tage 80 år, før man kunne bekvemme sig til at opstille en kvinde til bestyrelsen. I dag sidder der 3 kvinder i bestyrelsen.

15. juli 1976 indviedes Brugsens hidtil største udvidelse og modernisering. Butikken fik da et salgsareal på 420 m².

På de 3 skæpper land, der blev købt i 1888 blev der skabt historie. Her har man fået en snak med naboen om aktuelle emner, man har spurgt nyt om Per og Poul, ja, man har vel også lyttet til bysladder. I dag mødes man stadig i Brugsen - og mønstret er vel ikke stort anderledes.

Vi kan i dag glæde os over en god og velfungerende butik. Ved 50 års jubilæet i 1938 havde man haft en samlet omsætning i de forløbne år på godt 10 mill. kr. I 1987 runder Særslev Brugsforening de 10 mill. kr. i årsomsætning.



Formænd i Særslev Brugsforening gennem 100 år.

1888-1891 Mejeribestyrer Rasmus Nielsen, Særslev.
1891-1919 Snedker Kristian Kristensen, Særslev.
1919-1922 Sognefoged Anders Sørensen, Særslev.
1922-1942 Tømrer Anton Christensen, Særslev.
1942-1947 Konsulent Christian Andersen, Særslev.
1947-1957 Maskinfabrikant Anton Nielsen, Særslev.
1957-1968 Gdr. Asmund Hansen, Sdr. Esterbølle.
1968-1978 Grd. Arne Duus, Kosterslev Mark.
1978-1988 Lærer Johan Søndergaard, Særslev.
1988- Lærer John Clausen, Særslev.

Uddelere i Særslev Brugsforening gennem 100 år.

1888-1892 Anders Sørensen, Hemmerslev.
1892-1897 Rasmus Rasmussen, Hemmerslev Mark.
1897-1901 Erik Vilhelm Hansen.
1901-1931 Lars Olsen.
1931-1954 Albert Thaisen.
1954-1987 Ove Lundsby Jensen.
1987- Frode Hansen.

Nuværende bestyrelse:

John Clausen, Særslev (formand).
Grethe Klint, Særslev.
Inge Knudsen, Thoderup.
Signe Larsen, Askeby.
Erling Møller Pedersen, Særslev.
Svend Arne Rasmussen, Særslev.
Jørgen Sørensen, Kosterslev.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn