Lokalhistorie i Særslev Sogn Forsamlingshusene i Særslev

---

Af Hanne og Benny Doré

---

Den 21. september 2002 var der under stor festivitas indvielse af Særslevs nye forsamlingshus. En festlig anledning til at grave lidt i historien for at se om dette var en enestående begivenhed i Særslev.

Ret hurtigt viste det sig, at der tidligere har været ikke mindre end tre forsamlingshuse i Særslev.

I følge en artikel om fynske forsamlingshuse af Svend Frederiksen skulle der være bygget et forsamlingshus i 1881, et andet i 1883 og endelig blev der bygget et forsamlingshus for Foreningen Højre i 1890.

Det første forsamlingshus

Det forsamlingshus, der efter sigende skulle være bygget i 1881, er vi ikke helt sikre på hvor lå, der er blevet snakket en del om, at det skulle have ligget i Østergade, der hvor Trolle senere havde sin købmandsbutik. Men da en kreds af afholdsfolk i 1905 byggede et Afholds Hotel netop på denne adresse, kan det være, at denne bygning i folkemunde senere er blevet til et forsamlingshus. I en kirkelig håndbog fra 1927 nævnes en afholdssal i Særslev, og da det først var senere at vores nuværende Forsamlingshus blev afholdshotel, må det dreje sig om Østergade 15.

Afholdshotellet på Østergade blev senere brugt som udstilling for det smedeværksted, som lå lige overfor, der hvor Møller-Madsen nu har mekanikerværksted. Senere blev huset købt af en købmand fra Kerteminde og først derefter overtog Trolles far købmandsforretningen, som i øvrigt lukkede en gang i 60'erne.

Forsamlingshuset ved Særslev Højskole

Det næste forsamlingshus blev bygget i forbindelse med Særslev Højskole. I Rasmus Nielsens bog eller mindeskrift, som han kalder det, "Særslev Højskole" 1882-1907 fortæller han om de første 25 år af Højskolens liv. Af bogen fremgår det, at da Klaus Berntsen indviede Særslev Højskole den 2. maj 1882 manglede der et gymnastikhus, og da omegnens befolkning samtidig savnede et sted, hvor de kunne samles, dannede man et aktieselskab for at bygge et gymnastik- og forsamlingshus.

Byggeriet af det kombinerede forsamlingshus og gymnastiksal gik ret hurtigt i gang, men blev meget problemfyldt. Da murene var kommet op i rejsehøjde, blev det hele ødelagt i en storm. Selv om det var sent på året, begyndte man forfra på murerarbejdet, men en længere frostperiode betød dog, at arbejdet måtte stilles i bero. Da man skulle igang igen om foråret, måtte man pille flere skifter ned, som havde lidt skade af frosten.



Langt om længe blev huset, som var 30 alen langt og 14 alen bredt endelig rejst. Tegningerne til huset var lavet af bygmester Bentsen, Vallekilde. Bygningen lå midt på den nuværende parkeringsplads, med gavlen ud mod vejen, og var bygget med skrå støttepiller hele vejen ned langs sidevæggene. Gymnastik- og forsamlingshuset blev ret hurtigt overtaget af Højskolen, da man fandt det uheldigt, at huset ikke hørte sammen med skolen, og salen blev da også i de sidste mange år udelukkende brugt som gymnastiksal.

Bygningen blev senere revet ned i forbindelse med en af skolens mange udvidelser. Højskolen i Særslev nævnes også i den kirkelige håndbog fra 1927, hvor der fortælles at præsterne i Særslev gennem mange år holdt ugentlige foredrag på skolen, foruden ved de større møder.

Højres Forsamlingshus i Særslev

Højres forsamlingshus i Særslev blev bygget i provisorietiden under Estrup. Rigsdagen var opløst og landet blev styret via dekreter, de såkaldt provisoriske love, kun vedtaget af landstinget. På den tid var det utænkeligt, at højre- og venstrefolk kunne være i stue sammen. Den daværende formand for Højre i Særslev var Dannebrogsmand og gårdejer Jens Hansen Steensen, Sdr. Esterbølle, han var også initiativtager til det forsamlingshus der blev bygget i 1890.

I 1890 så Særslev ikke ud som den by vi nu har. Langs Vestergade var der dybe grøfter og stynede popler. Store dele af Vestergade var endnu ikke bebygget, især langs den nordlige side af gaden var der næsten kun marker. Særslev Skole lå på det tidspunkt der, hvor vi nu har et lille anlæg, overfor kirken.

Et par år før havde et par bestyrelsesmedlemmer i den nystiftedede Særslev Brugsforening fået til opgave: "at kjøbe 2 à 3 Skæpper Land mellem Særslev Kro og Skolen efter deres bedste Skjønnelse". Det endte med at de købte Vestergade 18, hvor Brugsforeningen stadig ligger - dog nu med det knap så pompøse navn Dagli' Brugsen. Grunden til venstre for Brugsforeningen, altså Vestergade 16, var åbenbart ubebygget og blev valgt som stedet, hvor Højres forsamlingshus skulle bygges.

På Lokalhistorisk Arkiv i Morud opbevares protokollen for "Højres Forsamlingshus i Særslev", og af denne fremgår det, at byggeudgifterne androg hele 2611,06 kr. hvoraf frivillige bidrag udgjorde de 1288 kroner, således at gælden blev på 1323,06 Kroner. Forsamlingshusets første bestyrelse bestod af følgende medlemmer:

• Gaardejer Dannebrogsmand Jens Hansen Steensen, Sdr. Esterbølle (Formand)
• Gaardejer Hans Nielsen, Thoderup
• Gaardejer Julius Larsen, Hemmerslev
• Forpagter Nybølle, Oregaard, Formand for den konservative Klub
• Købmand Storck, Bogense

Udgifterne til byggeriet lyder i vore dage ikke som den helt store investering, men allerede efter nogle få år kneb det med driften, hvilket fremgår af protokollen, hvor man i 1895 skrev:

Da det har vist sig, at "Huset", hvori den konservative Forening har Fortrinsret til Afholdelse af sine Møder, ikke kan bære Udgifterne, blev det vedtaget, at Foreningen fremtidig af sit Overskud til dette skal afgive et saa stort Beløb, som dennes Bestyrelse maatte formene at kunne undvære uden Skade for dennes egen Virksomhed. Et forslag om, at Forsamlingshuset skulde overtages af den konservative Forening blev saaledes ikke vedtaget, ja man fandt den anførte Bestemmelse mere formaalstjenlig.

I 1897 hedder det:

Aar 1897 den 8. April afholdt Foreningen Højres Forsamlingshus i Særslev Generalforsamling, hvor Regnskabet fremlagdes og godkjendtes. Derefter fremsattes Forslag om Husets Vedligeholdelse. Det vedtages at indsamle frivilligt Bidrag hos Panthaverne til at dække Udgifterne ved Reparationen. De Panthavere som ikke vil yde Bidrag til Husets Vedligeholdelse fortabe deres Ret til eventuelt Overskud af Huset.

En del praktiske problemer blev også løst, således hedder det fra Bestyrelsesmødet tirsdag den 28. Juni:

Forslag om at lade taget tjære. Det vedtages at overdrage Poul Larsen at foranstalte at Taget bliver tjæret i indeværende Sommer. Det vedtages afholde en Høstfest i Forsamlingshuset naar Høsten er forbi. Nærmere Bestemmelse tages ved et Bestyrelses-Møde.

Høsten må have være rimelig det år, for festes skulle der i følge protokollen:

Mandag den 4. September 1905 afholdtes Bestyrelsesmøde i Forsamlingshuset, det bestemtes herved at holde Høstfest Torsdag den 21. September med Foredragsholder og Fællesspisning, endvidere lovede alle Bestyrelsesmedlemmerne at tilkøre hver et Læs Grus paa Pladsen foran Huset.

Det var åbenbart ikke nok at strø lidt grus rund på pladsen. Huset må ikke have været bygget af de bedste materialer. Året efter må man nemlig gå mere drastisk til værks. Efter generalforsamlingens beslutning blev der i Løbet af forsommeren 1906 foretaget en større reparation af tag og gulv i forsamlingshuset, hvilket medførte en udgift, der ifølge regnskabet for samme år andrager ca. 500 kr. hvorfor der i den anledning blev brugt 450 kr. af foreningens formue. Salget af det gamle gulv m.m. indbragte dog 50 kr. der pyntede lidt på regnskabet.

Der var dog også mere festlige sammenkomster i forsamlingshuset, således holdt man hvert år maskerade med præmier. Endvidere holdt man hvert år en fest på kongens fødselsdag den 8. april med foredragsholder, fællesspisning og dans.

Som et kuriosum, kan man flere steder i protokollen se, at forsamlingshusets bestyrelse holdt deres møder på kroen.

Af andre interessante ting kan man i protokollen læse, at Særslev Sogns Ungdomsforening lejede Højres Forsamlingshus for 40 kr. om året, dog 45 kr. hvis medlemstallet oversteg 125. For dette beløb fik de lov til at bruge salen ved 8 sammenkomster med dans til kl. 2 og 4 foredrag - men ungdomsforeningen skulle så også rengøre huset efter hver sammenkomst. Det første andespil i forsamlingshuset blev afholdt den 27. december 1903, og derefter arrangerede man et andespil hvert år op mod jul. Desuden blev der afholdt danseøvelser i forsamlingshuset, hvilket også fremgår af protokollen:

Forsamlingshuset overlades Danselærer Jus. Peter Andersen fra November 1905, til afholdelse af Danseøvelse i 20 Aftner for en Betaling 40 Kr., dog hvis det ikke var tilstrækkelig Tilslutning 2 Kr. pr. Aften.

Af generalforsamlingensreferatet fra 1908 fremgår det at foreningen er ved at køre træt, idet der bliver fremsat forslag om en eventuel sammenslutning med andre af kommunens foreninger. Dette forehavende mislykkedes åbenbart, for i 1910 prøver man endnu engang, hvilket medfører indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling , hvor man forsøger at danne et aktieselskab, hvilket dog heller ikke bliver til noget.

Da det ved generalforsamlingen i 1911 viser sig at forsamlingshuset i 1910 har haft et underskud på ikke mindre end 14 kroner og 3 ører beslutter man sig for at sætte forsamlingshuset til salg. Der bliver nedsat et likvidationsudvalg der bestemmer sig for at avertere huset til salg i Bogense Avis og Fyns Tidende.

Ved et møde den 10. maj 1911, hvor alle panthavere var indkaldt, præsenteres man for et skriftligt tilbud på 1625 kr. fra skomager H. Nielsen, Særslev for byggegrund og inventar. Efter nærmere forhandlinger overtages forsamlingshuset straks mod at køber betaler handelens omkostninger, indfrier gælden på 800 kr. i Bogense Sparekasse og betaler 825 kr. senest ved december terminen.

Som sælgere på foreningens vegne er der underskrifter af Rs. Hansen Rasmussen, Anders Rasmussen, Jeppe Hansen, Chr. Nielsen og Peder Christensen.



Højres Forsamlingshus i Særslev nåede altså at eksistere i 20 år, hvorefter byen indtil 2002 er uden et forsamlingshus. I den periode måtte man benytte kroen eller forsamlingshusene i omegnen når familiefester og lignenden skulle afholdes.

Nu er det så lykkedes at samle byen om den fælles indsats, at genskabe et forsamlingshus i Særslev. Lad os håbe at dette hus vil leve længe og godt. En ting er dog næsten sikkert - der kommer næppe en skomager og redder dette forsamlingshus ud af en eventuel økonomisk krise.

Som et P.S. kan det nævnes, at denne artikels forfattere bor i det hus skomageren byggede, hvor højres forsamlingshus lå, og at gravearbejde i haven den dag i dag afslører adskillige rester af blå-hvidt porcelæn, som sikkert hidrører fra det gamle forsamlingshus. På havesiden af huset er der helt oppe i gavlen indmuret et ansigt i relief, som siges at hidrøre fra det tidligere forsamlingshus.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn