Lokalhistorie i Særslev Sogn (Ain't) Miss Behavin

---

Af Per Kristensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2004
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Forfatteren er nærmeste nabo til nedstyrtningsstedet. Han har undersøgt, hvad der egentlig skete på marken overfor for netop 60 år siden, hvad der gik forud og hvad der siden skete.

Mandag den 20. februar 1944 gennemførte de allierede styrker deres - til dato - mest succesfulde bombetogt mod Tyskland. Det hidtil største antal tunge bombefly - over 900 - blev fulgt af flere hundrede jagere på den operation, som skulle blive kendt under navnet: "Big Week". Målet for operationen var de tyske flyfabrikker og flyvepladser i Tyskland og Polen.

Tredje division bestående af 300 B-17 fly lettede først 30-40 minutter efter de andre. Målet var Focke Wulf fabrikkerne i Posen. Tredje division havde ingen jagerbeskyttelse. Man forventede, at når tyskerne på deres radarer så de enorme mængder af fly, som var på vej mod det centrale og sydlige Tyskland, ville de dirigere størstedelen af deres jagere i den retning.



Det er som bekendt de færreste planer, der er fejlfri, og de tyske jagere angreb allerede, da de engelske fly var på vej over Nordsøen. Det var et mægtigt luftslag, hvor de tyske fly fulgte med hele vejen til målområdet og tilbage igen.

Af de mange fly, som var på vingerne den dag, styrtede tre af dem ned på Fyn.

Boeing B-17G 42-39894 styrtede ned ved Brahesholm nord for Assens. Der står en mindesten på nedstyrtningsstedet. Der var ni dræbte og én overlevende, som endte i fangelejr.

Boeing B 17G 42-31126 styrtede ned ved Bellinge. Her blev to dræbt og seks taget til fange.

Det tredje fly - også en Boeing, nemlig B-17 42-37790 ved navn "(Ain't) Miss Behavin" - styrtede klokken 14.56 ned ved Nyledhus på Hårslev Mark, syd for Bogense. Hele besætningen på ti overlevede. De ni blev taget af tyskerne, mens én slap til Sverige.

Anden piloten Orlin Markussen fra Miss Behavin beretter:



"Vi slap helskindet frem til målet, men blot for at konstatere, at der var overskyet. Vi havde helt klare ordrer til ikke at angribe, når sigtbarheden ikke var i orden. Vi begav os derfor mod vores sekundære mål, som var Stettin. Her blev vi mødt af kraftigt antiluftskyts. Vi blev ramt i motor to og var nødt til at droppe ud af formationen. Vi kaldte op til vor leder og bad om, at de andre skulle vente på os, men vi fik besked på at klare os selv og forsøge at nå Sverige. Herefter blev vi angrebet Af otte FW-190 som hurtigt bragte os i en situation, der gjorde, at vi ikke længere var i stand til at kontrollere flyet. Det lykkedes dog vore skytter at uskadeliggøre et par tyske fly, inden vi alle sprang ud i faldskærm over Fyn".

Efter at besætningen havde forladt flyet, fortsatte det "pilotløse" fly adskillige kilometer, før det efter at have ramt jorden en enkelt gang, kurede det sidste stykke for til slut at lægge sig til hvile på marken kun nogle få hundrede meter fra Nyledhus - en mindre landejendom. Styrtet var blevet observeret fra den tyske lejr ved Skovby, og der var derfor hurtigt tyskere ved flyet.

Ejeren af Nyledhus blev straks forvist til soveværelset, og de tyske soldater rykkede ind i resten af huset, hvor de blev, til vraget var fjernet ca. tre uger senere. I den tid var der konstant vagt ved flyet. Dog er der flere lokale, som beretter at have været både tæt ved og helt inde i flyet.

For to af besætningsmedlemmerne sluttede friheden dog hurtigt! Allerede ved 17-tiden blev tårn skytten Thomas Egan og andenpiloten Orlin Markussen fanget af tyskerne og bragt til Skovby lejren. Her overnattede de, indtil de næste dag blev ført til Odense.

Jeg vil senere vende tilbage til andenpilot Orlin Marcussen.

Fem af flyverne, Ernest Cribbs, Edward Dyblie, Edward Britko, Robert Dunbar og Michael Udick, fik kontakt til gårdejer Rasmus Thrane, som tog dem med hjem på sin gård. Her blev der sendt bud efter provst Faurskov Laursen. Han ankom ved spisetid og forsøgte at overtale flyverne til at skjule sig i sognet, hvor der var flere, som var villige til at hjælpe. Men de fem besætningsmedlemmer ville ikke vente! De ville ud til kysten for at finde en båd, så de kunne komme til Sverige. De blev dog alle fanget af tyskerne i nærheden af Båring Vig den næste morgen ca. kl. 7.30.

To af flyverne, Reginald Smith og Gerald Scott, dalede ned ved Nymarksgården. Ifølge Anders Bjørnvigs bog "De fandt en vej" blev de fundet af to brødre, som kunne fortælle dem, at de var landet i Danmark og ikke i Sverige, som de troede, hvilket gjorde dem nervøse. Der kom hurtigt flere til stede, bl.a. Ida og Morten fra Nymark Station, hvor deres far var stationsforstander.

I Bjørnvigs bog fortæller Ida Petersen følgende om, hvad der videre skete:

"Min bror Morten og jeg kunne lidt engelsk, så vi fulgte med dem, da nogle folk, som boede i Harndrup Skov, fik dem med hjem. Konen i det hus ville ikke have dem, men ringede straks til politiet. Min bror og jeg søgte at få hende fra det, men da vore bønner og vrede var spildt, fik vi flyverne i tøjet igen og løb bort. Vi kunne ikke få dem nogen steder hen ved højlys dag, så vi gemte dem i en jordhule i skoven. Da det blev nat, hentede vi dem hjem. Vi skulle straks have dem længere bort, da alle jo havde set os sammen med dem. Vi havde derfor ringet til en anden bror, Valde, som boede i Odense. Han kom hjem og fulgtes med dem i tog til Odense. De havde fået noget andet tøj på... Valde havde nogle bekendte i Odense, som han håbede ville tage sig af flyverne, men der var ingen hjemme, så han måtte tage dem med sig hjem. Næste dag blev de taget. Han ved ikke, hvem der angav ham...!"

Efter krigen er der blevet frigivet en del dokumenter, og af rigspolitichefens fortrolige rapport for dagen fremgår dog følgende:

"Den 21. februar 1944 indfandt arbejdsmand Valde Mortensen, Trøstrup, sig hos sikkerhedspolitiet i Odense og meddelte, at han natten i forvejen var blevet banket op. Da han kom op, stod der uden for hans bopæl to mænd i mangelfuld påklædning. De var meget forkomne. Han tog dem ind, og det viste sig at være engelske flyvere. De havde fået noget mad hos ham og havde derefter lagt sig til at sove. Han turde derefter ikke undlade at meddele deres tilstedeværelse. Det tyske feltgendarmeri blev underrettet og tog Mortensen med til hans bopæl og har senere meddelt, at de to flyvere var fundet."

Radiotelegrafisten Ira Gordon Ewans var dog mere heldig. Efter at have gemt sig i de harndrupske skove fik han kontakt med nogle lokale, blandt dem var hjemmesygeplejerske Inger Nøsted. Hos hende blev han forsynet med civilt tøj, og det var hende, som fik ham først med tog til Odense og derefter med taxa til Fåborg. Her blev han afleveret til lærer Junker. Inger Nøsted kendte familien Junker fra tidligere. Hun havde arbejdet som afløser for en sygeplejerske i Fåborg og havde i den forbindelse passet en ældre dame, som var underbo til Junker. Hun vidste herfra, at fru Junker var englænder og formodede, at familien måtte have forbindelse til modstandsbevægelsen.

Ewans var ikke alene rystet over at være landet i Danmark, men samtidig også slemt forkølet. Kombinationen af disse ting gjorde, at han ikke var særlig meddelsom, og Junker frygtede derfor en overgang, at det ikke var en amerikansk flyver, han havde fået inden for døren, men en tysk spion. Tyskerne var begyndt at bruge gestapofolk til at agere nedstyrtede flyvere. Den 29. februar lykkedes det dog en modstandsmand med dæknavnet "Knud" at fastslå flyverens identitet og erklære ham for god nok.

Om aftenen den tredje marts blev Ewans transporteret til Dyreborg. Her ventede fisker Peter Christensen på at kunne sejle Ewans til Sjælland. Af dansk/svensk flygtningetjenestes arkiver fremgår det, at båden "Hans Steensen" den syvende marts 1944 overførte cand. Pharm. Ira Gordon Ewans til Sverige.

Ewans var den eneste af besætningen, der slap til Sverige. Resten blev overført til fangelejren Stalag Luft l i Pommern, hvor de var, indtil de i slutningen af april 1945 blev befriet af russerne.



Nu tilbage til Orlin Marcussen! Dagen efter nedstyrtningen blev Markussen sammen med de øvrige tilfangetagne besætningsmedlemmer ført til Odense for at blive afhørt af gestapo. Her mødte han nogle tyske piloter. En af dem var Heinz "Heino" Hanke - en tysk jagerpilot, som også var blevet skudt ned dagen før. Hanke og Markussen faldt i snak, og det endte med, at Hanke fik Markussens flyverjakke. På det tidspunkt har ingen af dem sandsynligvis vidst, hvor mange fly, der blev skudt ned dagen før, så det var derfor helt forståeligt, at de var overbeviste om at have skudt hinanden ned.



Hanke var dog allerede blevet skudt ned ca. kl. 12.20 - mere end 2 timer før "Miss Behavin". Hanke fortæller i en beretning om luftkampen, at han efter at have nedskudt en B-17 selv styrtede ned få minutter efter. Det tidspunkt passer da også med nedskydningen ved Bellinge.

Heinz Hankes datter Eva Golz fortæller i en brevveksling med denne artikels forfatter, at hele tiden siden krigen talte hendes far om "this nice American Guy", han mødte i Odense. Hanke gjorde flere forsøg på at finde ham. Men først midt i 70'erne efter en artikel i det amerikanske "Veterans of the foreign War" magasin, lykkedes det at få kontakt.

Den 20. februar 1976 landede Orlin Markussen i Münchens lufthavn, og de to tidligere "kolleger" blev endelig genforenet. De nåede at udvikle et varmt venskab, inden Hanke døde i 1979. Og efter Markussens død i 1999 holder Hankes datter og Markussens enke stadig kontakt.



På hjemmesiden www.behavin.dk findes flere oplysninger og billeder af bl.a. Hanke og Markussens møde.

Per Kristensen,
Nyledvej 17, Hårslev Mark,
5471 Søndersø.

Kilder:

Jean Markussen (Orlin Markussens enke)
Niel Markussen (Orlin Markussens søn)
Mark Britko (Edward Britkos søn)
Eva Golz (Heinz Hankes datter)
Mike Faley (lOOth Bomb Group Photo Archives)
Historiecenter Beldringe
Lokalhistorisk Arkiv for Bogense Kommune
Gôsta Wædeled
Søren Flensted
Carsten Petersen
Finn Buch

Litteratur:

Anders Bjørnvad: "De fandt en vej", kapitlet "Nye Signaler", side 84ff, Odense Universitet, Vol. 1., 1970.
Flyvehistorisk Tidsskrift nr. 4, 1985, artiklen: Birger Hansen og Ove Hermansen: "Allierede nedstyrtninger i fynsområdet 1939-45", side 78-79.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn