Lokalhistorie i Søndersø Sogn Søndersø kro gennem 300 år

---

Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1984
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Ved en forordning blev der fra gammel tid oprettet landevejskroer langs større veje mellem to købstæder. En sådan kro blev oprettet i Søndersø.

Søndersø kro kan i år fejre 300 års jubilæum

Den 11. april 1685 fik sekretær i det danske kancelli Mathias Rosenvinge bevilling til at drive krohold i Søndersø.

Ifølge skrivelse fra stiftamtmanden fik han bevilling til at indrette krohold "på den ham tilhørende af Erik Hansen beboede gård i Søndersø, som ungefær skal være halvvejen mellem Odense og Bogense, så hvo samme gård med hans eller de, som herefter på ejendommen være deres minde besidder. Må derfor rejsende og syge så og andre, som det kunne behøve, øl, mad og brændevin efter fornødenhed for en billig betaling fastholde, dog efter loven og de i så henseende efter udgangne forordninger sømmelige og skikkelige". Det nævnes endvidere, "at det ikke skal være nogen tilladt nogen kro at holde inden for en halv mils afstand".

Søndersø kro havde to mil både til Odense og til Bogense. Den var fra gammel tid en trefløjet bindingsværksbygning, der lå ud til landevejen, dog lidt nærmere end den nuværende kro. Det var ganske naturligt, at den kom til at ligge på denne plads. Her samles flere veje. Foruden den gamle landevej, der gik nær kroen, var der forbindelse mod Kelleby og Vigerslev ad Kellebyvej. Til Ullerup og Skamby skulle man gennem Langbyende. Mod Dallund og videre til Stensby og Serup var der Dallundvej.

Hvordan så der ud i den gamle krostue og i de tilstødende lokaler? Christine Reimer beretter, at der i en stue har været et langbord og en alkove (krostuen?). Alkoven var kromandens soveplads. Helt trygge tider har det sikkert ikke været, idet kromanden altid havde bøsse og pistol hos sig.

I gæstestuen ved siden af hang der skillerier, de fleste forestillende jagtscener. Opvarmningen har sikkert været fra den gamle bilæggerovn. Belysningen har været tællelys og tranlamper, indtil man i den gamle kro fik noget så moderne som petroleumslamper.



Søndersø var fra 1849 til hen mod år 1900 valgkreds for den daværende Søndersøkredsen - den senere Otterupkredsen. Folketingsvalget satte liv i byen. Man kom fra hele valgkredsen for at stemme. I flere af de nærliggende ejendomme var der valglokaler for de forskellige sogne. På den tid var der ikke almindelig valgret; det var kun mændene, der havde ret til at afgive deres stemme. På sådanne valgdage kunne der ofte blive en meget livlig diskussion, som til tider endte i et mindre håndgemæng. Slagsmålene skyldtes vel tiest for mange indtagne dramme. På en sådan dag måtte man flere gange have Niels Hansen fra Mejerivej til at skille gemytterne fra hinanden. Han drak ikke selv.

Nogle kromænd gennem tiderne

Som nævnt var det Erik Hansen, der var den første kromand. Så skulle der gå godt hundrede år, før vi hører om den næste, I året 1791 bliver kromand Rasmus Berntsen nævnt ved en skriftesag, da han havde penge til gode hos degnen i Søndersø. Derpå er der atter en tid, hvor man mangler oplysninger. Den næste i rækken af kromænd er den kendte Niels Andersen. Han havde sandsynligvis kroen som fæstegård under Margård, i hvert fald i den første tid. Han havde forstand på penge, og han fik efterhånden købt en del jord ind til kroen, så den efterhånden blev en betydelig gård. Han havde kun én søn, Anders Nielsun, der blev gift med Marie, en datter fra en af byens større gårde, Birkemosegården. Anders Nielsen overtog en gård på Dallundvej. Anders og Marie fik fire døtre, som alle blev gift med landmænd og kom til at betyde en del for egnen. Anders Nielsen døde ung i 1888, næsten samtidig med sine forældre. Da der således ikke var nogen til at overtage kroen, blev den solgt til sognefoged Johan Nielsen, der da boede på Toftegård på Dallundvej. Han måtte ikke både være kromand og sognefoged. En af Anders Nielsens svigersønner fik da overdraget sognefogedhvervet.

Johan Nielsen havde kroen i ca. 20 år, hvorefter en slægtning, Niels Møller, der lige var blevet gift med Karoline, overtog kroen i 1910.

Anekdoter fra den gamle kro

I den gamle Niels Andersens tid kom der en gang en mand ind på kroen. Han pralede lidt med sine kræfter. Da den gamle kromand havde hørt på ham et stykke tid, sagde han, at han ikke gav meget for hans pralerier, for han kendte en kone, der let kunne lægge ham ned. Det gik den pralendes ære for nær, og han væddede med kromanden om, at han kunne lægge konen ned. Der blev sendt bud efter konen. "Vi lægger hver to dalere", sagde kromanden. To dalere blev lagt på langbordet. Sikkert med et lunt glimt i øjet startede kromanden livtaget mellem konen og krogæsten. Før gæsten sansede noget, lå han på gulvet. Han ville imidlertid ikke lade den skam sidde på sig, så han ville prøve igen. Men han måtte i gulvet igen. Gæsten vidste ikke, at den ældre kone var udsmider på kroen. Hun vidste nok, hvordan den sag skulle klares. "Det var sku næmme pæng å tjen", sagde hendes svigersøn, murer Morten Mortensen.

Den gamle kromand Johan Kromand var glad for en tår. Han kunne drikke meget. Der fortælles, at en mand kom ind på kroen sammen med en anden og forlangte to øl. "Det kan I ikke få, vi har kun 5 tilbage, og dem skal kromanden have". Det var ikke altid, man havde det store lager af drikkevarer hjemme. Om vinteren stod der altid øl i nærheden af kakkelovnen for at den ikke skulle være for kold at drikke.

Den gamle kro forsvinder

En slægtning af den gamle Johan Nielsen, Niels Møller, overtog i 1910 kroen. Han var blevet gift med Karoline. De unge mente ikke, det kunne gå at fortsætte i den gamle kro. De gik da i gang med at få bygget en ny og, efter den tid, moderne kro. Bygningerne blev opført af P. Bøgely. Den nye kro blev opført omtrent hvor den gamle lå, dog lidt længere væk fra vejen. Omkring 1911 blev den nye kro taget i brug. Niels Møller fik ikke mange år i den nye kro. Han døde i 1917. Mans enke drev så kroen alene et par års tid indtil hun i 1919 blev gift med Niels Hansen. Han havde tidligere haft en gård i Ørritslev. Der kom nu en god tid for kroen. Karoline var en dygtig krokone, og hendes mand havde orden i sine ting både ude og inde. Han kom, takket være sine gode evner, med i en hel del bestyrelser. Han var formand for mejeriet og medlem af menighedsrådet. Han døde i sommeren 1934. Hans enke fortsatte driften af kroen bistået af sin datter og svigersøn. I denne periode blev der foretaget en del ændringer på kroen. Der blev installeret mere moderne opvarmning af lokalerne, ligesom lokalerne blev udvidet med en veranda, hvor der var plads til mindre selskaber.

Omkring 1943 solgtes kroen til R. P. Larsen, og han og hans kone drev den i en halv snes år. Derpå skiftede kroen ejere et par gange, indtil Erik Eriksen og hans kone kom til. Med dem blev kroen til et godt spisested, idet fru Eriksens ønske var, at det skulle være et sted, hvor man kunne få god mad til en rimelig pris. De havde tidligere haft en gård i Arden. På grund af svigtende helbred solgte de kroen, og den skiftede igen ejere et par gange, inden det nuværende ejerpar, Lilian og Uwe Bøge kom til. I de senere år har de foretaget ret store moderniseringer. Således er der kommet nyt tag på kroen ligesom alle lokalerne har gennemgået en modernisering, så de nu opfylder tidens krav til en moderne kro. Der er blevet flere mindre lokaler, der egner sig for mindre selskaber. Køkkenet er blevet moderniseret.

Søndersø kro står her ved jubilæet som en kro, der skulle have alle muligheder for at kunne bevares langt ind i fremtiden.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn