Lokalhistorie i Søndersø Sogn
Søndersø Jagtforening 1932-95
Af Per Lunde Hansen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1997
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb
Den 1. januar 1996 blev Søndersø Jagtforening og Særslev Jagtforening lagt sammen. Den ny forening fik navnet Nordfyns Jagtforening og er en forening under Danmarks Jægerforbund, som blev dannet i 1992 ved sammenlægning af Landsjagtforeningen af 1923, Dansk Jagtforening og Strandjagtforeningen. På denne baggrund er det naturligt at fortælle Søndersø jagtforenings historie.
Søndersø og Omegns Jagtforening blev oprettet i 1932 og søgte optagelse i Landsjagtforeningen af 1923, der var et modspil og alternativ til den daværende Dansk Jagtforening, som af mange blev opfattet som de mere velbjergedes forening. Der fandtes en jagtforening i Søndersø før 1932; men om der var opstået uoverensstemmelser i den gamle forening således at den deltes, eller om man bare ønskede at lægge den eksisterende forening ind under Landsjagtforeningen ved jeg ikke.
På den stiftende generalforsamling, mandag den 14. marts 1932, valgtes følgende medlemmer til bestyrelsen:
- Gårdejer L. Chr. Larsen, formand
- Bestyrer Jens Jensen, næstformand/kasserer
- Murer Anton Eriksen
- Husmand Henry Petersen
- Smed Anders Jørgensen
- og som revisorer:
Gårdejer Lavrits Larsen
Husmand Julius Andersen.
Desuden valgtes et agitationsudvalg bestående af:
- Junior Chr. Petersen
- Gårdejer Marius Frandsen
- Bager Nielsen
- Bestyrer H.P. Hansen.
Det første bestyrelsesmøde blev afholdt den 18. april, hvor der blev forhandlet om foreningens love. Det blev vedtaget at holde ekstraordinær generalforsamling på Søndersø kro den 2. maj; men denne generalforsamling blev der ikke noteret noget om i forhandlingsprotokollen.
Det næste bestyrelsesmøde holdtes 8. september, hvor det blev besluttet, at der kun måtte skydes agerhøns fra 1. til 14. oktober, og at der ikke måtte skydes harer på sne, så man begyndte tidligt med lokale særfredninger for at hjælpe vildtet og derved få en større bestand.
Foreningen arbejdede også med udsætninger af harer, fasaner og senere agerhøns. På et møde den 5. januar 1933 på Søndersø kro blev man enige om at udsætte seks harer, som blev tildelt: Aage Ploug, L. Chr. Larsen, Jens Jensen, Henry Petersen, A. Jørgensen og Chr. Petersen. Der blev også indsat 12 fasaner hos Marius Hansen på Brandslund med henblik på senere udsætninger.
Samme Marius Hansen blev en fremtrædende person, da han indvalgtes i bestyrelsen på generalforsamlingen den 14. januar 1933, hvor han endda valgtes til formand. En post han besatte de næste 23 år. De 12 fasaner blev udsat i tre hold, et i Dallund skov, et på Margård og et på Kellebylund. For at værne om fasanerne blev der samtidig indkøbt fosformos på Bogense apotek. Giften skulle bruges til kragebekæmpelse, og den gang var det både almindeligt og fuldt lovligt at bruge gift til dette formål.
Flugtskydning var også en aktivitet, som man havde med fra foreningens start. Den 27. august 1933 afholdtes flugtskydning på Anton Jensens mark i Vedby, hvor der blev holdt præmieskydning og skydning om fjerkræ.
Hundearbejdet blev der også gjort noget ved, og det var noget, der kunne samle folk. Eksempelvis den 14. april 1935, hvor fynskredsen holdt hundeprøve i Søndersø. Der var tilmeldt 36 hunde og kom 150 tilskuere. Et imponerende antal, når man tager datidens transportforhold i betragtning.
Hvert år ansøgtes Jagtrådet om harer, fasaner eller tilskud til foreningens arbejde, og der tildeltes som regel også noget hvert år. Eksempelvis i december 1934, hvor foreningen tildeltes tre harer og otte fasaner, og 1941, hvor man søgte om 12 fasaner og 109 kr.; men kun fik 55 kr. og ingen fasaner.
I det hele taget var det en ret aktiv forening. Både 1935 og 1936 havde man ny tiltag. I oktober 1935 begyndte man at afholde vildtspil. Der var 25. præmier, og pladerne kostede 1,50 kr. stykket eller to for 2,00 kr. Der mødte 40 spillere, og arrangementet gav et overskud på 30 kr. Efter vildtsspillet holdtes fælles kaffebord.
1936 drøftede man at holde jagtfilmsaften sammen med Dansk Jagtforening og Søndersø Foredragsforening i forsamlingshuset. Entreen skulle være 50 øre; men om det blev til noget vides ikke.
Begge ideer var dog på programmet igen det følgende år, hvor vildtspillet havde følgende præmier: to harer og seks fasaner (skænket af Margaard), et rådyr og tre harer (købt på Gyldensteen), otte vildænder og seks edderfugle (købt i Bogense) samt 18 fasaner og en hare (købt på Margaard).
Også den gang kunne det være svært at samle medlemmer til generalforsamlingerne, og det var som regel "Tordenskjolds soldater", der måtte gøre det store arbejde. 1938 mødte således kun seks medlemmer frem til generalforsamlingen, og når der måtte vælges repræsentanter til årsmødet i Landsjagtforeningen, var det tit de samme personer, der sendtes af sted.
Den tyske besættelse af landet i april 1940 ses ikke umiddelbart at have fået følger for foreningen. Der står i hvert fald intet om den sag i bestyrelsens forhandlingsprotokol; men der må helt sikkert have været problemer, da man jo ikke kan gå på jagt uden våben. For at have et våben skulle man have en tilladelse fra det nærmeste tyske tjenestested og opfylde følgende tre forpligtelser:
- Have indgivet ansøgning om våbentilladelse til et tysk tjenestested.
- Drive jagt på egen eller lejet jagtgrund.
- Hidtil have været i besiddelse af dansk jagttegn.
Det eneste man kan finde i forhandlingsprotokollen om krigen er, da man den 5. august 1941 besluttede ikke at støtte Finlandsindsamlingen. At krigen og dens problemer ikke er nævnt har selvfølgelig sine årsager. Man har nok været nervøs for at skrive noget, tyskerne kunne bruge imod dem, hvis protokollen skulle komme i deres hænder - også her i Søndersø var der modstandsfolk. Men den 19. maj kunne man igen skrive frit, og der står følgende: "Der var kommet skrivelse fra Hovedbestyrelsen, om at dem der har afleveret deres Geværer til Tyskerne, skulle opgive hvad Geværerne var værd i Penge, hvis ikke Jagtgeværerne kan findes."
I 1942, mere præcis den 14. marts, holdt man fest i anledning af Søndersø Jagtforenings 10 års fødselsdag. Festen fik stor tilslutning, da der meldte sig 150 deltagere til kaffebord, filmforevisning og dans.
Efter krigen fortsatte man de sædvanlige aktiviteter: generalforsamling, flugtskydning, vildtspil, fester, jagtfilm og ansøgninger til Jagtrådet om vildt til udsætning og tilskud til foreningens arbejde. Der blev dog også taget fat på ny aktiviteter.
Foreningen afholdt frivillige jagtprøver, og man begyndte at arrangere udflugter for medlemmerne. 1946 gik turen således til Krengerup og omegn.
Det skete også, at foreningen bevilligede gaver. Eksempelvis sendte man 75 røde og hvide nelliker til godsejer Schöller på Margaard i anledning af hans 75 års dag i 1947. Farverne på blomsterne leder tanken hen på, at krigen stadig stod i folks bevidsthed.
Jeg springer nu hen til bestyrelsesmødet den 22. februar 1954, hvor det blev vedtaget at skyde krager og skader fra 1. marts til 25. april, da der var udsat præmier fra hovedbestyrelsen til dem, der skød flest.
I forbindelse med hundeprøven den 28. marts solgtes amerikansk lotteri, og spil var noget, der trak. Året efter i 1955 begyndte man at holde præmie-lige-ud. Der kom 60 deltagere, som spillede om 18 præmier, hvoraf den største var på 160 kr. og den mindste på 5 kr.
Også i 1955 satte man fasaner ud: to i Ørritslev, tre i Langebyende, to på Dallund, to i Søndersø skov og to på Margaard.
På generalforsamlingen den 22. januar 1957 gik Marius Hansen af som formand. Han var blevet 72 år gammel og havde været formand i 23 år. I hans sted valgtes Otto Guldager, som i nogle år havde været revisor i foreningen. Samme år blev kontingentet sat til ni kr. Hvad det har været tidligere er desværre ikke oplyst i protokollerne.
1958 begyndte foreningen at afholde fælles rævejagter. Den første blev holdt den 22. februar i Søndersø og Dallund skov, men der blev ikke skudt noget. Året efter gik det bedre, da der blev nedlagt to ræve den 25. januar.
Man holdt stadig præmieligeud, men tilslutningen var faldende. 1958 var der eksempelvis kun 12 deltagere. 1959 var det lidt bedre med 24 spillere, men der var langt til den tilslutning, der havde været nogle år tidligere, hvor der havde været 60 deltagere.
Jagtkonsulenten gjorde man flittigt brug af. 1.juni 1958 afholdtes et demonstrationskursus i brug af jagtvåben; men ellers kom jagtkonsulenten næsten hvert år til generalforsamlingen for at vise film og orientere om de nyeste regler inden for jagten.
Om foråret afholdtes krage- og skadejagt, og der blev stadig lagt gift ud. 1959 udlagdes eksempelvis 100 giftæg.
I 1962 steg interessen for præmieligeud igen, man var oppe på 48 deltagere og i 1963 nåedes 64 deltagere, så der kunne spilles flere gange om året. I 1965 fire gange præmieligeud foruden et andespil, som man var begyndt med som supplement, og som havde god tilslutning.
Flugtskydningen var der stadig god gang i. Der indkøbtes pokaler og afholdtes præmieskydning arrangeret af flugtskydningsudvalget. 1966 tog foreningen den store pung frem og købte en ny kastemaskine til 860 kr. Man havde råd til det, da kassebeholdningen det år var på 2.646 kr.
På generalforsamlingen den 19. januar 1967 på Søndersø kro fik vildtbestanden denne kommentar: "Agerhønsene er i stærk tilbagegang, harerne er der heller ikke mange af, mens fasanerne har der været en ret stor bestand af, ligeledes med ænderne." Otto Guldager ønskede ikke genvalg og stoppede dermed som formand. Da man samtidig udvidede bestyrelsen fra fem til syv mand, blev der valgt fire ny medlemmer til bestyrelsen. Det blev:
- Postbud Adolf Sørensen, Søndersø
- Carl Chr. Jensen, Holmene
- Bendt Hansen, Vedby
- Helge Dalgas, Søndersø.
Adolf Sørensen blev ny formand. På generalforsamlingen året efter blev tømrer Hans Larsen og Marius Hansen, Brandslund genvalgt som revisorer, så Marius Hansen var aktiv i foreningen til sin død i marts 1968, 82 år gammel.
Man fortsatte med de kendte ting: præmieligeud, flugtskydning, rævejagt osv. Kontingentet var efterhånden steget til 20 kr., og i 1971 steg det til 25 kr. årligt. Det år udloddede man 20 agerhøns i fem hold på generalforsamlingen.
På generalforsamlingen 24. februar 1972 genvalgtes Adolf Jørgensen til bestyrelsen, men han ønskede ikke at fortsætte som formand. I stedet valgtes Erik Fugl Hansen, der var kommet i bestyrelsen året før.
Præmieligeud var stadig populært. I efteråret 1972 holdtes fem gange, men til gengæld afstod man fra at holde andespil. Året efter vedtog man at spille præmieligeud ikke mindre end ti gange i løbet af vinteren.
Den 20. marts 1974 var der 59 medlemmer af Søndersø jagtforening, og samme år besluttede man at arrangere en fisketur i september måned. Man diskuterede også emner som opsynsmand til Dallund Fuglereservat, der netop var blevet oprettet.
De følgende år steg kontingentet hvert år - 1977 til 60 kr. og året efter til 70. Medlemstallet var stigende, præmieligeud var gledet ud, og tilslutningen til flugtskydningerne var så stor, at man i 1979 købte en ny kastemaskine til 3.000 kr., da en maskine var for lidt. Det var dog et spørgsmål, om man kunne beholde banen, da de ny miljøregler var ret stramme. Til trods for at flugtskydningen gav et pænt overskud (l.800 kr. i 1979), steg kontingentet stadig. Der var dog også fremgang i medlemstallet og god tilslutning til rævejagterne og fisketurene. På fisketuren den 4. maj 1979 blev der fanget 120 torsk.
På generalforsamlingen den 28. januar 1980 udtrådte Adolf Jørgensen og John Nielsen af bestyrelsen, og ind kom Allan Nielsen og Erik Frandsen. Dette år bortloddedes 30 fasaner i seks hold.
1981 prøvede man med noget nyt. Medlemmerne fik mulighed for at aflægge duelighedsprøve i riffelskydning. Samtidig fortsatte flugtskydningerne, som stadig var meget populære, men man havde problemer med banen. Det var patronerne, der var årsagen. Haglene lå nemlig i en plastskål, som blev skudt med ud, når patronen affyredes, og da der græssede kvier på arealet, hvor der blev skudt, kunne de komme til at æde plastskålene og i værste fald dø af det. Det var svært at få patroner uden plastskål, men det lykkedes at indkøbe 5.000 stk. selv om det var vanskeligt at finansiere indkøbet. Man sendte også en ansøgning til kommunen for at få anvist et andet areal til skydebane, men uden resultat, og man håbede derfor, at patronindkøbet kunne udskyde problemet i nogle år.
I 1982 havde foreningen 50-års jubilæum. I den anledning holdt man fest på Søndersø kro den 16. januar. Salen var pyntet med ting fra skoven samt udstoppede dyr og fugle. Det havde været lidt vanskeligt at få fat på tingene i skoven, da sneen lå højt; men der kom 54 gæster.
Senere på året udbrød mund- og klovsyge, så flugtskydningerne blev afbrudt i tre uger, og en rævejagt måtte aflyses. Til gengæld arrangeredes en klapjagt på Hesselagergård den 9. oktober, hvor der blev nedlagt 113 stykker vildt.
Indtil dette tidspunkt havde bestyrelsen opkrævet kontingenterne kontant, men i 1983 oprettede foreningen en girokonto, således at kontingentet for 1984 - der var på 150 kr. - kunne indbetales via girokort.
På generalforsamlingen året efter trådte Jørgen Andersen ud af bestyrelsen, og han afløstes som formand af Allan Hansen, Ørritslev.
Den traditionelle rævejagt på Dallund i januar/februar ophørte. Det havde været et fast programpunkt siden 1958; men nu besluttede bestyrelsen på Dallund, at det ikke var rimeligt at regulere vildtet i et reservat, hvor der kom mange andre naturinteresserede end jægerne. I 1980'erne var der megen hetz mod jagt og jægere. Naturfredningsforeningen, Ornitologisk forening og jagtforeningerne sloges verbalt, og samarbejde var der ikke meget af. Det blev dog bedre med årene, så i dag har de pågældende foreninger en god dialog og et godt samarbejde.
Flugtskydning var stadig et populært arrangement, der gav gode indtægter til foreningen; men problemerne med skydebanen var endnu ikke klaret. De fem jagtforeninger i Søndersø kommune gik sammen for at løse problemet, bl.a. gennem en fælles henvendelse til kommunen, men det gav ikke noget resultat. Hvor det før var plastpropperne, der skabte problemer, var det nu blyhaglene, der var synderne. Den store debat om bly- eller stålhagl gik i gang. Bly er et giftigt tungmetal, der forurener naturen, stålhagl ødelægger geværerne og er et problem i skovene, hvor haglene i træerne giver problemer på savværkerne, når træet skal skæres op. Jægerne er endvidere tvivlende over for stålhaglenes evne til at dræbe vildtet. Flugtskydningsproblemet var ikke kun et lokalt problem; men et problem man sloges med over hele landet i disse år.
I 1988 nåede man op på 102 medlemmer. Fremgangen skyldtes en aktiv medlemshvervning , hvor man fortalte om foreningens arbejde på de kurser, der afholdtes forud for afholdelse af jagtprøver, og gav ny jagttegnsløsere et års gratis medlemskab.
Aktiviteterne var naturlig nok stadig de samme: rævejagt, fisketure, indskydning af rifler og flugtskydning. Flugtskydningen havde ellers ligget stille i et års tid, og nu måtte der kun skydes med stålhagl. Der var dog også ny aktiviteter som hundetræning og skydning på hjortebane, hvilket vil sige skydning til bevægelig skive.
I 1991 fandt man endelig en løsning på flugtskydningsproblemerne. De syv jagtforeninger fra Søndersø og Bogense kommuner gik sammen om at overtage flugtskydningsbanen ved Vester Egense i Bogense kommune, hvor man etablerede Nordfyns flugtskydningscenter, der nu drives af foreningerne i fællesskab.
Fra sidst i 1980'erne og først i 1990'erne diskuteredes en sammenlægning af de tre jagtforeninger: Dansk jagtforening, Landsjagtforeningen og Strandjagtforeningen. Formålet var at stå stærkere i forhold til Ornitologisk forening og Danmarks Naturfredningsforening; men man ville også gerne slippe for den konkurrence og det kævleri, der var jagtforeningerne imellem, og som formindskede den troværdighed og indflydelse, som jægerne burde have haft.
Samtidig med at man snakkede om at sammenlægge de landsdækkende foreninger, luftedes tanken om at sammenlægge de fem jagtforeninger i Søndersø kommune. Sammenlægningen af de landsdækkende foreninger kom med dannelsen af Danmarks jægerforbund den 1. januar 1992, og på Søndersø jagtforenings generalforsamling den 19. januar fik bestyrelsen mandat til at henvende sig til Særslev jagtforening, Vigerslev og omegns jagtforening, Veflinge jagtforening og Hindevad/Hårslev jagtforening for at sondere mulighederne for en eventuel sammenlægning.
Den 19. januar 1995 var der igen generalforsamling på Søndersø kro, og dette år omfattede dagsordenens punkt 4a et forslag fra bestyrelsen om sammenlægning med Særslev jagtforening. Forslaget blev vedtaget, og foreningerne forenedes den 1. januar 1996 i Nordfyns jagtforening, med Allan Hansen fra Ørritslev som formand. De tre andre foreninger havde vist interesse for sammenlægningen, men de kom ikke med i første omgang, da medlemmerne endnu ikke havde afklaret deres holdninger.
Kildemateriale: Forhandlingsprotokoller fra Søndersø jagtforening. Allan Hansen takkes for udlån af materiale til denne artikel.
Formænd for Søndersø Jagtforening:
1932-33: L.Chr. Larsen
1933-57: Marius Hansen
1957-67: Otto Guldager
1967-72: Adolf Jørgensen
1972-77: Erik Fugl Hansen
1977-85: Jørgen Andersen
1985-96: Allan Hansen.
NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner
© Hanne og Benny Doré
Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005
NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.