Lokalhistorie i Søndersø Sogn Landsby smedjer

---

Af Ellen Jensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1997
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

I dag er der ikke mange unge mennesker, der har oplevet atmosfæren i en landsbysmedje. De har måske oplevet stemningen på et af de populære arbejdende museer, hvor frivillige fremstiller øloplukkere og andre handelsvarer til stedets kiosk; men da jeg var barn, var smeden en naturlig del af dagligdagen. Jeg vidste ikke noget bedre, end når jeg fik lov til at sidde ved siden af far, når han med hest og vogn kørte ind til en af de to smedjer i Søndersø. Jeg fik ikke lov til at komme med ind, men jeg så, når hestene blev skoet, og jeg så smedene komme ud med en rødglødende jernring, som blev lagt på et vognhjul. Der gik ild i træfælgene. Det røg meget og så ret faretruende ud, men hjulet blev straks kølet af i et vandtrug. Det sydede og boblede - det var ret fascinerende.

Når vi kom op til byen, husker jeg tydeligt lydene fra smedjen, når han bearbejdede jernet på ambolten. Senere kom jeg ofte på besøg hos min skolekammeret Asta. Hendes far, Marius Christensen, havde smedjen Odensevej 34. Her fik jeg lov til at komme i smedjen. I de år sidst i 1930'erne var der foruden ham selv, en svend og en lærling. Der var en særlig atmosfære. Der var lugt af kulrøg, sod og heste. Der var travlhed, men alligevel tid til lidt snak når folk gjorde ærinde til smeden for at høre nyt.

Disse barndomsminder har inspireret mig til at undersøge forholdene omkring smedene. Håndværkets historie fortaber sig i den næsten ukendte oldtid; men det viste sig hurtigt, at selv den tilsyneladende enkle opgave, at opstille en liste over smedjer i Søndersø kommune i de sidste to hundrede år, var noget der tog tid. I det følgende vil jeg derfor holde mig til tiden fra ca. 1800 til 1970, hvor næsten alle smedjerne var nedlagt.

I begyndelsen af 1800-årene, da næsten al jord tilhørte godsejerne, var landsbysmeden også fæster. Som regel skulle han smede for et vist antal bønder på den egn, hvor han boede. Som hos andre fæstere gik fæstet ofte i arv til søn eller svigersøn. Den ny smed kunne også gifte sig til embedet ved at fri til en enke, hvilket han gjorde uanset hendes alder.

I fæstekontrakten for Vedbysmeden (fra 1821) står skrevet, at smeden skulle smede forsvarligt og upåklageligt for 11 gårde i Vedby, samt for fem Margård tilhørende gårde i Vigerslev.

Til gengæld skulle bønderne levere en aftalt mængde naturalier. Peter Hansen, Søndersø Holme (født 1886), har fortalt, at i Søndersø skulle en almindelig bondegård levere 12 skæpper korn, to knipper halm, to knipper hø, samt mælk (til ost) en bestemt dag om året.

Her på egnen skulle naturalierne afleveres 3. juledag. Smeden trakterede rigelig med mad og drikke, det såkaldte smedegilde. Det var en rigtig "mandedag". Kvinderne måtte blive hjemme og passe bedriften; men mændene blev i smedeboligen, hvor der blev spillet kort. Smeden satte en skæppe med søm ind på bordet. Det var indsatsen, og når sømmene var fordelt, blev der spillet og drukket brændevin til den lyse morgen. På hjemvejen gik de fleste nok lidt skævt, enten på grund af brændevinen eller fordi sømmene lå tungt i lommerne på de heldige vindere.

Når en bonde havde smededag, skulle han stille hos smeden om morgenen med en eller to karle, kul, jern og en forsvarlig madkurv til dem selv og smeden. Karlene hjalp med at smede hele dagen. Ved middagstid kom der bud fra gården med varm mad. Man satte en ære i at sørge for god og rigelig mad, og intet måtte tages med hjem igen.

Som regel havde smeden en mindre mark og lidt husdyr, men ingen hest. Bønderne hjalp ham med at køre gødning, pløje og at køre høsten hjem.

Smeden var en respekteret mand, som regel stor og stærk. Ved gilderne sad han til bords lige efter degnen.

Smeden kunne styre ild og jern. Disse to ting var brugt til at jage onde ånder på flugt, og den dag i dag bruges hesteskoen stadig som amulet. Det kan siges, at smeden hjalp folk på vej til det hinsidige, da det som regel var hans opgave at skrue låget på kisten før begravelsen. Men han kunne også hjælpe, inden det kom så vidt. Han var almindeligvis god til at trække tænder ud. Kræfterne og værktøjet havde han i hvert fald, og til tider kendte han også råd mod andre sygdomme, som kunne ramme mennesker og dyr. Christine Reimer fortæller om kursmeden i Søndersø, der var kendt viden om. Hun nævner ikke hans navn; men det var nok Peter Rasmussen Ejlby, som havde smedjen Odensevej 2 fra 1825 til 1869, og som er opført i folketællingen som: husfæster, smed og dyrlæge.

På Nordfyn lå smedjen ofte i landsbyens centrum ved gadekæret. Mange steder blev smedestedet brugt, når bylavet holdt møder.

Da bønder og smede blev selvejere i anden halvdel af 1800-årene blev der lavet nye smedekontrakter. I sin bog om landsbysmeden nævner August F. Schmidt flere kontrakter fra forskellige egne; men jeg har desværre ikke kunnet finde nogle fra vores område.

Efter første verdenskrig blev der mindre arbejde til landsbysmedene. En del fandt nicher som supplement til smedearbejdet, eksempelvis cykler, V.V.S., plove, roeoptagere og såmaskiner, hvad der blev starten på mange fabrikker. Andre smede fik ansættelse på skibsværfter eller andre fabrikker, og arbejdede så lidt i deres egen smedje i fritiden.

Som så mange andre håndværkere og handlende måtte landsbysmedene bukke under for udviklingen. En del af de gamle smedesteder findes endnu. Ofte er værkstedet revet ned, så kun beboelsen står tilbage, og da er det ikke til at se, at der engang har været en smedje. I min jagt på materiale om de gamle smedjer i Søndersø kommune, er jeg begyndt at registrere de forskellige adresser. Det er et stort arbejde som langt fra er afsluttet; men i det følgende bringes et katalog over smedene i Søndersø og Skamby sogne:

Odensevej 2 (matr. 44 b): Fæstebrev fra Dallund for smed og dyrlæge Peter Rasmussen Ejlby 1825. Herefter skiftende smede til 1909, hvor smedjen ophørte, Eriksen og Guldberg rev de gamle bygninger ned, byggede et nyt stuehus og lavede cykelværksted bagved. Der solgtes cykler og reservedele. Guldberg rejste, Eriksen blev og åbnede som den første i Søndersø en benzintank. Allerede 1923 havde han købt en Ford-T. På det tidspunkt var der kun to andre biler i byen: bager Nielsens Chevrolet og karetmager Sørensens Oldsmobile, som blev lejet ud.



Odensevej 34 (matr. 20 e): Fæstebrev fra Dallund for fæstebonde og smed Kristian Jensen 1801. 1869 hed smeden Hans Steffensen. Han var søn af smeden i Stensby og i familie med smeden i Torup. I 1870'erne byggede han en ny smedje på Odensevej 34, men boede fortsat i et trefløjet hus, Odensevej 33. Sønnen, Steffen Hansen, fortsatte fra 1896 til 1901, Jørgen Jensen til 1904, Nicolaj Kristiansen (kaldet Store Nicolaj) til 1912, Axel Madsen til 1924, og herefter kom Marius Christensen til, som drev smedjen til sin død.



Odensevej 50 (matr. 48 b, e, f): Jørgen Jørgensen byggede smedje og bolig 1894. Han kaldte sig maskinsmed og havde en hestegang til at trække maskinerne, indtil han fik installeret el. Han var en af foregangsmændene for Søndersø Elektricitetsværk. Ca. 1970 flyttede smed Frederiksen virksomheden til industrikvarteret.

Odensevej 128 (matr. 3 c): Her har været smedje fra ca. 1900 til 1916.

Vedbyvej 16 (matr. 9 c): Fæstebrev fra Margård 1750. Ifølge et fæstebrev fra 1821 hørte der lidt mere end tre tønder hartkorn til "den gamle smedje", og smeden var forpligtet til at smede for 11 gårdmænd i Vedby samt for fem af Margårds tilhørende bønder i Vigerslev. Peder Christian Jensen, der var smed på stedet 1910-26, var kendt for at være særlig god til at hare en le, så den kunne holde skæret i lang tid. Smedjen ophørte 1950 og blev nedrevet ved en vejudvidelse i 1970'erne.

Holmevej 33 (matr. 7): Lars Væver, som boede Holmevej 32, byggede smedjen til sin svigersøn, som brugte den fra 1920 til 1924, hvor han flyttede til smedjen Odensevej 50. Holmesmedjen blev til beboelse.

Serup Smedjen, Langehed 11 (matr. 1e, 1h, 1i, 1t): Smed Niels Jeppesen - den nuværende ejers oldefar - byggede smedjen i 1857. Han var specielt god til at lave decimalvægte. Sønnen lærte smedefaget hjemme, men videreuddannede sig hos B & W i København. Han var sognerådsformand 1913-37 og drev smedjen til sin død i 1937. Sønnen Viktor Jeppesen overtog virksomheden. Han havde lært at arbejde med cykler hos Brd. Petersen i Bogense. Det blev cyklerne, der kom til at præge arbejdet fremover, selv om han stadig skoede heste og lavede almindeligt smedearbejde. Ved Viktor Jeppesens død 1966 ophørte smedjen, og den blev nedrevet 1976. Værktøjet blev skænket til Søndersø Museum på Holmene.



Ørritslev smedjen, Højagervej 55 (matr. 5c): Det ældste jeg har fundet er fra folketællingen 1850, hvor smed Jørgen Hendriksen boede der. Smedjen ophørte 1941.

Dallund hovedgårds smedje: På den modsatte side af vejen, ca. overfor indkørslen til Dallund slot, har ligget et mejeri, som kaldtes Hollænderiet. I forbindelse hermed lå et bryggeri og en smedje. I folketællingen 1845 er den 29-årige Hans Steffensen fra Skeby opført som smed, og Niels Godtfredsen er smedesvend. Fem år senere er det stadig Hans Steffensen, der driver smedjen, nu med svendene Jens Tuesen og Peter Ernstsen. Smedjen blev muligvis nedlagt 1874, da avlsgården flyttedes efter den store brand. Værkstedsbygningens bindingsværk blev genanvendt ved opførelsen af huset Snavevej 25.

Bolmerod smedjen, Bredgade 121: 1861 var smed Rasmus Hansen Eliebjerg ejer. Sidste smed var Tage Flugt, som ophørte ca. 1990.

Rostrup smedjen, Rostrupvej 52 (matr. 81, 88g, 8h, 9b). 1840 fik smed Johannes Larsen fæstebrev af Dallund. Sidste ejer var Ejner Hansen, og ved hans død i 1974 ophørte smedjen.

Rostrup smedjen, Bolmerodvej 39 (matr. 8g, 8h, 5b): 1862 var smed Poul Jensen ejer, fra 1902 sønnen Jens Peder Jensen. Smedjen ophørte i 1920'erne.

Skamby, Bredgade 16 (matr. 27b): Ifølge folketællingen 1801 var Jørgen Larsen fæster og smed. Smedjen ophørte midt i 1960'erne.

Ullerup, Tårnbjergvej 8 (matr. 11b-2b): Fæstebrev fra Dallund til smed Hans Johansen, som kom fra Stensby. Den sidste ejer af smedjen var Johannes Gunthersen. Smedjen ophørte ved hans død ca. 1980.

Torup, Torupvej 36 (matr. 8a, 9d, 8d): Fæstebrev fra Dallund 1767, hvor smed Otto Petersen af Stensby fæstede smedjen og et nyt hus. Smedjen lå ved gadekæret indtil 1910, hvor der blev bygget et nyt hus og en smedje på Torupvej 36. Sidste ejer var Sigurd Petersen. Smedjen ophørte 1994.

Glavendrupvej 52: Her har været smedje til ca. 1900. Stedets sidste smed, Jørgen Berntsen, døde i 1915.

Bastrup smedjen, Bastrupvej 50 (matr. 4b): 1892 var smed Hans Klausen blevet ejer efter Hans Nielsen. 1904 kom Hans Olav Larsen til, og 1907 Anders Ditlev Hansen. Smedjen ophørte 1911.

Fra de sidste to hundrede år kendes således 17 gamle smedjer i Søndersø og Skamby sogne. Kun en 18. - Lumby Smede- og Maskinværksted, Odensevej 58, eksisterer i dag - resten er lukket.

Smedjen, som tidligere var en uundværlig del af landsbyen, er nu borte, og som det fremgår af det ovenstående, er vor viden om disse virksomheder ikke imponerende. Jeg vil derfor opfordre alle, der kan fortælle noget om smedene i Søndersø kommune til at henvende sig til vort lokalhistoriske arkiv. Billeder, kort og lignende har også interesse. Det er meningen at fortsætte arbejdet med resten af de gamle sogne i kommunen.

Ellen Jensen.

Tak! til alle, der hidtil har hjulpet med oplysninger og udlån af billeder.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn