Lokalhistorie i Søndersø Sogn
Flygtningelandsbyen i Søndersø 1993-95
Af N. Chr. Christensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1997
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb
Denne artikel er skrevet på grundlag af en række fyldige beretninger, som er afleveret til arkivet af: assistent Ellen Nielsen, Søndersø kommune; sognepræst K. Clement; skoleinspektør Mogens Brandt og centerleder Poul Erik Findshøj. Vi takker for bidragene, som er indgået i arkivets samlinger.
Hvad er en flygtning? En flygtning er en person, som på grund af politisk overbevisning, tro eller race udsættes for alvorlig fare ved forbliven i - eller tilbagevenden til - hjemlandet, eller det land hvorfra de kommer.
Flygtningearbejdet i Danmark ledes af Dansk Flygtningehjælp, der er et samarbejdsorgan for 11 danske hjælpeorganisationer, bl.a. Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, stiftet i 1956. Dansk Flygtningehjælp tager sig af alle flygtninge, der får asyl i Danmark, samt medvirker ved gennemførelse af omfattende bistandsprojekter i samarbejde med internationale hjælpeorganisationer.
Anlæggelsen af flygtningelandsbyer: Ved brev af 8. februar 1993 meddelte Indenrigsministeriet samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd, at der var et stort behov for at skaffe asylsøgere, der kom til Danmark, tag over hovedet. Regeringen anså det for en forpligtelse, at alle medvirkede og i den forbindelse undersøgte, om der fandtes egnede ejendomme, som kunne bruges. Da det var sandsynligt, at der i nær fremtid skulle bygges asylcentre flere steder, udbad ministeriet sig samtidig, at kommunerne anviste egnede arealer til opførelse af asylcentre.

I et brev af 14. december 1993 meddelte Indenrigsministeriet kommunen, at såfremt man ikke selv kunne pege på egnede ejendomme eller arealer, ville Ministeriet og Direktoratet for udlændinge selv finde egnede ejendomme/arealer. På grund af det opståede tidspres besluttede kommunalbestyrelsen, trods modstand fra enkelte beboere, at placere landsbyen på Ullerupvænget.
Asyllandsbyen: Asyllandsbyen i Søndersø blev det, der kaldtes en § 15 landsby, hvilket betød, at centerets beboere blev asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien. Beboerne havde midlertidig opholdstilladelse med mulighed for at søge asyl. Hvis ansøgningen godkendtes, fik de permanent opholdstilladelse. Hvis den ikke godkendtes, forlængedes den midlertidige opholdstilladelse, indtil det blev muligt at vende hjem.
Hvem var de? Der var ca. 120 beboere i landsbyen, hvoraf ca. 40 var børn, og det var serbere, kroater og muslimer. De kom alle fra Bosnien, og modersmålet var bosnisk. Nogle talte engelsk eller tysk, og enkelte kunne en lille smule dansk. Det var folk med forskellig erhvervsmæssig baggrund: håndværkere, arbejdere og akademikere - og flere forskellige religiøse overbevisninger: muslimer, græsk ortodokse kristne og romersk-katolske kristne.
Asyllandsbyens indretning: Der blev opført fem huse med 10 værelser i hvert. Der var beregnet ca. to m2 til hver person, så der kom til at bo mellem to og seks personer i hvert værelse. Familier boede sammen, og enlige måtte dele. Køkken- og badefaciliteter var fælles for hvert beboelseshus. Derudover var der et fælleshus med to rum.
Hvem betalte? Centeret blev drevet af Røde Kors på vegne af Direktoratet for Udlændinge, som igen hører under Indenrigsministeriet. Staten betalte både for opførelsen og driften af asyllandsbyen.
Integrationen: Da kommunalbestyrelsen ønskede at tage godt imod disse nye borgere indkaldtes til borgermøde den 11. oktober 1994 med henblik på at danne en borgergruppe, der på frivillig basis skulle hjælpe de nye borgere til rette. Sognepræst Kirsten Clement, Skamby, var koordinator på gruppernes vegne. Der var stor tilslutning, og følgende grupper blev dannet:
Kontaktgruppe v/ Birta Christensen
Oplysningsfolder v/ Bit Jensen, Hårslev
Indsamling v/ Mogens Brandt, Søndersø
Husstandsfolder v/ Kirsten Clement, Skamby
Børnenes aktiviteter v/Anne Grete Hansen Søndersø
Bustur Skolesøgende børn v/ Søndersøskole & Nordmarksskolen
Foreningsarbejde v/ Ulla Lundberg, Søndersø.
30 personer havde meldt sig til at gøre et arbejde, for at de fremtidige beboere kunne føle sig velkomne. Der blev holdt fire fællesmøder, hvor også lederen Peter Bisgård deltog, og der udfoldedes stor flid i de enkelte grupper.
Indsamling: Gode effekter, cykler, vintertøj, værktøj m.m. blev indsamlet den 28. januar 1995. Forinden havde Mogens Brandt formidlet indsamling af legetøj fra børn på Søndersøskolen, Nordmarksskolen, Veflinge skole og Skamby skole.
Velkomstfolder: Ved indflytningen lå der en velkomstfolder til hver beboer om kommunen på serbo-kroatisk. Folderen indeholdt velkomst ved borgmesteren, oplysning om bibliotek, transport, undervisningssteder, butikker, bykort m.v. Desuden havde Handelsstandsforeningen foranlediget, at der var 50 blomster til fordeling på værelserne.
Foreningsarbejde: Samtlige foreninger, klubber og oplysningsforbund modtog et spørgeskema om, hvorvidt de havde mulighed for - og var interesserede i - at modtage asyllandsbyens beboere i foreningen. 23 foreninger/klubber svarede positivt. Oplysningerne blev afleveret til asyllandsbyen til brug for beboerne efterhånden som de fik overskud til udadvendte aktiviteter. KFUK havde inviteret til fastelavnsfest, seks børn deltog. Boldklubben i Søndersø havde positiv kontakt med både børn og voksne.
Borgerorientering: Den 29. januar 1995 holdt flygtningecenteret åbent hus for Søndersøborgerne, og her præsenterede nogle af beboerne sig selv og fortalte om deres baggrund. Da bosnierne ikke havde arbejdstilladelse var mulighederne for aktiviteter uden for centeret stærkt begrænsede. De fleste fordrev tiden med indkøb, spadsereture i omegnen, kortspil og ikke mindst fjernsynskiggeri. Umiddelbart efter åbningen af centeret blev der installeret et satelitmodtagesystem, som gav mulighed for at modtage signaler fra Zagreb og Beograd.
Personalet på 15 personer indgik i en vagtturnus. Hovedopgaven bestod dels i at medvirke til at bearbejde de traumatiske oplevelser flygtningene havde været igennem og dels i at sikre, at ventetiden, mens deres ansøgning om permanent opholdstilladelse blev behandlet, foregik så skånsomt som muligt.
Busturen: Søndersø kommune inviterede landsbyens beboere på en bustur den 4. februar 1995. Turen gik rundt i kommunen med besøg på et champignongartneri i Veflinge, besigtigelse af Glavendruplunden og rundvisning i Skamby kirke. Turen sluttede med kaffebord og slikposer til børnene i kantinen på Nordfyns Gymnasium. I alt deltog 125 personer.
Opsamling: Den 7. marts 1995 kunne Kirsten Clement orientere om borgergruppernes indsats og afslutte deres arbejde ved at spørge, om der var andre ting, beboerne manglede. Der fremkom ønsker om haveredskaber, buske og stauder til anlægget, anlæg af græsplæne, fliser mellem husene, legetøj m.m. Kommunens gartnerafdeling etablerede en urtehave og var behjælpelig med lægning af fliser mellem husene. Søndersø kommune betalte for 11 timers leje af Søndersøhallen i uge 42 til motionsaktiviteter, der var planlagt af Odense Universitet. Sundhedsplejerske Ingrid Kirk blev hurtigt efter indflytningen tilknyttet landsbyen. Der blev etableret en legeplads og opsat borde og bænke på grunden. Afdelingen for børn, unge og kultur holdt sig i nær kontakt med landsbyen, for at være behjælpelig med at løse problemerne efterhånden som de opstod. Borgmesteren afsluttede arbejdet med en tak til arbejdsgrupperne ved en lille sammenkomst på rådhuset den 7. marts 1995, idet han dog mindede om husstandsindsamlingen den 2. maj under mottoet: "Noget at vende hjem til!"
Skolegang: Mens lejren voksede op, svirrede det med spørgsmål i luften. Mon der kommer børn? Skal de i skole? Hos os i Søndersø? Hvordan mon de ser ud? Kan de snakke dansk? Børnene i Søndersø var spændte og positive over for det nye. Legetøj blev indsamlet, et helt læs på en trækvogn. Elevrådet hjalp godt til og anbragte sagerne i den tomme lejr i december 1994. Den 3. januar gik Mogens Brandt så op i lejren for at høre, hvad der var af børn, og fik gennem en tolk en god snak med de "lærere", der underviste børnene. De bosniske lærere aflagde også besøg på Nordmarksskolen; men tolk var nødvendig.

Den 20. januar startede den bosniske skole i lånte lokaler på skolerne i Søndersø, og samtidig begyndte forberedelserne på at få børnene med til samundervisning i danske klasser i fag som idræt, musik, formning, sløjd og hjemkundskab. Nu genlød luften af et sprog, vi slet ikke kendte, og nu hed børnene pludselig Adnan, Anvar, Envar, Aldin, Mirza, Fatima og andre spændende navne.
Fra august 1995 oprettedes to modtageklasser. På Søndersøskolen en klasse for 12 store elever i alderen 11-17 år, og på Nordmarksskolen en klasse for 13 små elever på 6-10 år. Det hele var meget vanskeligt på grund af sproget, men så blev der holdt kurser for lærerne. De bosniske elever blev bedre til at forstå dansk, og nogle elever flyttede til andre kommuner, efterhånden som bosnierne fik asyl. I slutfasen april til august fik de bosniske børn tilbud om fritidsforanstaltninger og blev optaget i fritidsordningen på Nordmarksskolen, og det blev til stor glæde for de få børn, der nåede at deltage. Den 8. september kom beskeden, at de sidste bosniere var flyttet fra lejren. Røde kors-flaget var strøget - lejren lukket.
Efterskrift: Bosnierne var her i et år og fem måneder, modtageklasserne arbejdede i et år. Nu står lejren øde og tom, hvad der skal ske med den er endnu uvist. Flaget er væk, men det har vajet over Søndersø. Vi er blevet klar over, at der er en verden uden for kommunegrænsen, hvor livet er en hel del vanskeligere end her - og lejren ligger parat til næste gang, mennesker er i nød.
NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005
NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.