Lokalhistorie i Vigerslev Sogn
Niels Gyldenstjerne til Nællemose
Af lektor, dr. phil. Åge Fasmer Blomberg
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1987
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb
En af de mest kendte og betydeligste danske adelsslægter er slægten Gyldenstjerne. Den var hjemmehørende i Vestjylland og sad på gården Tim. Slægten Gyldenstjerne nåede højdepunktet af magt og rigdom i det 15. og 16. århundrede og bredte sig ud over hele Danmark. Slægten uddøde i 17-hundredetallet, men en gren af slægten kom over Skåne til Sverige, og de svenske Gyldenstjerner eksisterer stadig.
I det 17. århundrede ejede Niels Gyldenstjerne og hans forfædre Iversnæs, det nuværende Wedellsborg. Niels Gyldenstjernes livshistorie blev en fortsat kamp med gæld og økonomiske vanskeligheder, og efter en snes års forløb gled Iversnæs ud af slægtens hænder.
Niels Gyldenstjerne var i 1624 blevet gift med Margrethe Straale fra Torpegård. Den forgældede Niels Gyldenstjerne skyldte Christian IV's svigermoder, fru Ellen Marsvin, 90.000 dl., og i 1620 overtog Christian IV pantebrevet, da Niels Gyldenstjerne ikke var i stand til at betale rente af summen. Kongen stævnede kautionisterne til at tage fast ophold i Odense, og de måtte ikke forlade byen, før den resterende skadegæld og rente var betalt, "den sidste med den første". Og kongen erindrede videre om, at hovedstolen ikke var blevet opsagt til den første 13. januar. Niels Gyldenstjerne skrev sig så senere til Torpegård og Gelskov, men det gik ned ad bakke, og endelig slog Niels Gyldenstjerne og hans familie sig ned på Nællemose i Vigerslev sogn hårdt trykket af gæld, blandt andet til borgere i Odense, hvor man for eksempel blev stævnet til at betale en lægeregning, og en odenseansk rådmand og købmand satte Margrethe Straales sorte fløjlshue i pant, den var udsyet med perler, og de sidste blev pantsat til købmanden og perlerne skåret af og vurderet.
Nællemose i Vigerslev var i 1620'erne kommet i Niels Gyldenstjernes besiddelse, den var imidlertid kun regnet for en bondegård og sat til 17 tdr.htk., desuden hørte der til Nællemose en halvgård Limkilde samt et boel, Nysted i Vigerslev skov.

Lensmanden over Rugård len, Anders Bille til Damsbo, ville ikke anerkende Nællemose som en adelig sædegård, og Niels Gyldenstjerne stævnede derfor lensmanden til Skovbo herredsting, fordi han havde krævet skat af gårdens fæstebonde Thor Hansen af Nællemose, og desuden havde han krævet penge af Anders Hansen, skrædder i Limkilde samt af hjulmand Jens Jørgensen i Vigerslev skov. På herredstinget bevidnede Niels Pedersen i Møllegård, at de tre omtalte mænd var blevet krævet for skat, skønt Niels Gyldenstjerne havde flyttet sit gods til Thor Hansen i Nællemose, og Niels Gyldenstjerne holdt stadig "dug og disk" der. Da der ikke fremkom nogen modsigelse, måtte lensmanden, hvis hovedopgave blandt andet var at opkræve kronens indtægter af lenet, anerkende Niels Gyldenstjernes tre mænd som Niels Gyldenstjernes ugedagstjenere.
Som ugedagstjenere var Niels Gyldenstjernes mænd skattefri mod til gengæld at arbejde for Niels Gyldenstjerne.
I ægteskabet mellem Niels Gyldenstjerne og Margrethe Straale var der to børn, datteren Helvig og sønnen Henrik. 1646 døde Niels Gyldenstjerne og gik fra arv og gæld. To adelsmænd, hvoraf den ene var Joachim Buchwald til Langesø, skulle begive sig til Nællemose og registrere løsøret efter Niels Gyldenstjerne samt sørge for, at hans børn fik den del af det løsøre, som de besad. Derefter levede familien under kummerlige kår, men det lykkedes alligevel i 1656 for Margrethe Straale at få Nællemose anerkendt som adelig sædegård, og hun fik stolestade til Korup kirke, hvor hun efter ønske fik "noget nær prædikestolen". Året efter strømmede nye ulykker ind over Margrethe Straale og hendes børn, hun måtte stævne bønderne, da de i svenskernes tid var rømt og havde efterladt Nællemoses fæstebønders børn.
Den 19. november 1661, efter at der endelig var blevet fred, fik Margrethe Straale et kongebrev på hovedskatten. Den var lige så tung en byrde for Margrethe Straale som for borgere og bønder, fattige adelsdamer havde ondt ved at betale denne skat, midlerne hertil havde Margrethe Straale ikke. Hun fik kopi af kongebrevet af jordegodset, og meddelte da, at hun ikke ejede noget; datteren Helvig Gyldenstjerne var sin egen værge, så Margrethe Straale havde ikke noget jordegods. Helvig Gyldenstjerne ejede i alt 17 tdr.htk. samt Limkilde og bolet i Vigerslev skov. Dette gods havde Helvig Gyldenstjerne fået af "Vore venner", men godset var nu så ødelagt af fjenderne, så bønderne ikke kunne få landgildet deraf. Året efter klagede hun med god grund over datterens jordegods, "er ganske ringe for os at leve deraf og at derforuden i besværing for hvad vi måtte udgive i fjendernes ufredstid". Datteren Helvig Gyldenstjerne levede endnu i 1666; i foråret samme år meddelte Helvig Gyldenstjerne, at broderen Henrik Gyldenstjerne var blevet hendes værge, men kort efter døde hun. Broderen Henrik Gyldenstjerne ægtede Anna Hedvig von der Kuhla, og han levede nu som godsejer, på Boltinggård, hvor han døde i 1696. Hans moder Margrethe boede endnu i 1665 på Nællemose og døde først i 1675.
NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005
NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.