Lokalhistorie i Vigerslev Sogn Gift med gården i 100 år c. 1784-1884

---

Af Ruth Graver Hansen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1989
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Fra oldtiden har landbruget - kvægavl såvel som agerbrug været meget arbejdskrævende. -

Dette faktum indebar, at mange mennesker involveredes i det, mænd som kvinder - og det ser ud til, at en fast arbejdsopdeling mellem kønnene fandt sted.

Agerbruget, der sandsynligvis også i Danmark startede som kvindearbejde, blev senere, da det tog til i omfang og krævede hjælp af trækkraft, til dels overtaget af mændene.

Dog hjalp man hinanden ved spidsbelastninger f.eks. i høsten og op i første halvdel af vort århundrede med malkning, roehakning og slagtning.

En gårds drift var således afhængig af en god tilrettelægning af arbejdet og en stabil arbejdskraft, enten det drejede sig om en fæstegård, en selvejergård eller en husmandsbedrift. Gårdene havde fremmed medhjælp alt efter deres størrelse - her på Søndersøegnen var gårde fra 50-70 tdr. land en meget almindelig brugsstørrelse.

Folketællingslisterne fortæller os om f.eks. 1800 tallets landbrug her på egnen, at der oftest var 2 karle + daglejere og 1 eller 2 tjenestepiger - alt afhængig af alder og størrelse af familiens børneflok, der nok hjalp til på forældrenes bedrift, men ikke som daglejernes og småhåndværkernes børn måtte ud at tjene fra 8-10 års alderen. Aftægtsfolkene kunne nok i visse tilfælde en årrække give en hånd med ved f.eks. børnepasning - men kunne ved sygdom også pålægge husmoderen stort arbejde.

Det er vanskeligt at afgøre, hvordan ægteskaberne etableredes f.eks. op gennem 17 og 1800 tallet.

Godsejerne, der udstedte fæstebrevene, så gerne, at fæsterne var unge og arbejdsduelige. Det gav en vis garanti for, at godset kunne regne med at få sine indtægter ind fra fæsterne - og arbejdsydelserne, hoveriet, på godsernes hovmarker.

Hvis en af ægtefællerne døde, viser kirkebøger og folketællinger, at der meget hurtigt indgås nyt ægteskab, - da en gårds funktion var helt afhængig af både husbond og madmor.

For at belyse dette forhold har jeg opstillet et skema for en enkelt gård - "Vigerslevgård" oprindelig fæstegård under Margård.

Fæsteren Jørgen Christensen (f. 1729) mistede i 1784 sin kone, de havde 1 datter. Året efter blev han (55 år) gift med den 30-årige Kirsten Jespersdatter fra Kelleby, og de fik 2 sønner.

I 1801 døde Jørgen Christensen 72 år gammel. Hans nu 47-årige enke blev samme år gift med den 37-årige Eiler Rasmussen efter at der var skiftet med børnene fra de tidligere ægteskaber.

I 1811 oprettede ægtefællerne testamente, der sikrede, at de arvede hinanden, da ægteskabet var barnløst, og de var ganske velhavende.

Året 1820 døde den 66-årige Kirsten Jespersdatter og ganske kort efter giftede den nu 56-årige Eiler Rasmussen sig med den 26-årige pige Augusta Hansdatter fra Kelleby - de fik 3 børn og 1833 døde så den 69-årige fæstebonde Eiler Rasmussen fra de 3 børn og den 39-årige Augusta. Enken havde ret til at bo på fæstegården med sine børn, men hendes status på gården ville blive en anden, hvis hun ikke giftede sig med den nye fæster. Det gjorde hun så. - Inden året var gået, var hun gift med den 23-årige Niels Knudsen, søn af selvejergårdmand Knud Rasmussen fra Sdr. Esterbølle. Niels Knudsen købte snart Vigerslevgård til selveje.

Ved ægteskabets indgåelse skulle der skiftes med de 3 børn - 1 dreng og 2 piger. - Som loven krævede det, fik drengen "broderparten" = dobbelt så meget som pigerne.

I det nye ægteskab var der 2 børn, en søn og en datter. Begge Augustas sønner døde unge.

I 1878 døde sognefoged, dannebrogsmand, tidligere selvejerbonde Niels Knudsen og 1884 hans hustru den 90-årige Augusta Hansdatter - og nu sluttedes zig-zag-linien af ægteskaber, der skulle sikre Vigerslevgårds økonomi og familiens eksistens. En datter og svigersøn blev ejere 1870.

Dette eks. er kun eet af mange, der kunne opstilles som bevis på den nære samhørighed mellem ægteskab og bedrift.

Der lå således en form for livsforsikring i dette system.

I dag tilhører godset Margård ejeren af Vigerslevgård - den tidligere fæstegård under Margård. -

Tiderne skifter.

---

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn