Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Hårslev Sogn
Haarslev (gamle) skole

Af Johannes Larsen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1993
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Af optegnelser i de gamle skoleprotokoller fra Haarslev Skole fremgår det, at der siden midten af 1400 tallet har eksisteret et degnembede i Haarslev. I Vedel Simonsens: "Ruggårds Historie" fortælles det nemlig, at "Haasløf Degneboel i 1509 haver havt sit Garsrum (Gårdsrum) og Gaardsjord og Udgang (vej) kvit og frit for hver Mands Paatale i 40 Aar og mere. "Heraf ses det altså, at der har levet en degn i Haarslev i det mindste fra midten af 1400 tallet.

I henhold til samme forfatters optegnelser har degnen dengang boet, hvor den gamle præstegård fra 1645 har ligget. Dette fremgår af en gejstlig jordebog fra 1571, hvori er anført en skrivelse fra enkedronning Christine til sognepræsten, en Hr. Niels Erikson, om at ansætte Anders Hansen som degn i Haarslev med bolig i den gård på præstens grund nord for kirken, hvor en tidligere degn, Morten Degn, har boet. Enkedronning Christine var enke efter kong Hans, der regerede fra 1481 til 1513. Enkedronningens magt til at byde og befale i lenet er imidlertid stærkt dalende, hvilket fremgår af, at præsten først efter lang tids forløb har reageret på dronning Christines anmodning. Det fremgår af, at der i samme gejstlige jordebog af 1571 er indført et brev af 1521, hvori Anders Degn beretter, at de huse og den jord, han nu bor på, rettelig tilhører præsten Hr. Niels Eriksen. Af brevet fremgår det tillige, at han forpligter sig til at give præsten 2 Mk. til landgilde af jorden, der tilhører gården norden for kirken, samt at køre ham en dag hver måned med heste og vogn.

Præstegården lå tidligere i Farsbølle syd for Haarslev. Den brændte imidlertid i 1645, hvorefter den flyttedes til Haarslev nord for kirken, hvor degnen ellers havde boet. Ordet degn kommer af det græske ord diacon (tjener). Han var præstens medhjælper i kirken. Anders Degn var en såkaldt sædedegn, idet han havde fået "sæde" i sognet. Hans arbejde bestod bl.a. i at gå præsten til hånde under gudstjenesten og de forskellige kirkelige handlinger. Endvidere skulle degnen undervise landboungdommen i katekismus og salmer. En katekismus er en lærebog i "Den kristelige Børnelærdom". Mest kendt er nok "Luthers lille Katekismus", der udkom i 1529. Det var det rene terperi, idet store dele af den og salmerne blev lært udenad. Udover denne undervisning i "Børnelærdommen" øvedes landboungdommen i højtlæsning. Hertil anvendtes bønnebøger og salmebøger, idet læsebøger med verdslig litteratur først blev anvendt langt senere.

Stillingen som sædedegn i Haarslev må imidlertid have ophørt ret hurtigt, idet Chr. IV i 1604 skænkede Haarslev degnekald og degnerente (en slags aflønning) til Bogense rektorat. Ved kirkeordinansen af 1539 havde Danmark fået sin første egentlige skolelov, hvoraf det fremgik, at der i hver købstad - altså også i Bogense - skulle oprettes en latinskole, hvor der kunne undervises børn af borgere, der ønskede undervisning af deres børn og som var i stand til at betale for denne. Undervisningen bestod af fagene: latin, højtlæsning og skrivning. Nogle af eleverne i latinskolerne blev en slags lærere, også kaldet løbedegne, idet de "løb" fra sogn til sogn og gav landboungdommen undervisning. Degneembedet i Haarslev har efter 1604 således været passet ved, at der fra Bogense har været sendt en løbedegn ud til sognet. Dog hedder det 1664 i listen over bostederne i Haarslev i henhold til den ny matrikel, dvs. fortegnelsen over faste ejendomme i Haarslev Sogn, at der har været et jordløst kirkehus, hvori degnen boede. Enten har der altså igen været en sædedegn i Haarslev, eller også har det været sådan, at huset har været til rådighed for en løbedegn fra Bogense.

1689 omtales det, at "Skolemesteren" (rektoren) i Bogense skulle have de to parter af degnerenten i Haarslev, men "forgangen Aar havde han kun faaet 2 Tdr. og 6 Skp. havre, hvad der ikke var det halve af, hvad Sognet skulle yde, ej heller havde han faaet Midsommerrenten i 2 Aar". Dette kunne tyde på, at der har været en sædedegn i Haarslev, som skulle betale en del af "Degnerenten" til "Skolemesteren" i Bogense.

Christine Reimer - lærerdatter fra Haarslev Skole - beretter i en avisartikel i Fyns Tidende fra 26. okt. 1925 om rækken af lærere i Haarslev gennem ca. 200 år. Ved hjælp af forskellige arkivalier, der findes på Landsarkivet for Fyn, er Christine Reimer gået ca. 100 år tilbage fra hendes faders H. B. Reimers ansættelse som skolelærer og kirkesanger d. 31. okt. 1823 i Haarslev. Rækken af degne i Haarslev fra omkring 1723 og ca. 200 år frem ser således ud ifølge Christine Reimer:

1. Degnen Tobias Friderichsen virkede i embedet 30 år fra 1706 til sin død 1736 i en alder af 56 år 6 måneder og 5 dage. Han blev begravet d. 26. nov. 1736.

Mens han var degn i Haarslev skete der en væsentlig forbedring af skolevæsnet i Danmark, idet kong Fredrik IV i 1721 oprettede 240 såkaldte rytterskoler over hele landet. De blev oprettet på de statsejede godser (krongodser), hvor der var pålagt fæsterne en særlig pligt til at stille rytteri til hæren. Formålet var ikke mindst at bibringe børnene en solid kristendomsundervisning, samt de helt nødvendige færdigheder i læsning, skrivning og regning. Denne ordning fik Haarslev Sogn også gavn af, idet der blev bygget en rytterskole i Hindevad beliggende Rugårdsvej 900. Rytterskolen blev nedlagt 1906, da en ny skole beliggende Rugårdsvej 896 blev taget i brug. Ved Tobias Fride-richsens død var der altså 2 skoler i Haarslev Sogn.

De tre efterfølgende degne var:

Cornelius Smith fra 1736 til 1738.

Ulrich Friderich Gram fra 1738 til 1779.

Hans Hansen Grønlund fra 1779 til 1784.

Som nr. 5 i rækken af degne i Haarslev Sogn kommer den senere sognepræst i Haarslev Lauritz Luja Balslev. Han blev født i Kolshave præstegård d. 3. februar 1762, da faderen dengang var sognepræst for Guldbjerg og Nørre Sandager sogne. Han blev theolog. kandidat 1783 og kaldtes samme år af grev Knuth til Gyldensten til degn og skolelærer i Haarslev. Han boede ikke i degneboligen, men i præstegården og holdt en medhjælper, der besørgede en del af undervisningen. Han kaldedes til sin faders afløser 1789 af kirkepatronen grev Knuth til Gyldensten, idet kirken hørte under godset

Gyldensten, der således havde kaldsretten til præste- og degneembedet i Haarslev. Han døde som sognepræst i Haarslev 25. december 1840.

Den sidste degn i Haarslev blev hidtilværende sognedegn for Sandager og Guldbjerg menigheder Niels Martin Gram med kaldsbrev af 4. februar 1790. Han døde 78 år gammel og blev begravet 4. september 1810.

Det 1664 nævnte "jordløse Kirkehus" har muligvis en tid været degnens bosted og sandsynligvis ligget på den nuværende kirkegård nord for kirken, hvor flere huse er nedbrudte. Senere blev der degnebolig og skole sydvest for kirken og præstegården, nær Bogense - Assens landevejen lige over for kroen. Uden for byen nord for vejen efter Farsbølle udlagdes ca. 10 tdr. land, dels som "Degnens Jord" og dels som "Skolelærerens Jord", samt en moselod under Gamby, hvorom det i udskiftningsforretningen fra 1790 hedder, at de ved denne mødte var "Degnen Hr. Niels Gram fra Haarslev, til hvis Degnebolig henhører en liden Tørvemose og noget Engbund på Gamby Mark". Denne moselod fratoges embedet 1875.

Ved skoleloven 1814 ophævedes degneembederne, hvis indtægter så blev anvendt til lønninger for skolelærere og kirkesangere.

Degnen Niels Gram efterfølges af skolelærer Lauritz Schebye, der på grund af sygdom og svagelighed søger sin afsked og "entlediges" 10. maj 1823. 31. oktober 1823 kaldedes Hans Bertel Reimer til at være kirkesanger og skolelærer af daværende besidderinde (ejer af Haarslev Kirketiende) "Constance Frederikke Henriette, Grevinde af Gyldensten, født Grevinde af Knuth til Lehnsgrevskabet Gyldensten" hos hvem han var huslærer efter at have taget eksamen på seminariet Bernstorffsminde ved Brahetrolleborg. Han havde embedet til sin død 2. april 1872 - altså på et halvt år nær i 50 år. De sidste 10 år af sin lærertid holdt han dog hjælpelærer. Han stammede fra en gammel lærerslægt på Lolland, der dengang hørte under Fyns Bispedømme.

H. B. Reimer var gift to gange. Første ægteskab varede 27 år fra 1824 til 1851, da hans kone døde. Andet ægteskab varede fra 1857 til hans død 1872. Den sidste hustru var moder til Christine Reimer. Før sin død havde H. B. Reimer købt en have i Haarslev med et gammelt hus. Dette lod Christine Reimers moder nedrive og byggede et nyt teglhængt hus (Bogensevej 106). Her boede hun fra 1872-92, da hun solgte dette hus og flyttede til Odense. 7 april 1893 flyttede moder og datter ind i en lejlighed i Ny Vestergade nr. 8. Moderen døde 1920 i en alder af 93 1/4 år.

H. B. Reimer efterfulgtes af daværende hjælpelærer i Hindevad skole (rytterskolen Rugårdsvej nr. 900) Martin Ebbe Matthiessen, søn af lærer P. Matthiessen Hindevad Skole (1844-80). Kaldelsen blev foretaget af biskop Engelstof 119. juni 1872.

Den ny skolelov af 29. juli 1814 fik stor betydning for landbefolkningen, idet alle landets sogne blev opdelt i skoledistrikter, og der indførtes undervisningspligt for børn i alderen 7-14 år. I 1814 var der i Haarslev Sogn to skoler: Haarslev Skole og rytterskolen i Hindevad. Ifølge M. E. Matthiessens oplysninger er den første foreliggende skoleplan for Haarslev Sogn i henhold til skoleloven af 1814 fra 1821. Efter den blev Haarslev Sogn opdelt i to skoledistrikter, et nordligt med Haarslev Skole med 300 familier og 107 skolepligtige børn og et sydligt med Hindevad rytterskole og med 109 familier og 83 undervisningspligtige børn. De to skoler var toklassede dvs. delt i en 1. klasse med de tre yngste årgange og en 2. klasse med de 4 ældste årgange, begge klasser undervist af en og samme lærer.

Ordningen var dog af "Det Kongelige Danske Cancelli" kun bifaldet som "interimistisk" (midlertidig), idet der på grund af det store børnetal i Haarslev Skole påtænktes at bygge en "hjælpeskole" for de længst fra liggende byers mindre børn. Denne "Hjælpeskole" eller "Biskole" blev først til virkelighed 1849, da den byggedes i Skovsgårde by (Skovsgårdevej nr. 1). I1870 byggedes en toklasset skole i Ejlskov by (Ejlskovvej nr. 57) og endelig byggedes i 1900 en forskole i Haarslev by for de tre yngste årgange (Bogensevej 78). Herved blev Haarslev skole til et førstelærerembede med to klasser for de fire ældste årgange.

Den ny skolebygning, der var opført i Haarslev 1829, samt lærerboligen nedbrændte totalt 3. august 1833. En ny skole opførtes 1834 noget længere borte fra landevejen. En del småhuse var brændt tillige med skolen. Deres småhaver og byggepladser lagdes til skolen, således at denne fik en stor have. Den ny skole fra 1834 nedbrændte imidlertid d. 30. maj 1908. Christine Reimer fortæller udførligt om de to brande i sin bog: "Nordfynsk Bondeliv i Mands Minde", som findes på Lokalhistorisk Arkiv på Havrehedskolen i Morud.

Den nuværende gamle skolebygning på Kastanievej nr. l er opført og indviet 1909. Ved indvielsen blev der talt af provst Balslev og Haarslevs sognepræst pastor Rosenberg. Lærer Matthiessen, der i øvrigt har fortalt udførligt om indvielsen i en længere artikel i skolens embedsbog, takkede for det nye og rummelige skolelokale og opfordrede forældrene til at blive flittige gæster ved undervisningen, idet han mente, at dette ville kunne blive et af de bedste midler for forældrene til at forstå skolens arbejde. Indvielseshøjtideligheden sluttedes med trosbekendelsen og fadervor og med salmen "Altid frejdig, når du går." Herefter samledes man til fællesspisning på Haarslev kro kl. 14.00.

Lærer Mathiessen kunne 19. juni 1912 fejre 40 års jubilæum ved en fest, der blev afholdt på Haarslev Kro. Han virkede i embedet til 30. april 1917, altså i 45 år. Med de første 5 år af sin lærertid som hjælpelærer hos faderen i Hindevad, betyder det, at han havde været lærer i Haarslev sogn i 50 år. Hans datter forskolelærerinde Ebba Matthiessen tiltrådte pladsen ved Haarslev Forskole l. nov. 1900. Hun virkede her som forskolelærerinde til 31. januar 1932, hvor hun efterfulgtes af forskolelærerinde Martha Jacobsen. På grund af sine mange tillidshverv udnævntes han 15. nov. 1888 til dannebrogsmand. Efter pensioneringen som 71 årig flyttede familien til Odense. M. E. Matthiessen efterfulgtes af Jens Sofus Jensen, der 1. maj 1917 blev kaldet til førstelærer, kirkesanger og kirkebylærer i Haarslev. Han virkede i embedet i Haarslev i 35 år til 31. oktober 1952, da han efter ansøgning fik bevilget afsked med pension. På grund af sine mange offentlige hverv, bl.a. som medlem af Haarslev Menighedsråd i 32 år, blev han efter indstilling af Haarslev Menighedsråd udnævnt til dannebrogsmand. Efter pensioneringen flyttede han og hans hustru til Odense, hvor de i Dalum havde købt en villa. Senere flyttede de til kollektivhuset Kragsbjerghave, hvor de tilbragte deres sidste leveår.

De sidste lærere ved den gamle Haarslev skole var:

P. C. Østerby Knudsen fra l. dec. 1952 til 1. juni 1958, hvorefter han ansattes ved den lille 2-klassede skole i Nordskov på Hindsholm.

Axel Henriksen fra 1. oktober 1958 til 1. august 1962, hvorefter han ansattes ved Faaborg kommunale skolevæsen.

I tiden indtil Haarslev Sogneskole kunne tages i brug, for de ældste klassers vedkommende i august 1963, blev embedet varetaget af vikarer.

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk