Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Hårslev Sogn
Træk af Hårslev sogns ældste bebyggelseshistorie

Af Sven Rask
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1994
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



Fra Bogense løber landevejen til Assens mod syd. I dag hedder den rute 329 frem til motorvejstilkørsel 55 ved Gribsvad, og er irriterende smal, navnlig hvor den løber gennem sammenhængende bebyggelser. Det er et gammelt vejforløb, der fører fra det flade sletteland over det skovrige, midtfynske bakkeland. Sådan fornemmes det stadig; men i ældre tid var forskellen betydelig større. Da var der virkelig forskel på, om man kom fra landsbyerne på sletten eller fra skovbygderne, og grænsen gik gennem Hårslev sogn.

Nord for Hårslev by var 1600-tallets kulturlandsskab præget af store landsbyer med store regelmæssige vange, mens landsbyerne sydpå var små. Det mest karakteristiske træk for bebyggelsen i skovbygden var endda det store antal enestegårde. Sådanne gårde lå alene med deres jord samlet omkring bygningerne, således som det er almindeligt i dag; men dengang var det usædvanligt.

Hvis man skal forklare, hvorfor der var denne forskel på bebyggelserne, er det naturligt at tage udgangspunkt i jordbundsforholdene og landbrugsdriften. I nord dominerede agerbruget med rug og byg som vigtige afgrøder, mens kvægavlen tilsyneladende havde større betydning i syd, hvor enestegårdene typisk avlede havre og betalte store afgifter i smør. Det er imidlertid ikke nok at henvise til landskabets udformning. Sagerne er langt mere komplicerede.

For at forklare fordelingen af enestegårde og landsbyer skal vi langt tilbage i tid. Vi skal tilbage til nogle perioder i landets historie, hvor meget hviler på antagelser og formodninger, og selv om arkæologerne kan finde en del af de manglende brikker til det komplicerede puslespil, vil der altid være meget, vi ikke ved om de betydningsfulde århundreder fra år 1000 til 1500, hvor en række grundlæggende træk i det danske kulturlandskab blev skabt.

Når målet er skjult, er det klogt at begynde med noget kendt og se, hvor langt man har mulighed for at komme tilbage i tid. Et detaljeret kort er et godt arbejdsredskab; men de ældste, pålidelige kort er ikke mere end et par hundrede år gamle, og de blev endda udarbejdet for at vise, hvorledes landet så ud efter de store omlægninger af landbrugsjorderne i tiden omkring år 1800. Kopier af disse kort findes i Søndersø Lokalhistoriske Arkiv på Havrehedskolen i Morud, og de giver et godt udgangspunkt for lokalhistoriske studier.

Hårslev sogn dækkes af 13 kort med en målestok på ca. 1:4.000. Kortene er udarbejdet mellem 1788 og 1816, men er forsynet med en række tilføjelser fra de følgende år - vist nok helt frem til 1840'rne. De rummer et væld af oplysninger om vejforløb, markskel, agernavne, ejendomsforhold m.m., og der kan også hentes inspiration til studierne af bebyggelsesforholdene i ældre tid. Eksempelvis leder marknavnet Gammeljord ved Hårslev os på sporet af den nuværende landsbys forgænger fra vikingetiden.



Fra tiden o. 1800 kan vi bevæge os bagud i tid og udnytte forskellige oversigter over ejendomme og jordtilliggender. De vigtigste oversigter er matriklerne, som blev udarbejdet som grundlag for beskatningen af landbrugsjorden. Der findes flere udgaver, eksempelvis: 1735, 1688, 1664 og 1662, som udgør et meget omfattende og værdifuldt materiale. I denne forbindelse kan vi tage fat på en af de ældste: "Amtsstuematriklen" af 1664, da den er let at få fat på. Der står en kopi på læsesalen i Landsarkivet i Odense.

I 1664-matriklen opremses alle gårde og huse i sognet. Det fremgår klart, at forholdene er præget af de voldsomme ødelæggelser under svenskekrigene. Mange gårde er øde, eller det bemærkes, at bygningerne er forsvundet. En sammenligning med forholdene o. 1800 viser, at der i øvrigt ikke sker alverden i den mellemliggende tid, bortset fra at de øde gårde blev besat; men det betaler sig alligevel at notere landgildeydelsrnes sammensætning og omfang, navnene på bebyggelserne, antallet af gårde i de forskellige landsbyer osv., for dette er det ældste, fuldstændige overblik over bebyggelsen i Hårslev sogn.

Det er dog så heldigt, at vi har endnu en liste, og selv om den er mindre detaljeret end matriklerne, er den uhyre værdifuld. Det drejer sig om en liste over degnens indtægter i 1572. Degnen havde ret til en kornafgift af alle gårdene i sognet, og der opremses derfor, hvem der boede i hvilke gårde, og hvor meget de skulle betale. Det vil sige, at det er muligt at tælle, hvor mange gårde der var i hver enkelt landsby. Desværre har skriveren ikke haft lyst til at nævne alle enestegårdene, og de er derfor blevet slået sammen under fællesbetegnelsen "under skoven".

Ved at sammenligne degnelisten og 1664-matriklen kan man se, at der sker en del i den mellemliggende tid. I en række landsbyer falder antallet af gårde kraftigt: Farsbølle 8/4, Vierne 12/6,Gamby 18/13 og Skovsgårde 10/8, mens antallet af enestegårde og landsbyer med to gårde er vokset. Det er svært at sammenligne degnelistens kortfattede opremsning med matriklens detaljerede redegørelse, og det er umuligt at give et nøjagtigt tal for forøgelsen af enestegårdenes antal; men tendensen er klar. Der er to årsager til denne udvikling.

For det første flyttede nogle jordbesiddere deres gårde ud af landsbyerne for at oprette hovedgårde (herregårde), hvilket kunne være en skattemæssig fordel. Oprettelsen af Lykkesborg er et sådant eksempel. Den adelige jordbesidder i Farsbølle, antagelig et medlem af slægten Lykke, flyttede sine gårde ud af landsbyen for at oprette hovedgården Lykkesborg; men det ser ud til, at processen gik i stå ved en arvedeling. I 1664 ejede Anne Brahes arvinger således Lykkesborg, mens Niels Lykke til Flintholm bl.a. ejede hele Vierne by og Lille Labølle hus. Lykkesborgs grundlægger kan muligvis søges blandt fælles slægtninge til disse to personer.

For det andet så en række selvejerbønder deres fordel i at flytte ud i de tyndt befolkede skovegne, hvor det var muligt at forøge sit jordtilliggende. Ja, det er endda muligt, at der er blevet oprettet enkelte nybyggergårde. Blandt disse enestegårde kan blandt andre nævnes Rønnemose, Bjørnsbo, Store Padesø og Låget. Mange af disse gårde har bevaret det gamle navn og ligger på det sted, hvor de første bygninger opførtes for 4-500 år siden.

De mange udflytninger faldt tidsmæssigt sammen med en økonomisk højkonjuktur i perioden 1550-1625, hvor den ideologiske grundstemning hyldede den enkelte persons indflydelse på egen skæbne, og det er derfor naturligt, at det blev enestegårde og ikke landsbyer, der kom til at præge denne tids udflytninger.

Herved adskiller 1500-tallets udflytninger sig fra den udflytningsbølge, der kendes fra middelalderen, hvor tidsånden var præget af fællesskab og gruppetilhørsforhold, og det som regel var klynger af gårde, der flyttede ud og grundlagde ny landsbyer. De skriftlige kilder fra den periode er uhyre sparsomme, og vi er derfor henvist til stednavneforskernes usikre overvejelser.

I Hårslev sogn må Hårslev og Gamby antages at tilhøre bebyggelsernes ældste lag. Fra disse landsbyer er så grundlagt en række ny landsbyer i vikingetid eller den tidlige middelalder. Eksempelvis Farsbølle, der antagelig er flyttet ud fra Hårslev, Ejlskov, Skovsgårde og Vierne. Det var ikke alle udflytninger, der var lige succesfulde. Nord for Ejlskov vidner stednavnet Karup toft om en nedlagt udflytterbebyggelse, ligesom Norup mose og Norup mark nordvest for Gamby tyder på en nedlagt landsby på dette sted.

Hermed er hovedtrækkene i Hårslev sogns bebyggelseshistorie fra vikingetid til o. 1800 trukket op; men billedet kan justeres og suppleres på en lang række punkter. Der er endnu mange muligheder i det skriftlige kildemateriale, som kan udnyttes, og gennem arkæologiske undersøgelser kan der utvivlsomt fremskaffes en række vigtige oplysninger - både om de ældste tider og om den senere udvikling.

Hvis der skulle opstilles en ønskeseddel til arkæologerne, kunne den omfatte: datering af enestegårde og smålandsbyer som: Låge, Rønnemose, Bjørnsbo, Diget og Hindevad; datering af udflytterlandsbyerne; fastlæggelse af funktionstid for nedlagte landsbyer som Karup og Norup; og lokalisering og undersøgelse af de pladser, hvor de ældste landsbyer har ligget.

Nu har de professionelle arkæologer hænderne fulde af andre opgaver, så hvis der skal arbejdes videre med de nævnte opgaver, må amatører træde til. Med hjælp og vejledning har amatørgrupper rundt om i landet nået fine resultater, og suppleret med en gruppe lokalhistorisk interesserede, der arbejder med matrikler og kort, er der ingen tvivl om, at man både kunne få mange gode timer sammen og nå interessante resultater. Og der er selvfølgelig intet i vejen for at gå i gang med andre sogne, eller for at fortsætte de bebyggelseshistoriske undersøgelser helt op til vores egen tid. Med fraflytningerne fra de små landsbyer og de vældige produktions- og strukturomlægninger inden for landbruget er vor egen tid lige så omskiftelig som tiden o. 1800, hvor overgangen til selveje og udskiftningen af landsbyjordene opfattedes som en revolution.



NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk