Lokalhistorie i Hårslev Sogn Ryttergods i Haarslev Sogn

---

Af Julius Hansen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1991
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Følgende oplysninger om ryttergodset i Haarslev Sogn er samlet og nedskrevet af afd. grd. ejer Julius Hansen, Lindekilde og tilrettelagt af tidligere skoleinspektør Johs. Larsen, Hårslev.

Straks efter Chr. V.s tronbestigelse iværksattes en hærreform, hvorved der omkring 1670 oprettedes 5 nationale rytterregimenter på hver 1000 mand, 4 for kongeriget og et mindre i den kongelige del af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Til underhold af dette rytteri henlagdes en væsentlig del af det krongods, som var tilbage efter den forudgående periodes store udlæg af gods til kronens kreditorer, i alt i kongeriget henved 30000 td. hrtk.

Dette såkaldte ryttergods var fritaget for skatter, landgilde o.a. byrder mod at stille det foreskrevne antal ryttere. Ordningen var temmelig ufordelagtig for staten, hvorfor den efter forskellige mindre reformer i årene 1715-20 blev fuldstændig omordnet, således at fæsterne indbetalte deres afgifter til "rytterkassen", hvorfra de udbetaltes til de pågældende regimenter.

Rytterordningen fra 1670 betød, at det var bonden eller hans søn, som red for gården, som så var fritaget for skatter og afgifter. Dette betød en økonomisk fordel for rytterbonden, men den havde også ulemper, f.eks. mistede en hel del ryttere livet i et slag ved Lund i Skåne i 1676 mod svenske ryttere. Det gav mange enker og fæsteledige gårde. Ordningen fortsatte trods dette med enkelte ændringer, indtil den store omlavning kom under "Den store nordiske krig" fra 1709-1720. Denne omlavning skete bl.a. af hensyn til landbruget, da det ikke var let at drive landbrug på Fyn eller andet steds i landet, når bonden skulle ligge som rytter i Skåne, men den væsentligste grund var nok pengemangelen. Det havde hidtil været en fordel at være rytterbonde med de lidt mindre afgifter end andre fæstebønder, men da man i de kommende år gik over til at leje ryttere, faldt disse fordele væk, og rytterbonden var fra 1732 stillet akkurat som andre fæstere med de samme skatter og afgifter, og rytterbonden skulle tillige betale til rytterkassen, hvorfra udgifterne til rytternes underhold dækkedes. Til foder til hestene blev Rugårds skove og marker udlagt. En del af hestene blev tillige opstaldet på Rugård. Her boede rimeligvis også en del officerer. Frederik IV udlagde i 1718 Rugård til rytterdistrikt, men den blev allerede 1764 solgt ved auktion for 61000 rdl.

Et af formålene med den nye rytterordning var at gøre ryttergodset mere "kompakt" dvs., at alt inden for området skulle høre til ryttergodset. Det lykkedes vist ikke nær altid, men den del af Hårslev sogn, der hørte til ryttergodset var kompakt i den betydning, at det ikke alene var gårdene, men også husene, selv dem uden jord, og smedien i Hindevad og Skovsgårde, der hørte til ryttergodset.

Det fynske ryttergods bestod efter omordningen af følgende sogne: Haarslev, Veflinge, Vissenbjerg, Skydebjerg, Orte, Tommerup, Verninge, Brylle, Fangel, Stenløse, Trøstrup, Korup, Ubberud, Paarup, Dalum, St. Knud, St. Hans, Aasum, Ravnebjerg og måske et enkelt mere. For at administrere dette ryttergods blev der to gange om året, vår og høst, afholdt session og til hver af disse blev der udarbejdet en memorial (andragende), som indeholdt en fortegnelse over dem, som begærede at fæste gårde eller huse og her bestemtes, hvad der skulle betales i fæste, i husafgift, og om der skulle gives nedsættelse i afgifterne på grund af kvægsyge eller andre uheld, og her forelagdes årets regnskab med sine mange forskellige poster for indtægter og udgifter. En stadig tilbagevendende indtægtspart, lejemålsbøderne, når et barn blev født uden for ægteskab skulle faderen betale, i nogle tilfælde på 12 rdl., som dog tit blev nedsat på grund af fattigdom. For kvindens vedkommende var bøden ikke så stor, ca. 2 rdl., der også tit blev nedsat til et par skilling på grund af fattigdom. Præsterne skulle hvert år udstede attest på, hvor mange lejermål, der var begået i deres sogn i det sidste år.

Attesten kunne komme til at lyde således: "På Hans Majestæts Ryttergods udi Haarslev Sogn er i året 1763 ingen Lejermaal begaaet, hvilket herved attesteres.

Haarslev Præstegaard, 31. Dec. 1763.
S. Henriksen
Sognepræst.

I 1764 solgtes det fynske ryttergods herunder som tidligere nævnt Rugård på auktion. Herved blev de gårde i Haarslev Sogn, som var udlagt til ryttergods også solgt. Deriblandt var foruden Skovsgårde og Nymark også de 11 gårde, som 1571 betegnedes som gårdene "under skoven". De sydligste dele af Haarslev Sogn omtales som skovegnen, idet denne del af sognet var meget skovrig. "Gårdene under Skoven" er de spredte gårde i den sydlige del af sognet. Disse gårde er ikke udflyttet fra nogen landsby, således som det skete med mange gårde ved den såkaldte udskiftning dvs. ophævelse af det gamle fællesskab i jordens drift som følge af forordningen af det gamle fællesskab i jordens drift og i.h.t. forordningen af 23. april 1781. "Gårdene under Skoven" har nok ligget spredt i skoven adskillige århundreder før udskiftningen. De har aldrig dannet en landsby og har sikkert heller aldrig haft noget jordfællesskab, da de har ligget for spredt til det. De er ikke bygget ved alfarvej, men ligget gemt bort omkring i skoven for de flestes vedkommende. Det har været modige folk, som i de tider har vovet at bosætte sig i selve røverskoven.



I matrikulen (fortegnelse over faste ejendomme) af 1688 nævnes følgende gårde i den sydlige del af sognet: I Hindevad by 3 gårde, af gårdene i skoven nævnes: Musbæk, Skrædderhuset (nu Haugård), Strasborg, Rønnemose, Bjørnsbo, Nellerodgård, Prisak, Laage, Diget, St. Padesø, LI. Padesø og Ler-bækhus. Af disse gårde ejer den første amtmand på Rugård, Jørgen Kaas, Lerbæk og Laage. Rønnemose ejes af en Graf Vedel. Resten ejedes af kongen, Frederik IV, som på den tid var landets største godsejer, idet han ejede ca. 1/6 af hele landet. Dengang ejede han i Haarslev Sogn 46 gårde og 2 huse, dvs. ca. halvdelen af Haarslev Sogn, hvor der var 123 ejendomme i alt 91 gårde og 32 huse. Hvor længe gårdene i den sydlige del har ligget vides ikke, men i Skovby Herreds og Bogense bys historie af S.H. Clausen fortælles, at 1507 fik endelig Thomas Hansen til Nellerod og Knud Hansen til Fjellebo? deres brodersøn Anders Knudsen ud af Kalø fangetårn, som han var udi "for Evert han ihjelslog."

Det ser ud til, at kongens fællesskov er delt til fæsterne både i Nymark og Skovsgårde.

1781 sælger Rasmus Christensen i Nymark et stykke jord på ca. 6 tdr. land i Skovsgårde Haugstedmark til Søren Chr. Pedersen i Ejlskov for 240 rdl. Denne jord er Rasmus Christensen blevet ejer af ved at mageskifte sin anpart af kongens fællesskov med Hans Andersen, Diget, og 1784 skøder Bonde Jensen, Skovsgårde sin part af kongens fællesskov til Hans Andersen Diget for 400 rdl. Bonde Jensen var ejer af gård nr. 7 (kort fra 1783) over for smedien.

I 1662 ændredes lenene til amter og lensmand Jørgen Kaas blev den første amtmand på Rugård. Han ejede Rugård fra 1665 til 1689, da han afhændede den. 1717 blev Rugård atter krongods, dvs. den blev en del af ladegårdene under rytterdistriktet og blev vist nok beboet af officerer, indtil ryttergodset blev solgt 1764.

Jørgen Kaas "ejede" også nogle gårde i Haarslev Sogn, bl.a. Aagaarde, hvor han døde 1692. Han var måske ikke egentlig ejer af gården, idet kongen 1717 solgte den tillige med 30 andre gårde i Haarslev Sogn.

Udi Hindevad by lod Fr. IV bygge et grundmuret hus til skole, dvs. en af de 240 rytterskoler, som kongen lod bygge over hele landet på ryttergodserne. De 20 ligger på Fyn. Her undervistes bønderkarlene, der skulle indkaldes til militærtjeneste. De skulle helst kunne regne, skrive og læse en smule, selv om hovedvægten blev lagt på kristendomsundervisningen, der bestod i udenadslæren af katekismus og salmevers.



Ifølge matriculen af 1688 ejede kongen alt i Skovsgårde og Nymark. Ved auktion solgtes 26 gårde og 5 huse i Haarslev Sogn, men køberne til de 5 gårde i Skovsgårde, som ikke blev solgt til beboerne, har ikke fået skøde på ejendommene, for 1766 skøder kongen disse 5 gårde til Elved, som så i 1783 sælger dem til fæsterne, hvilket fremgår af skødet på gård nr. 6 (kort fra 1783) i Skovsgårde, hvori der står: "Claus Vedel Simonsen til Elvedgård, Deres kongelige Majestæts virkelige Cancel-liråd gøre vitterlig at have solgt og skødet ligesom jeg og herved sælger, skøder og aldeles afhænder fra mig og mine arvinger til Jesper Rasmussen i Skovsgårde By i Haarslev Sogn og hans arvinger Nr. 6 i Skovsgårde, som hans Moder i Fæste haver...." osv.

Skødet er underskrevet af Claus Vedel Simonsen på Elvedgård den 16. juni 1784.

Da kongen havde planlagt en omordning af ryttergodset, solgte han i 1717 en del af de gårde i Haarslev Sogn, som hørte til det gamle ryttergods. Der blev solgt 8 gårde i Gamby, 9 gårde i Haarslev, 2 i Farsbølle og 9 i Ejlskov, Aagaarde og Aagaarde vandmølle, i alt 30 gårde.

Fra 1718 er der ikke andre gårde i Haarslev Sogn, der hører til ryttergodset end de 10 gårde i Skovsgårde og Nymark og de spredte gårde i den sydlige del af sognet, Prisak, Bjørnsbo, 2 Digetgårde, Strasborg, Nellerod, Rønnemose, 3 gårde i Hindevad, St. og LI. Padesø, Laage, Lerbækhus, Skrædderhuset (nu Haugaard), Musebjerghus (nu Musbæk).

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn