Jættestue i Ejlby Af Søren Søndergaard Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1986 Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb Fra Flammekær ved Ejlby går et gammelt åløb nordvestover gennem Kassemosen, Toelsvad, videre mod Jerstrup - og har vel haft sit udløb omkring Vester Egense på den tid da Kattegat skar dybe fjorde og vige i den nordfynske kyst. Flammekær har dengang været en sø med en så betragtelig afvanding, at åen uden tvivl har været sejlbar, og egnen omkring den et attraktivt sted at slå sig ned. Hvis man følger det gamle åløb (nu kun en rende) vil man nok støde på rester af Maglemosefolkets bopladser fra den ældre stenalder - de søgte langs vandvejene ind i landet. Rester fra yngre stenalder, eller bondestenalderen, støder man også på, og det sker i form af en jættestue rejst for omkring 5000 år siden. I dag er den beliggende på en mark tilhørende gårdejer Otto Larsen, ca. 1000 meter fra Flammekær. Kampestenene, der har dannet selve kammeret, er blevet fjernet sandsynligvis omkring år 1900, da en sand stenrydningsdæmon tog ved alle landets bønder; man anslår at 5000 storstensgrave blev sløjfet på denne meget lidt videnskabelige facon. Anlæggets tilstedeværelse var dog tydelig nok ved en uforholdsmæssig stor mængde sten i markoverfladen, blandet op med tørmur (stenfliser brugt til udfyldning mellem kampestenene) og hvidbrændte flinteskærver, der har fungeret som dræningslag i kammerets bund. Anlægget blev erkendt i efteråret 85, men først i september i år gik et udgravningshold, med Anders Jæger fra Nordfyns Museum som primus motor, igang med selve undersøgelsen. Efter den maskinelle afrydning af pløjelaget og en mere nænsom afpudsning med graveskeer, stod det allerede klart, at der var tale om et lille pæreformet kammer med den obligatoriske gang vendt mod øst. ![]() Fundstoffet, der hurtigt viste sig at være af den velkendte slags, omfattede ravperler, flækker, keramik, en flintmejsel, en halv snes tværpile og to økser, begge af flint, hvoraf den ene dog kun var et større fragment. Hovedskallen og lårknoglerne af et menneske dukkede også frem, men det viste sig, at dette individ var blevet anbragt der langt senere end de øvrige fund. På sidste gravedag dukkede nemlig halvdelen af en stor flintdolk op, af en type der kan bestemmes til netop »dolktid«, overgangen fra stenalder til broncealder. Dolkens forbillede er søgt i de broncedolke der i den periode begyndte at komme hertil sydfra. Med andre ord har der altså været en efterbegravelse, foretaget mellem 1000 og 1500 år efter jættestuens opførelse. Det forklarer, at kun resterne af ét skelet er bevaret, de »oprindelige« fra jættestuens egen tid er formuldet og borte. Flintdolken har altså tjent som gravgave ved den sidste begravelse, og kan tidsbestemmes nærmere ved en typologisk undersøgelse. Denne efterbegravelse i en jættestue må dog siges at være reglen fremfor undtagelsen, og tjener således kun til at gøre resten af fundet »komplet«. Jættestuen i Ejlby bød altså ikke på nogle overraskelser, tværtimod var den en konfirmering af det bestående materiale om denne type grave, som undersøgelsen af ca. 600 tilsvarende anlæg over hele landet danner grundlaget for. I vinterens løb vil de fundne genstande blive nærmere undersøgt, katalogiseret og konserveret, og en udgravningsrapport udfærdiget. Senere vil materialet blive tilgængeligt på Nordfyns Museum, hvor det for offentligheden fortæller en historie om landet og denne egn - dengang! |