Lokalhistorie i Veflinge Sogn Et gårdmandshjem o. 1925

---

Af Frigga Nielsen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1997
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Stormarken 46 i Veflinge



Under en gennemgang af arkivets billedsamling fandt vi i en billedkuvert en lille beskrivelse af et gårdmandshjem i 1920'erne. Teksten er oprindelig skrevet af Frigga Nielsen til hendes børn, men den rummer en række gode iagttagelser og er et spændende tidsdokument, så vi har valgt at bringe det meste af teksten.

Frigga Nielsens moster hed Anna Lassen, og hun kom 1901 i tjeneste på nabogården, Stormarken 46 i Veflinge sogn, hos det barnløse ægtepar Marie og Lars Frederik Petersen. Hun blev i pladsen i mange år, og efter Maries død i 1930 arvede hun gården.

Som barn havde Frigga rig lejlighed til at smutte over til sin moster på nabogården, hvor hun oplevede en livsførelse, der virkede gammeldags og meget forskellig fra den, hun var vant til. For os, der er vokset op med elektricitet og oliefyr, virker spisevanerne næsten oldnordiske - og så er det ikke mere end 75 år siden, at nogle levede, som det beskrives i det følgende.

Lars Frederik og Marie var vores nærmeste naboer. De havde ingen børn og var meget gammeldags. Det hele var som en generation før vores tid. Moster Anna kom derud at tjene som fjortenårig og blev hos dem til de døde i henholdsvis 1928 og 1930. Så arvede hun gården efter dem. Hun havde i nogle år været forlovet med en karl, de havde; men det kunne jo ikke blive til noget, når Marie og Lars Frederik skulle give hende gode råd - han rejste.

Jeg vil prøve at fortælle lidt om indretningen af stuehuset. Spise-, opholds- og soverum var samlet i en stue. Her stod to alkover med et skab imellem, et bord med fire stole, en bornholmer og et vægur med et lille bord under, en højbenet gammel kakkelovn med indfyring i siden, hvor en kasserolle med kaffe blev varmet over gløderne, og en gammel stol ved siden af kakkelovnen. Det var det hele. I en skuffe i bordet lå pålæg som rullepølse m.m. pakket ind i avispapir, så det var nemt at gå til, og ved måltiderne sad Lars Frederik for enden af bordet og skar skiver af et 12 punds rugbrød med baghånden. Fik vi grød kom et lerfad på bordet. Der var smørhul i midten og ved hver ende af bordet blev stillet en tallerken med saftevand. Så langede vi til med hver sin ske, skiftevis i fadet og i tallerkenen. Vi var jo en fem-seks personer, og når vi så havde spist lidt, og hver havde lavet sit hul i grøden, klappede Marie i fadet med sin ske og jævnede ud, inden vi spiste videre - og det passer!

Ude i køkkenet var gulvet meget ujævnt af slid. Der var strøet sand på alle stengulve, og de blev sjældent vasket. Når de blev fejet, støvede det meget, og bagefter kom der rent sand på. Køkkenet var meget smalt. Til venstre når vi kom ind var en tallerkenrække, derunder en stol, videre frem et bord, hvorunder der stod en stor rund lågkurv, hvori kattene fik deres killinger. For enden af bordet en stol, i forlængelse heraf en brændekasse og et tomrum, som brugtes til at spytte på, ikke i en spyttebakke. I højre side var en dør til stuen, dernæst komfur med åben skorsten vi kiggede lige igennem, men der var jo bygget ligesom en stor hat over komfuret. Længere frem for enden et lille spisekammer, som vi aldrig måtte komme ind i. Der var jo masser af alt muligt, bl.a. gamle aviser, Ugens Nyheder, og tomme papirposer i lange baner.

Fra den kombinerede spisestue kom vi ind i det, de kaldte forstuen. Der stod et bord med stole, en kommode, et hjørneskab, hvorpå der var en sort støbejernskat i almindelig størrelse. Marie elskede katte, og de havde utrolig mange.

Herfra førte en dør til venstre ud til en lille firkantet gang, hvor der ikke var plads til nogen ting, men der var to døre på hver side af gangen. Bag den ene var Annas lille pigekammer, og bag den anden et gæstekammer med en seng.

Så kommer vi til den fine stue, som kun brugtes til høstgilde, hvor der blev dækket op med muselmalet porcelæn, men den var heller ikke særlig stor. Der var skuret trægulv med sand på. Derinde stod en grøn dragkiste; men jeg husker ikke, om der var bord og stole - vi kom jo ikke i den stue til daglig.

Så når vi til storstuen med trægulv. Der måtte vi aldrig komme! Der stod kister og skabe rundt langs væggene. Det ved jeg, for vi var jo nysgerrige, og jeg listede rundt i haven og kiggede ind. Vinduerne var fyldt med gamle benede pelargonier, som næsten kun var stamme med lidt blade oppe i toppen.

Fra bryggerset gik en trappe op på loftet. Der har jeg heller aldrig været. Men der var også kister og skabe - og kornstakke. At loftet kunne holde til alt det.



I enden af bryggerset en dør til en lille gang bagved karlekammeret - stengulv, seng, bord og stol - til højre i bryggerset et stort rum, som kaldtes mælkekammeret og brugtes til opbevaring af mælk, de to øltønder og det store saltkar.

Hermed har jeg gjort rede for det indvendige af stuehuset. Som en sidste bemærkning kan jeg tilføje, at gardiner fandtes ikke.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn