Lokalhistorie i Skamby Sogn Mensalgården i Thorup

---

Af Henning Ollerup
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1987
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Hvis man skulle undre sig over dette mærkelige navn på en gård, som den dag i dag fungerer som landbrug og har gjort det så langt tilbage i tiden, som man rent arkivmæssigt kan få indblik i det, så kan det ikke nytte, at man rådfører sig med "Den store danske Ordbog", som ellers indeholder alle forekommende ord, de, der er i brug i dag, men også ord, som for længst er udgået af dagligsproget. - Forklaringen er den, at det, der gemmer sig i dette navn, er latin "mensa", og betyder: bord, et bord eller bordet.

At dette er rigtigt og stemmer overens med de faktiske forhold, skal der redegøres nedenfor.

I Skamby sogn har man været så heldig at have haft en sognepræst ved navn Carl Hansen fra 1860-1873, der i den grad gik op i sit sogns historie, at han først "kulegravede" alle de arkiver, han kunne komme i nærheden af, i særlig grad stiftsarkivet i Odense, for derefter i kronologisk orden at nedskrive "Beretningen om Skamby sogn", som han selv kalder sit værk. (Fotokopi forefindes i Lokalhistorisk arkiv i Morud.)

Et stykke inde i denne beretning skriver Carl,Hansen:

"Ikke længe derefter (her hentydes til en begivenhed i året 1361) skjænkede Fru Catharina af Steensby, afdøde Ridder Johannes Poulsens Efterleverske, til sin Sjæls Frelse en Gaard i Skamby, som dengang beboedes af en vis Hakon, med alt dens Tilliggende, intet undtaget, til evindelig Eje for Præstens Bord i Skamby. Paa denne Donation fremførte Hr. Peder Rafn, Sognepræst i Skamby, på Skamherredsthing 5te Dag efter Fastelavn 1394 et Thingsvidne. Brevet lyder således: Omnibus præsens scriptum cernentibus......(her følger så på latin et brev, hvori navngivne mænd fra Nordfyn bevidner at bemeldte gård skal tjene "ad mensam sacerdotis" (Præsteembedets bord) til evig eje.

Der er sandsynligvis sket det, at arvingerne efter nævnte fru Catharina har forsøgt at få gården tilbage i slægtens eje. Dette lykkedes dog ikke. Det samme blev nemlig tilfældet i en tilsvarende sag, som dog blev langt mere omfattende. Herom beretter Carl Hansen:

"Maaske var det endnu i Hr. Peder Rafns Embedstid, at to Gaarde i Slebstrup i Uggerslev Sogn, bleve skjænkede til Skamby Præsteembede. 1410 Løverdagen før Barnabæ Apostoli Dag (11te Juni) stod nemlig Henrik Nielsen (Quitzov) af Sandager paa Fyenbo Landsthing inden de fire Thingstokke, og fra sig og sine Arvinger og til Sognepræsten til Skamby Kirke og hans Efterkommere henantvordede tvende Gaarde i Slebstrup Skamherred, med alt det, som dem tilhører, til evig Brug, dog med saadan Vilkaar og Pagt, at forne Sognepræst og hans Efterkommere skulle tvende Dage om Ugen uryggeligen til evig Tid holde Messer og andre gudfrygtige Begjængelser for forne Henrik Nielsens afdøde Forældre og alle Andre, som vare hensovede og hvilte udi Christo, til en gudfrygtig Hukommelse. Og dersom forne Messer ikke holdes, skulle forne Henrik Nielsen og hans sande Arvinger uden al Forhindring maatte forne to Gaarde med al deres Tilhøring igjen kræve, og forne Præst i Skamby skulde være forpligtet dem at afstaae og overantvorde til forne Henrik Nielsen eller hans sande Arvinger uden al Gjensigelse og Modstand".

Nu er Skamhy præstekald med 3 "Mensalgårde" blevet et eftertragtet embede og Carl Hansen kan dokumentere at i året 1481 hedder embedsindehaveren Hr. Mikkel Jensen, men at denne foruden at være sognepræst i Skamby tillige er kannik i Odense og domprovst i Lund. Han har uden tvivl opholdt sig mest de 2 sidstnævnte steder og ladet præsteembedet bestyre ved en vikar. Selv har han oppebåret embedets indtægter og derudaf lønnet sin vikar. Denne har så antagelig ikke taget det særlig højtideligt med afholdelsen af de i testamentet nævnte sjælemesser, for det kommer til en retssag i Odense i Sct. Knuds kirkes søndre kapel, hvor nærmeste arving Henning Jensen til Sandagergård kræver de to Slevstrupgårde tilbage til slægten. Sagen ender dog med, at status qvo opretholdes, men ikke uden en påmindelse til Mikkel Jensen, sognepræst, kannik og domprovst, om at overholde forpligtelserne i testamentet. Carl Hansen konkluderer:

"Allerede dengang have Arvingerne efter Henrik Nielsen været misfornøjede med hans disposition over Slevstrupgårdene og foerløbigt villet tilbagetage sig Herhederne over dem, hvilket dog ikke lykkedes".

Men det blev ikke sidste gang, at slægten Quitzov skulle forsøge sig.

Da reformationen nærmede sig Danmarks grænser var den sidste katolske præst i Skamby en adelsmand ved navn hr. Jacob Knudsen. Han må have antaget den lutherske lære - - hvilket var en betingelse for at forblive i embedet - - for han dør i embedet i året 1541.



Allerede i 1531, da adelen mærkede, hvor det bar hen, greb man lejligheden til atter at inddrage det gods, som forfædre havde skænket kirker og klostre. Såsnart ovennævnte Jacob Knudsen var død, kom det til en ny retssag, som den ny sognepræst, der nu hed hr. Jørgen Matzen, måtte føre. Det lykkedes også denne sognepræst at hævde sine rettigheder, for dommerne kom frem til følgende afgørelse, at "forne to gaarde udi Slebstrup bør at blive til Skamby Præstegaards Bord, efter den Contrakts Lydelse, som Mester Claus Andersen Degn der sammesteds, Vilhelm Frille og Oluf Brokkenhus have gjort Mester Mikkel Jensen og Henning Jensen til Sandager imellem."

Der falder nu ro om dette spørgsmål i de kommende århundreder, for slægten Quitzov forsøger iflg. Carl Hansen ikke længere at gøre indsigelse.

Derfor nævnes også først Skamby præsteembedes Mensalgårde igen, da den såkaldte "udskiftning" kommer i stand i årene 1797-98. Nu samles marker og jordlodder omkring de enkelte gårde, også præstegården får sine marker langs den nuværende Bredgade i Skamby (i dag udstykket til parcelhusgrunde). Men et enkelt endnu i dag eksisterende navn på en gård - Mensalgården i Thorup - minder os om tidligere tiders måde at ordne de økonomiske spørgsmål omkring en kirke og dens tilhørende præstegård på.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn