Lokalhistorie i Skamby Sogn Videnskabsmanden H.P. Steensby

---

Af Sven Rask
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1995
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Den 14. juni 1909 anløb damperen "Hans Egede" Egedesminde i Diskobugten. Om bord var geografen H.P. Steensby, der fire år før havde udgivet sin doktordisputats "Om Eskimokulturens Oprindelse", og som nu besøgte Nordgrønland for at indsamle supplerende materiale.

Kolonien var afspærret som følge af sygdom blandt grønlænderne; men på Ræveøen - et stenkast fra kolonien - havde nogle fangere og deres familier fra Hunde Ejland slået sig ned. Dem besøgte Steensby, og han har utvivlsomt tilbragt nogle gode timer med at samle oplysninger om kajakfangst og årets gang blandt grønlænderne. Husmandssønnen fra Stensby havde næppe glemt, hvordan man kom i snak med almindelige mennesker, og tolken har utvivlsomt fået latteren til at runge mellem teltene. Det var nemlig Knud Rasmussen, der var på vej til Kap York for at grundlægge polarstationen Thule.

Steensby skulle med til Thule; men vinterisen spærrede endnu Melvillebugten, så det var for tidligt at sejle nordpå. Den næste måned fortsatte han derfor rundt i Diskobugten for at samle oplysninger om fangerkulturens udvikling. Han fik ikke lejlighed til at besøge Godhavn, hvor Morten Porsild var leder af den nyanlagte "Arktisk Station". De to kunne ellers godt have haft en del at tale om. Botanikeren Porsild var nemlig også levende interesseret i eskimokulturens udvikling, og de lagde begge stor vægt på grønlændernes egne udsagn. En tilbøjelighed der i øvrigt ikke var særlig udbredt i det akademiske miljø før 1. verdenskrig.

I det hele taget var der noget stivnet over tidens arkæologisk-etnologiske videnskab. Forskerne stod med begge ben på jorden og føjede det ene lille resultat til det andet - ingen sidespor og ingen højtflyvende teorier. Det var trygt og sikkert; men der tabtes meget i friskhed og evne til at bringe forskningen ind i nye spor. Det kom H.P. Steensby til at ruske op i.

Han var stærkt påvirket af antropogeografien, og han søgte at påvise, hvorledes omgivelserne udøvede deres indvirkning på erhvervskultur, samfundsdannelse og viljeshandlinger. Efter Steensbys mening var de klimatiske og de fysisk geografiske faktorer afgørende for udviklingen af den menneskelige kultur. I sine undersøgelser lagde han vægt på kulturens oprindelse og på kulturhistorien, og for at bevise sine teorier, arbejdede han med flere emner. Foruden eskimokulturens oprindelse og historie studerede han kunstvandingsagerbrugets oprindelse. Mere forskellige kulturer er det vanskeligt at forestille sig.

1911 blev han professor i geografi ved Københavns Universitet - kun 36 år gammel. Han arbejdede energisk for at udvikle universitetets geografiske laboratorium, og var særdeles vellidt af de studerende. Hans forelæsninger kunne være lidt tørre; men under personlige samtaler gjorde hans iderigdom og friskhed i opfattelsen af videnskabelige problemer sig stærkt gældende.

I 1917 og 1918 udgav han nogle historisk, geografiske studier. Heri påviste han, at Pytheas fra Massilia på et eller andet tidspunkt mellem 348 og 325 før vor tidsregning var nået frem til Ringkøbing fjord, og således kunne kaldes Danmarks opdager. Han søgte også at påvise nordboernes rejseruter fra Grønland til Vinland, som måtte ligge i Amerika. Disse arbejder vakte stor opmærksomhed, og i 1920 udrustede han en ekspedition, der skulle undersøge Labradors sydkyst og St. Lawrencemundingen. Han ville se kysterne og landet med vikingernes øjne.

Det skulle blive hans sidste rejse. Under hjemrejsen blev han ramt af en hjerneblødning og efter at have ligget et døgn uden at være kommet til bevidsthed, døde han den 19. oktober - kun 45 år gammel. De værker han nåede at udgive, har spillet en betydelig rolle for den senere forskning, og hvis han havde kunnet forske i endnu 20 til 25 år, ville "den kloge dreng fra Stensby" muligvis være blevet den kendteste mand fra Nordfyn.

Litteratur:

Ole Høiris: Antropologien i Danmark, 1986. H.P. Steensby: Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909, i Meddelelser om Grønland, bd. 50, 1912.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn