Lokalhistorie i Skamby Sogn Skamby Elektricitetsværks historie

---

Af Ejvind Olsen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1996
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Tanken om at oprette et elektricitetsværk fremkom i efteråret 1906. Der blev afholdt et møde herom hos købmand Nielsen ved Skamby station (nu Skamby Brugsforening). Det var nok proprietær Lars Christensen, Brøndstrupgård, der var sjælen i denne tanke. Ved nævnte møde blev der enighed om at forsøge tegning af lys og kraft hos beboerne i Skamby by, Skamby mark - efter stationen, Brøndstrup, Bastrup samt Torup og Mariendal. Liste for tegning blev på samme møde affattet og fordelt mellem mænd fra nævnte byer, som herved påtog sig arbejdet med tegningerne. Endvidere blev det bestemt, at man skulle søge at få ingeniør Bjerre, Askov, til at lave en tegning og udarbejde et overslag over udgifterne. De der tegnede sig skulle så være forpligtede til at afholde de dermed forbundne udgifter.

Resultatet blev, at man ønskede at få opsat 924 lamper og få leveret strøm til tærskning af ca. 6.000 tønder korn samt maling af ca. 4.000 tønder. Da tegningen var overstået, holdt ingeniør Bjerre et foredrag i Skamby forsamlingshus om elektricitetsværket, og nogen tid senere sendte han de ønskede tegninger og overslag. Derefter blev der indkaldt til et møde, hvor man skulle aftale det videre forløb, men man blev i stedet enige om at stille sagen i bero.

I efteråret 1907 blev planerne atter taget frem. Til dels af de samme mænd, men nu endvidere af beboere i Ullerup, som var interesserede i at få taget alvorligt fat på sagen. Der blev nedsat et udvalg til tegning af andelshavere. Her valgtes Christian Hansen, Ullerup; Hans Rasmussen, Ullerup; H.C. Rasmussen, Skamby; Niels Eilersen, Skamby; Lars Christensen, Brøndstrup og Jens Jensen, Skamby. Efter tegningsfristens udløb blev der indkaldt til generalforsamling i Skamby forsamlingshus, hvor der blev vedtaget love og valgt en bestyrelse med følgende sammensætning: Lars Christensen, Brøndstrup (formand); Christian Hansen, Ullerup (kasserer); Jens Jensen; Jens Madsen; H.C. Rasmussen; Niels Eriksen, alle Skamby; og Hans Jørgensen, Ullerup.

Bestyrelsen indledte arbejdet med at bese en række elektricitetsværker, som allerede var i drift. Man besøgte værkerne i Gislev, Marslev og Otterup inden bestyrelsen den 30. januar 1908 holdt møde på Skamby station og besluttede at antage ingeniør Bjerre som selskabets konsulent.

På den efterfølgende generalforsamling den 4. marts blev det vedtaget at bygge et elværk på en grund midt i Skamby. Byggegrunden blev købt af husmand Niels Nielsen, hvorefter der blev lavet aftaler om placering af master til ledningsnettet, ligesom der blev indhentet tilbud på bygningsarbejdet og levering af maskiner m.m.

Murerarbejdet udførtes af Hans Christian Hansen og H.P. Hansen fra Skamby for 7.800 kr. Et 75 HK sugegasanlæg til 7.200 kr. bestilles hos H.C. Petersen i København, og det elektriske anlæg til 19.950 kr. kom fra Silliam Bjerre i Skive. Motorerne til andelshaverne blev leveret af Th. B. Thrige i Odense til en pris, der lå ca. 20 % under katalogprisen. Det samme selskab var også behjælpelig med opstillingen af motorerne hos andelshaverne.

Som værkpasser ansattes cykelhandler Jens Steendorph, som desuden skulle aflæse elmålerne og opkræve betaling. Arbejdet på værket bestod i pasning af akkumulatorbatteriet, med påfyldning af syre og regulering af spændingen, samt renholdelse af værket og dets lokaler. Månedslønnen var på 45 kr. og 84 øre, samt et tillæg på 25 kr. for hver 100 lamper, som tilmeldtes før starten.

Den 9. juni meldte Skamby mejeri sig som andelshaver og 14. juli kom Bolmerod og Slevstrup samt Rostrup, Torup og Mariendal til. Allerede før værkets start blev det efter ansøgning fra beboerne i Skamby vedtaget at opsætte gadelys på hver anden elmast gennem Skamby og ud til Stationen. Beboerne skulle betale en årlig afgift herfor.

Som følge af de mange eftertilmeldinger, fandt man det nødvendigt at anskaffe en sugegasmotor på 93 HK i stedet for en oprindelig bestilte på 75 HK.

Til at bestride udgifterne blev der optaget et lån på 100.000 kr. til 5 % i Handelsbanken og et lån på 90.000 til 4,5 % i Landbosparekassen. Det var dyre lån i de tider, og bestyrelsen ansøgte derfor to gange Skamby sogneråd om at yde en kommunegaranti for at få et billigere lån i Fyens Stifts Sparekasse. Det blev afslået begge gange; men i 1913 blev bygget en ny skole i Skamby, og sognerådet ansøgte om tilladelse til at købe strøm. Svaret lød, at kommunen ikke kunne få elektricitet, hvis den ikke var andelshaver, og så blev kommunen indmeldt som andelshaver, hvorefter det kunne lade sig gøre at få det billige lån i Fyens Stifts Sparekasse.

Skamby Elværk har været ude for mangt og meget i sin tid. Vi kan vist godt sige, at det kom til verden et par år for tidligt. Havde man ventet, havde man sikkert fået dieselmotorer i stedet for de sugegasmotorer, som ifølge værkets protokol voldte mange bryderier og bekostninger i de 12 år, de var i drift.

Under verdenskrigen 1914-18 var det meget vanskeligt og dyrt at få kul til maskinerne. Kulprisen kom helt op på 290 kr. pr. ton - ca. 10 gange normalprisen. Den 12. juni 1917 nedlagde hele bestyrelsen deres mandat, da de var blevet underkendt i ønsket om at få fuldmagt til i denne svære og vanskelige tid at disponere uden hver gang at skulle indkalde til generalforsamling. På en ekstraordinær generalforsamling 14 dage senere fik bestyrelsen hele generalforsamlingens tillid og bemyndigelse til at ordne alle sager vedrørende elværkets drift på egen hånd.

I 1917 kunne man en overgang slet ikke få kul, hvorfor der måtte bruges tørv; men de var dårlige og kunne ikke udvikle ret megen gas. Der blev derfor indkøbt en lokomobil; men det kunne heller ikke rigtig blive til noget, for en mand kunne dårligt nå at fyre så mange tørv på, som den kunne brænde. I 1918 forhandledes med Thomas B. Thrige og Odense Kommunes Elektricitetsværk om at få leveret strøm fra deres højspændingsværker; men så sluttede krigen, og vi kom ind i mere normale forhold igen. Ja, værkets forhold blev endog så gode, at beboere i Uggerslev søgte om at blive optaget som andelshavere i Skamby. Det blev dog afslået.



I 1920 gik værket over til dieseldrift. Der blev købt en 100 HK B&W-maskine til 69.000 kr. og i 1923 købtes yderligere en 60 HK Holeby til 31.000 kr. Da beboerne i Glavendrup og Stensby kom med i 1925, blev maskinkraften for lille, så i 1930 udskiftedes den lille maskine med en 150 HK Holeby.

Ved krigsudbruddet i 1939 kom vanskelighederne atter væltende ind over elværket. Bestyrelsen sikrede sig ved at købe et nyt akkumulatorbatteri, og lod desuden murermester Sigfred Brockstedt støbe en oliebeholder til ca. 40 tons. Herefter var der plads til ca. 50 tons brændselsolie, og det fineste af det hele var vel nok, at elværket fik tankene fyldt op med olie fra Det Danske Petroleums Aktieselskab, hvilket var en stor lettelse.

Som led i brændselsrationeringen blev det i april 1940 forbudt at bruge elmotorer mellem klokken 17.00 og 07.00. Vandpumper og malkemaskiner var dog undtaget fra forbuddet.

Efter mange skriverier og forhandlinger med elektricitetsrådet med flere, blev der i løbet af sommeren 1940 bygget en vindmølle ved værket. Samtidig blev der etableret et samarbejde med Skamby Vogn- og Trævarefabrik om levering af strøm fra fabrikkens elværk.

I januar 1941 indskrænkedes brugen af landbrugsmotorer til tirsdag og fredag. Kilowattprisen i 1941 var i øvrigt 80 øre for lys og 50 øre for kraft.

Efter at bestyrelsen atter havde været i gang med papirmøllen, blev der sidst i maj 1941 afsluttet kontrakt om levering af elektricitet fra Odense kommune gennem et omformeranlæg.

I maj 1942 kom et påbud fra Odense kommune om, at der ikke måtte bruges elektricitet til formaling af korn. 25. januar 1944 brækkede den ene arm af vindmotoren og i 1944 var der så mange strømafbrydelser, at man blev nødt til at tildele de forskellige landbrugsejendomme en ugentlig tærskedag.

Efter 1. august 1945 fik værket atter leveret brændselsolie til dieselmotorerne, og så gik det støt og roligt til foråret 1949, hvor der atter brækkede en arm af vindmøllen. Den blev ikke fornyet; men møllen blev rigget om, så den kunne gå med en arm.

Da omformeranlægget var for dyrt at køre med, blev der i 1951 indrettet en ensretter på værket. I 1952 indførtes den ny afregningsmåde for elektriciteten med enhedspris og faste afgifter. Samme år solgtes vindmotoren som gammelt jern.



1953 blev værket udvidet med en ny 300 HK B&W-dieselmotor. Batteriet blev solgt, og batterirummet og det gamle værksted blev lagt til maskinhallen. Et gammelt tørveskur bag værket blev revet ned, og en ny værksteds- materiel- og garagebygning blev rejst i stedet for.

Fra l. april 1954 ophørte elværket med at købe elektricitet fra Odense kommune. Den lille 100 HK motor ændredes til natmaskine. Denne ordning viste sig at fungere tilfredsstillende, da der blev sparet penge på den ellers så dyre batteridrift.

Da dieselmotorerne blev installeret i 1920, fik værket problemer med kølevandet. Man havde ikke indskudt en varmeveksler, og det store vandforbrug medførte, at der opstod problemer med tilkalkning af rørene. For dog at få lidt nytte af det varme vand åbnedes en lille "badeanstalt" på elværket, hvor voksne kunne tage brusebad for 25 øre og karbad for det dobbelte.

I 1955 blev der endelig monteret en varmeveksler, og der blev indlagt centralvarme i bestyrerens lejlighed med varme fra maskinerne, og fra efteråret 1955 blev elværkets spildvarme udnyttet gennem fjernvarme til skolen og de nærliggende ejendomme. Der blev lagt så store rør, at der var kapacitet til en senere udvidelse. Første udvidelse blev udført i foråret 1957, og samtidig udskiltes fjernvarmeafdelingen som en selvstændig forening med Ejvind Olsen som formand. Efter elværkets nedlæggelse i 1964 gik man over til at levere varme fra et oliefyr, og det lille fjernvarmeværk kørte til 1. oktober 1981, hvor det blev kvalt af naturgassen, som nu var kommet på markedet. Ved selskabets lukning var der ca. 80 forbrugere.



3. december 1958 fejredes elværkets 50 års jubilæum. Festen startede om formiddagen med en reception på elværket, og om aftenen var der spisning, underholdning og dans på kroen med ca. 300 deltagere. Værkets fortsatte beståen var dog blevet et spørgsmål om tid. Med et stadig stigende elforbrug var der efterhånden ikke længere reservekraft nok, og rundt om på Fyn blev de små værker nedlagt, og man gik over til at få leveret vekselstrøm fra Elforsyningsselskabet for Fynske Landdistrikter (EFLA).



Man besluttede sig dog for at holde fast ved jævnstrømmen, der kunne fremstilles billigt på det afskrevne elværk i Skamby, og i 1960 købte man derfor endnu en stor maskine. Det var en brugt 360 HK dieselmotor med tilhørende dynamo fra firmaet S. Stahl Pedersen i Odense. Opstillet og køreklar kostede den 42.600 kr.

Det blev dog stadig vanskeligere at få ny elapparater og brugsgenstande til jævnstrøm, og da den enorme stigning i elforbruget fortsatte, besluttedes i 1962 at forberede en overgang til vekselstrømsforsyning fra Fynsværket. Der førtes en masse forhandlinger for at klarlægge, hvor alle parter stod. Firmaet Axel Meyer, Odense udførte arbejderne med ombygningen af ledningsnettet til vekselstrømsforsyning, og der blev bygget ni transformatorstationer (i dag er der 19). Hele udbygningen kostede ca. 1.100.000 kr.

Den 28. september 1964 standsede elværkets maskiner, og den 1. oktober fratrådte Vilhelm Hansen, der havde været bestyrer i 45 år. 1965 solgtes elværkets bygninger til installatør Viggo Rasmusen, som 41/2 år senere solgte dem videre til installatør Max Jakobsen.

I årene 1983-95 foretoges en gennemgribende renovering af ledningsnettet med bl.a. en hel del kabellægning til følge. Selskabet, der siden 1964 har heddet "Skamby og omegns Elforsyning", er i dag gældfrit, med en formue ved sidste generalforsamling på 1.105.657 kr.

Fra værkets start til nu har der været en rivende udvikling i elforbruget. I det første regnskabsår 1908/09 brugte 90 forbrugere 41.890 KWH, mens 365 forbrugere i regnskabsåret 1994/95 brugte 6.650.500 KWH.

Elværksbestyrere:

Jens Steendorph	1908-1911
Morten Pedersen	1911-1916
Hjalmar Iversen	1916-1917
Niels Mark	1917-1919
Vilhelm Hansen	1919-1964

Formænd for bestyrelsen:

Lars Christensen, Brøndstrup	1908-1912
Valdemar Olsen, Skamby	1912-1940
Hans Jensen, Ullerup	1940-1952
Ejvind Olsen, Skamby	1952-1995
Gunnar Hansen, Stensby	1995-

Ejvind Olsen.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn