Lokalhistorie i Søndersø Kommune Alvorlig taler ved alfarvej

---

Af N. Chr. Christensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1992
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Alvorlig taler ved alfarvej
med grønsvær tækket de gamles grave!

Sletten

Opvokset i et frugtbart nordjysk morænebakkeland, rig på oldtidshøje og gravkamre, men nabo til den barske vestkyst, undrede det mig særdeles meget, da jeg kom til Nordfyn, til »Sletten«, at folk her betegnede dette flade område som kedeligt, ikke særlig smukt og langt fra spændende.

Da tilmed børnene ofte kom til skolen med forskellige stenredskaber som forældrene havde pløjet op på markerne, fik jeg lyst til at se nærmere på omgivelserne, hvilket har medført, at ovennævnte udtalelser efter mit skøn er helt forkerte.

Begiver vi os ud på Sletten, følgende de små krogede veje med de karakteristiske stynede popler, kan man overalt i landskabet se spor fra fortiden. Altså har her fra tidernes morgen været et rigt folkeliv. De flade kyster, de små vige, har givet gode levevilkår for vore forfædre. Sletten har altså været stenalderfolkets store bebyggelse. Her findes da også talrige jættestuer og stengrave, der viser områdets udstrakte bygd. Vi finder da stadig flinteredskaber, lerkar og våben fra den tid. Desværre er et stort antal gravhøje blevet sløjfet, men Fyns Amt har opstillet beskrivelser og forklaringer, hvor "seværdige" forekomster findes. Hollufgård har beskrivelser af Fyns Oldtid, og laver ofte udstillinger af livet før og nu. Alt sammen med videnskabelig baggrund. Her skal kun gøres et spagfærdigt forsøg på at vise, hvad en søndagstur i Søndersø Kommune kan bringe af oplevelser, som man så selv kan udbygge, alt efter interesse og muligheder.

Gravskikke

De ældste grave er simple jordgrave, under en lav høj eller på flad mark, og den døde er medgivet lerkar eller flinteøkser.

Senere kom så dyssekamrene, bygget af store stenblokke med en plan inderside, og dækket af store dæksten. Omkring kammeret en jordhøj. Højen kranset af svære randsten. Har højen været rund taler vi om en runddysse. Er jder ingen høj, benævnes dette dyssekammer. I dyssen er gravlagt een eller flere personer, medgivet gravgods. Det har været et stort arbejde, især de imponerende langdysser, hvoraf en enkelt er opmålt til 185 meter. Et kolossalt arbejde, et vidnesbyrd om troen på liv efter døden. Et dødehus, der, hvis det ikke forstyrres, kan stå til evig tid. Tænk på det, når du betræder højen. Vis hensyn.

Skamby sogn



Kører man fra Skamby by mod Otterup ad Brøndstrupvejen, kan man på venstre hånd, ca. 300 m. fremme se en ualmindelig smuk jættestue med en fritstående gangbygning. En jættestue er en fællesgrav, hvor en hel familie, måske en slægt og i enkelte tilfælde en hel landsbys beboere er stedt til hvile.

Kammeret er bygget af 9 bæresten og 2 dæksten. Ved udgravningen i 1931 er fundet mange spændende ting, som stridsøkser, pilespidser, mejsler, keramik samt adskillige skeletdele. Oppe ved indgangen til jættestuen er der også fundet spor af begravelser. Her har vi altså et gravkammer, der er benyttet af flere generationer.



Glavendruplunden

Fortsætter man kørslen og drejer til højre i Brøndstrup mod Torup, ses sydvest for byen Glavendruplunden: Danmarks mest ejendommelige oldtidsminde, en skibssætning med en runesten fra vikingetiden. Skal ikke omtales nærmere her, er tidligere omtalt, og der findes beskrivelse på stedet.

Torshøj

Turen går videre. Tilbage til Torup og mod Skamby. Kort før byen møder vi på højre hånd Torshøj. En anselig gravhøj, ca. 35 m. i diameter og med en højde på små 6 meter. Meget smukt beliggende med en vid udsigt over sletten.

På stedet har Fyns Amt opstillet en beskrivelse og forklaring på det, vi ser, samt den overtro, der ofte knyttedes til vore gravhøje for at skabe gravfred. Pas på: "Den der graver i højen, går det ilde!" I højen er der i øvrigt fundet et bronzesværd.

Stensby

Turen fortsætter mod Stensby, hvor vi drejer til højre ad Sandvadgyden, og kort efter ved Lolshøj møder vi endnu et anseligt, fritstående gravkammer, dyssekammer.

På dækstenens overside 7 skålformede fordybninger. Antagelig indhugget senere og har haft betydning i forbindelse med datidens frugtbarhedskult.

Ormhøj

Denne tur kan så passende slutte nord for Nørregård i Rodstrup, hvor vi fra vejen på højre hånd ser Ormehøj, hvori der for mange år siden er sløjfet en jættestue. Højen er rund, græs- og kratbevokset, med et tværmål på 18-20 meter og en højde på ca. 3 meter. Højen har et udgravningshul syd for midten.

Tidens tand

Mange ting er i tidens løb blevet sløjfet eller forsvundet, så det ikke er muligt umiddelbart at se det. Således har der tidligere i Ullerup på lodden ved Kragehøj været et stenkammer ca. 3 alen i kvadrat, det er nu sløjfet, og på Mariendals jorder er der rester efter 3 høje, der antagelig også har indeholdt stengrave samt fund af forskellige ting fra bronzealderen, som halskrave, armringe og bøjlenåle. Ved Tofthøj fandtes en jættestue. Bemærkes skal endvidere, at på Torup Mensalgård er fundet en helleristning med billede af en opstrakt hånd og i Bolmerod en romersk jernaldergravplads. Lad os derfor værne om det, vi har!

Vi vil nu udvide vor lille rejse til testen af Søndersø kommune. Desværre er vore oplysninger her ret mangelfulde, så hvis nogle af vore læsere skulle ligge inde med yderligere oplysninger, evt. billeder, så vil en henvendelse til Lokalhistorisk Forening blive hilst velkommen.

Vi starter ved Dallund Folehave, hvor der tidligere lå en ret anselig høj med en stenalderhellekiste, indvendig 3,5 m lang og 1,3 m bred. Herover 4 dæksten. Det meste er i dag borte og vanskelig tilgængeligt, da området er tæt træbevokset.

Kirkehøj eller Søndersøhøjen, som den også kaldes ligger retvest for Søndersø by, ved gymnasiet. En ret stor høj med et tværmål på 22 gange 14 meter, og en højde på ca. 4 m.

Lidt længere fremme ad vejen drejes til venstre ad Ørritslevvejen og her ses på højre side igen en betydelig høj, Kellebyhøj. Den ligger i skellet mellem Ørritslev og Kjelleby i Vigerslev sogn. Højen er velbevaret, er græsklædt og har en højde på ca. 5 J/2 meter.

Vi fortsætter nu til Morud by og følger Rugårds landevej mod vest. I Morud skov, tæt nord for landevejen resterne af 3 små høje, der nu næsten er jævnet med jorden, men som tidligere bar spor af stenkamre, dækket med flade sten.

Vi kører videre forbi Ventetornen ved Rugård, passerer Elvedgård og kører til Moderup, hvor vi tæt ved sognegrænsen træffer den endnu smukke Harritshøj. Højen beskadiget ved gennemgravning. I 5 alens dybde fandtes på den naturlige jordbund en urne, hvori lå kobbersager og skeletrester. Højen har et tværmål på ca. 22 meter, enkelte randsten er synlige, ellers er højen græsklædt.



Lige ved indkørslen til Særslev by, ret vest for kirken ligger Galgehøjen/ galgebakken, hvor ifølge sagnet tidligere var en hellig kilde: "Møkilden". Den skulle være udsprunget på et sted, hvor en jomfru, på vej til kirke, blev krænket, udplyndret og myrdet af to røvere.



Turen fortsætter nu gennem Ejlby, hvor der i præstegårdshaven er resterne af en høj, hvori tidligere er fundet en stensat grav. Fra sognet stammer to

skattefund fra yngre bronzealder.

I Melby kører vi forbi den nu sløjfede Kongshøj og tilbage til Søndersø.

N.B. Desværre må vi konstatere, at vi på turen er kørt forbi mange sløjfede, men særdeles interessante oldtidsminder. Jeg beder derfor om nærmere oplysninger om disse, hvis der skulle være læsere, der ligger inde med sådanne. Tak, og god tur, tag børnene med.

N. Chr. Christensen. Tak for hjælp fra Landskabsafdelingen i Fyns Amt, Hollufgård og kommunegartneren Finn Andersen.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn