Lokalhistorie i Søndersø Kommune
Fynske Herregårde
Af Sven Rask
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1999
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb
Fynske Herregårde - set af Niels Ringe 
Herregårdene er markante indslag i det danske landskab og populære mål for udflugter. Det er derfor ikke overraskende, at der til stadighed udgives bøger om disse herlige bygningsværker og de spændende personer, der har boet i husene. Et godt opslagsværk er Niels Peter Stillings: Politikens bog om slotte og herregårde, som udkom i 1998, og i år udgav Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring: Fynske herregårde - set af Niels Ringe - og det er en bog, der har særlig tilknytning til det nordfynske.
Niels Ringe blev født i Odense i 1791, men snart efter flyttede familien til Steghus i Vigerslev sogn, hvor faderen arbejdede som husmand og feltskærer. Niels blev udlært som skrædder i 1810, og i de følgende år drog han omkring og syede for folk. Han var også en dygtig tegner, og da han endvidere var historisk interesseret, fik han snart kontakt til Vedel Simonsen på Elvedgård. Hvornår de to mænd indledte et samarbejde vides ikke, men fra omkring 1820 til 1854 leverede Niels Ringe materiale til Vedel Simonsen, som også jævnligt citerer "maler Ringe" i sine lokalhistoriske værker om Rugård og Elvedgård.
En del af Vedel Simonsens omfattende topografiske samlinger befinder sig i dag på Nationalmuseet, og her findes også en række af Ringes værker. Det drejer sig om 37 gouacher (en slags akvareller, hvor farverne er tilsat kridt og bindemiddel således at de fremtræder klarere og stærkere), ca. 325 tegninger og op imod 200 notitser. Det er en del af dette materiale, der præsenteres i bogen, som således udgør et tidsbillede af de fynske herregårde fra årene frem mod 1850. Det er et spændende billede, der tegner sig, og forhåbentlig kan det øvrige materiale finde anvendelse i andre publikationer. Enkelte billeder er tidligere bragt i nyudgivelsen fra 1990 af Hofman Bangs beskrivelse af Odense Amt 1843, men der er endnu stof på lager. Det ville dog også være spændende, om man kunne komme på sporet af andre af Ringes værker. Han solgte meget til private - blandt andet de i datiden så populære silhouet-klip - og nogle af disse må stadig findes på egnen. Gouacherne har tilbøjelighed til at bleges, og er yndede mål for insektangreb, da dyr som sølvkræ elsker det organiske bindemiddel i farverne, men mon ikke der skulle gemme sig en tegning eller to, eller et par portrætter, klippet i sort papir, et eller andet sted? I så fald vil arkivet meget gerne høre om det.
Bogen indledes med tre oversigtsartikler. Ulla Kjær skriver om Niels Ringe 1791-1854, hans tid og hans liv. Hanne Christensen om herregårdene som kulturmiljøer. Og Peter Kristiansen om Niels Ringes tegne- og maleteknik. Her får man god besked, og det er forbløffende, hvor meget der kan klemmes ind på 17 sider, når forfatterne er hjemme i deres stof. Her bliver man både forsynet med den fornødne baggrundsviden og får serveret spændende iagttagelser, som man inspireret kan arbejde videre med i værkets katalogdel. Når man eksempelvis har fået at vide, at nogle af markerne på Ringes billeder er højryggede agre, så er det let at finde dem på billederne fra Sandagergård, Egebjerggård m.fl.
Katalogdelen består af 35 afsnit. Et for hvert bygningskompleks, og som angivet i bogens titel, drejer det sig hovedsagelig om herregårde, selv om enkelte andre bygninger (Anderupgård, Brobyværk Mølle, Gelskov Mølle og Horne Kirke) har sneget sig ind, således at det blev muligt at bringe farvegengivelser af samtlige gouacher. Fra vores kommune er Dallund, Elvedgård, Langesø, Margård og Rugård repræsenteret, og hvert enkelt bygningskompleks med mere end en illustration.
Fra Dallund er gengivet to gouacher. Det ene viser hovedbygningen set fra gårdspladsen, og her har Ringe kæmpet med den perspektiviske gengivelse. De fleste der har forsøgt at fotografere på stedet vil genkende hans problemer, og have forståelse for resultatet, der ikke er blandt hans bedste værker. Til gengæld er det andet billede en perle. Også dette motiv er velkendt - slottet set fra søens anden bred - men virkningen var en helt anden den gang. Den hvidkalkede hovedbygning var dækket med røde teglsten, og gavlene afvalmede, hvilket gav bygningskomplekset et venligt afrundet præg, der kun blev brudt af de sorttjærede spån på trappetårnets kækt strittende spir. Umiddelbart op til hovedbygningen ses de vældige stråtækte tage på ladegårdens bygninger, og nede ved søen en lade, der er så lang, at den forsvinder i skoven. Fra en port fører en brolægning ned til søen, og man kan formode, at heste og kreaturer er blevet vandet direkte i søen, mens et par stendiger har sikret haveanlæggene til begge sider.
Afsnittet om Elvedgård er rigt illustreret. Ud over de aktuelle billeder af gården i landskabet, har Ringe udført kopier af et ældre forlæg, som viser tilstanden før en større ombygning år 1800. Dertil kommer en række planer, der viser det store romantiske haveanlæg, som Vedel Simonsen lod anlægge.

Fra Langesø bringes to gouacher og et par tegninger, som supplerer hinanden smukt. Vi får et indtryk af den i 1901 nedbrændte ladegård, og præsenteres for den oprindelige portmur, der 1850 erstattedes af et støbejernsgitter og de klippede takspyramider; men for de lokalt kendte er det også sjovt at bemærke de nytilplantede skovarealer mellem søen og Morud og få øje på vindmøllen, der dengang knejsede på møllebakken.
Margård præsenteres også i to gouacher, og historien om denne gård er stort set den samme som de forrige. Vi får et glimt af de nu forsvundne ladegårdsbygninger, og indtryk af en mere kulørt farveholdning på hovedbygningen. Haven er anlagt i romantisk stil, men mod gården flankeres hovedbygningen af nogle usædvanligt, klippede træer, der minder om bøgehække på stylter. Man må håbe virkningen har været bedre i virkeligheden.
Mens de øvrige komplekser stort set findes endnu, så er billederne fra Rugård det eneste der er tilbage. Alle de afbillede bygninger er forsvundet. De var nu heller ikke så gamle, og tabet er til at bære; men stemningen i oversigtsbilledet fejler ikke noget. Høj blå sommerhimmel, flettede hegn, vindmølle og på ladegården bag søen en mægtig storkerede. Det er et ægte dansk guldalderlandskab, som Ringe mestrede at skildre.
Bogen er udsendt til medlemmerne af Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, hvor man muligvis stadig kan erhverve bogen. Ellers kan det anbefales enhver at melde sig ind i foreningen og vente på et andet værk af samme høje kvalitet.
NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005
NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.