Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Søndersø Kommune
Mejerier

Af Grethe Jensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1993
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



Hjedding andelsmejeri ved Varde blev startet i 1862. Det var det første andelsmejeri i verden. Herefter blev der i de kommende år bygget andelsmejerier i stort set ethvert landsogn.

I 1930erne var der ca. 1400 andelsmejerier i landet. De fleste nåede at fejre 75 års jubilæum, men tiden krævede nu større enheder, og omkring 1960 begyndte nedlæggelsen af de mange landmejerier.



Det første Rue andelsmejeri blev opført i Rue by i 1886.

I 1916 blev der bygget et nyt mejeri på en grund skænket af Langesø gods i Langesø skov ved Rugårdslandevej. Den smukke beliggenhed gav det i mejerikredse tilnavnet "Danmarks smukkest beliggende mejeri". Dog udmærkede mejeriet sig naturligvis på mange åndre måder. F. eks. blev det ved 75 års jubilæet i 1961 regnet for at være et af landets fineste ostemejerier, - 40% Langesø Elbo. I 1968 blev Rue andelsmejeri nedlagt.



Gamby andelsmejeri startede senere end de omliggende mejerier, nemlig i 1914. Nedlagt år ? Bygningerne blev senere overtaget af Lindebjerg Stolefabrik A/S.



Veflinge andelsmejeri oprettet i 1886 på en grund i selve Veflinge by. her som på de fleste mejerier var glæden stor ikke mindst på grund af den bedre økonomi. En andelshaver, som aldrig tidligere havde haft indtægt af sine køer, udbrød forbavset ved første udbetaling, da han fik 80,- kr.: "Skal jeg virkelig have så mange penge?". Mejeriet blev nedlagt i 1963.



Skamby andelsmejeri oprettet 1888 var det første mejeri i Skamby sogn. Senere blev Bolmerod mejeri oprettet. Det blev på et tidspunkt lagt under Skamby. Navnet blev ændret til andelsmejeriet "Centrum". I 1963 blev Søndersø andelsmejeri og andelsmejeriet "Centrum" lagt sammen. Samarbejdet varede til 1967, da Søndersø andelsmejeri blev lukket.



Billedet, som er fra 1909, viser de mange mælkekuske ved Skamby mejeri. Mælkekørslen blev udliciteret en gang om året. Den indtægt, det gav, kunne være af stor betydning for et landbrug, men det var hårdt arbejde.

Skovsgårde andelsmejeri er fra 1887.



I maj 1960 blev et helt nyt og moderne mejeri indviet. Men allerede i 1965 blev det overtaget af "Mejeriselskabet Danmark". Efter en del år ophørte det med at virke som mejeri. Bygningerne blev solgt til "Dansk Carna Consum A/S".



Særslev andelsmejeri opført 1887. Nyt mejeri opført i 1950/51 på samme sted som det gamle. I 1966 blev det nedlagt. Bygningerne blev i 1983 overtaget af Scan-Visan Diamantværktøj, der siden har drevet forretning herfra.



Søndersø andelsmejeri er fra 1887 - allerede i 1893 nedbrændte det. Men det blev genopbygget på samme sted. Ombygget i 1930. Fra 1963-1967 var det sammenlagt med Skamby andelsmejeri "Centrum".

På et tidspunkt blev der bygget et ishus ved mejeriet. Det skulle fyldes med is om vinteren. Arbejdet skulle udføres af andelshaverne efter hartkorn. Mejeriet blev nedlagt i 1967.

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk