Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Bogense Sogn
Bogense Avis

Af Viggo Abildtrup
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2001
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





På nogle hylder i lokalhistorisk arkiv på Nordfyns Museum i Bogense, findes samtlige årgange af Bogense Avis fra 1859 til 1960, altså godt og vel 100 års byhistorie. Man kommer ikke uden om disse annaler, hvis man vil beskæftige sig med byens historie og udvikling i nævnte periode. Både historikere, skoleelever og andre har da også benyttet sig af dette kildemateriale.

Hver årgang er indbundet for sig, fra de første af format som en almindelig protokol til de sidste årgange i normal avisformat. Anvendelse af bindene kræver stor forsigtighed, idet mange af bindene indeholder papir af meget skør kvalitet.

De, der vil studere de første mange årgange, må finde sig i at læse gotisk skrift. Et ministerielt cirkulære af 10. maj 1875 påbød latinsk skrift i skolerne, men først fra d. 1. juli 1907 tryktes Bogense Avis med latinske bogstaver. En årsag til denne store forsinkelse (32 år) var, at det var meget omstændeligt og dyrt at skifte skrifttyper. (Avisens feuilleton tryktes dog stadig med gotisk skrift, hvad der først ophævedes i 1921).

Denne lidt træge, konservative holdning til fornyelse ses også, da Bogense Avis skulle gå over til den nye retskrivning efter 2. verdenskrig. Hartvig Frisch's skriftreform indførtes i skolerne ved cirkulære d. 22.3.1948. Men Bogense Avis gik ikke over til den nye retskrivning før i november 1950. (Bolle-ået nægtede man dog at indføre).



Historisk oversigt:

Med grundloven af 1849 indførtes trykkefrihed, og det medførte, at aviser skød op over hele landet som paddehatte. Således også i Bogense. Det første nummer af Bogense Avis udkom d. l. juni 1859 med følgende passus af udgiver og redaktør C. Ditlefsen, (her i uddrag):

"Til læseren'

Idet Vi hermed for første Gang sende Bogense Avis ud i Verden, at den kan prøve sin Lykke og sine Kræfter efter fattig Evne, have Vi først og fremmest at bringe vor Tak til de Mænd i Byen og Omegnen, som i Ord og Gerning have lagt deres Interesse for vort Forehavende for Dagen. --- Bladets nærmeste Opgave maa være at blive et Organ for Bogense Kjøbstad og Landdistrikt, at lette Udvexlingen af Ideer og Anskuelser indenfor Grændserne af sin Læserkreds, at muliggjøre og befordre en offentlig Discussion om almenvigtige Gjenstande, at blive et Forbindelsesled imellem Byens Borgere indbyrdes saavelsom melle Byen og Landet. --- Til en mere selvstændig politisk Virksomhed bliver der vanskeligere Lejlighed for et Blad som Bogense Avis, og vi skulle ikke følge de Blades Exempel, der begyndte deres Virksomhed med en udførlig Erklæring om det politiske System, de agter at tjene. --- Men det vil glæde os, dersom man altid vil kunne give vort Blad det Vidhesbyrd, at det inden for sin Kreds søger at nære Følelsen for dansk Nationalitet og vort Fædrelands Selvstændighed, samt efter Evne bidrager til at fremme den indre frie Udvikling."

Avisen skulle komme tre gange om ugen (ti-to-lø) til en pris af en rigsdaler i kvartalet, og den klarede sig nogenlunde med skiftende udgivere i de første år. Men det var først, da typograf Christian Pagh satte sig i redaktørstolen i 1865, at avisen kom ind i en rolig og støt gænge. Bogense Avis udkom nu hver søgnedag og steg langsomt i abonnenttal. Da Pagh i 1904 overlod ledelsen til journalist Halfdan Kjær, kunne han gøre det med den største fortrøstning.

Bogense Avis havde hidtil bragt nyheder fra ind- og udland, med hovedvægten lagt på det lokale stof. Den nye redaktør ville vægte udenrigsstoffet tungere. Pagh gav efterhånden avisen et konservativt præg, hvad der ikke var så underligt, idet han varetog byens håndværkeres og borgeres interesser, og han blev i 1902 valgt til landstingsmand for Højre. Kjær derimod forfægtede Venstres meninger, i øvrigt til stor fortrydelse for Pagh.

Det blev den nye redaktørs skæbne. Allerede i 1907 blev avisen overtaget af to nye redaktører: Sagfører Theill og proprietær Bro, der i en programerklæring forklarede, hvorfor Kjær havde forladt redaktørstolen: Han havde gjort Bogense Avis til et venstreblad.



At denne overdragelse efterlod bitterhed hos Kjær, ses af hans beske afskedssalut i avisen d. 14. maj 1907. Han skrev bl. a.:

"Idet jeg med dette Nummer af Bogense Avis ikke længere ved noget som helst Baand er knyttet til dette, finder jeg Anledning til at bringe Læserne og ikke mindst de enkelte, der stedse har vist mig Venlighed, min Tak.

Det har unægtelig ikke været den bare Fornøjelse at være Redaktør og Udgiver her paa Nordfyn, men jeg er mig bevidst i hvert Fald en Gang imellem at have faaet Gemytterne vækket af den Tornerosesøvn, de igennem længere Tider var hendøset i, og ikke mindst regner jeg mig det til min Ære, at Avisen fra at være et Højreblad blev et Venstrereformblad."


De to redaktører fortsatte dog i samme spor som forgængeren. Bogense Avis kørte roligt videre, og først i 1938 gik den over på andre hænder, da redaktør Carl Poulsen kom til. Han blev avisens sidste redaktør. Han døde pludselig, og det sidste nummer udkom fredag d. 30. september 1960. Carl Poulsens enke, Astrid Poulsen, skrev en afsluttende artikel omkranset med sørgerand:

"Bogense Avis siger tak.

Hermed bringer jeg en tak til læsere og annoncører gennem de 101 år, Bogense Avis har eksisteret. Det er med vemod, vi i dag udsender det sidste nummer af bladet. Men den hårde konkurrence med de langt større dagblade har fået den ene lille avis efter den anden til at se bladdøden i møde. Avisen bliver alt for dyr at fremstille, da den kun trykkes i et forholdsvis lille oplag, og omkostningerne ved at lave en avis er de samme uanset om oplaget er stort eller lille. Endnu en tak for den velvilje og interesse, der er blevet vist overfor Bogense Avis, ikke mindst i den tid, min mand, redaktør Carl Poulsen, har virket ved avisen.

Astrid Poulsen."


Avisens indhold.

I det første nummer af Bogense Avis (d. 1. juni 1859) havde udgiveren betonet vigtigheden af at bringe nyheder både fra ind- og udland, og ved at gennemgå avisstoffet må det siges, at det lykkedes at gennemføre dette princip. Hofnyheder var - dengang som nu - populært stof, og Frederik d. 7.s død i 1863 ofredes megen spalteplads. Det samme gjaldt krigstruslerne og selve krigen i 1864. Beretningerne fra krigsskuepladserne og breve fra fronten fyldte godt op i avisen, og læserne fik fyldige omtaler af begivenhederne omkring de nyoprettede lazaretter på Nordfyn, bl. a. på Gyldensteen og flere steder i Bogense. Da krigen var afsluttet, og fredsforhandlingerne sluttede med den nye grænsedragning, bestræbte avisen sig på at give en saglig gennemgang af problemerne.

Hofnyheder fik også god plads under den nye konge, Chr. d. 9., og det blev altid omtalt, når et medlem af den store kongefamilie foretog en rejse i udlandet. Rygter om forestående ægteskabelige forbindelser med andre kongehuse blev ivrigt kommenteret. Det var godt stof, ligesom i vore dage.

En voldsom begivenhed i 1872 fik de store typer frem i Bogense Avis: Da stormfloden hærgede de syddanske kyster, var avissiderne spækket med lange øjenvidneberetninger fra de ramte områder, og læserne opfordredes til at yde hjælp i form af pengebeløb til de nødstedte. Det gælder i det hele taget, at når de store begivenheder indtraf, ofrede avisen megen plads til detaillerede beskrivelser. Den første verdenskrig (1914-18) gav Bogense Avis mulighed for at give orientering om det udenrigspolitiske spil før og omkring krigsudbruddet, og selve krigens forløb blev illustreret med billeder og kort, der viste hærens dispositioner.

I 1910 havde avisen for første gang taget fotografering i brug (fortrinsvis personer), og dette nye illustrationsmateriale blev meget flittigt anvendt.

Bogenserne undgik de helt store ødelæggelser under stormfloden i 1872. Men i 1921 (natten mellem d. 23. og 24. oktober) oplevede Bogense by og omegn den største oversvømmelse i nyere tid, og Bogense Avis fyldte siderne med øjenvidneberetninger og fulgte senere op med forsøg på at forklare hvorfor det var gået så galt. Byrådets behandling af hjælp til de skadelidte fik en stor spalteplads, og i flere numre blev der indrykket lister med navne på dem, der bidrog med pengegaver.

Da 2. verdenskrig kom, måtte Bogense Avis indordne sig under de restriktioner, der gjaldt for hele den danske presse, og krigstiden forløb uden de helt store problemer for avisen.

Gennem hele Bogense Avis' mere end hundredeårige historie har de forskellige redaktører været meget ivrige for at orientere om de forskellige personers og partiers meninger, når der var valg til rigsdagen eller til byrådet, og læserne har altid flittigt benyttet sig af muligheden for at komme med indlæg.



Eksempler på overskrifter omkring starten af 1. verdenskrig 1914.

29.6.:Ærkehertug Franz Ferdinand og gemalinde myrdet i Serajevo.
28.7.:Østrig-Ungarn har overskredet grænsen til Serbien. Krigen begyndt.
31.7.:VERDENSKRIGEN for døren. - Russisk mobilisering. - Tyskland erklæret i krigstilstand.
01.8.:Ekstranummer af Bogense Avis (lørdag aften). Note til Rusland fra Tyskland. Sikringsstyr-ken i Danmark (18000 mand) indkaldes.
02.8.:Ekstranummer af Bogense Avis (søndag morgen). Tyskland erklærer Rusland krig. Frankrig mobiliserer.
04.8.:Tysk aktivitet nord for Bogense: Torpedobåd og vandflyver.
10.8.:Danske svineslagterier må lukke på grund af standsning af svineexporten.
21.8.:"Velkommen til Gyldensteen." Grevinde Agnes Bernstorff, hvis mand deltager i krigen på tysk side, kommer tilbage til Gyldensteen.
Eksempler på korte notitser i Bogense Avis i verdenskrigens sidste år (1918).

10.1.:Præsident Wilsons fredsprogram genemgås meget udførligt.
10.1.:Kongeørn skudt ved Nørreby.
12.1.:Kølnerdomens store klokke tages ned for at metallet kan anvendes til krigsmateriel. Den var støbt af kanoner, erobret fra franskmændene i 1870.
22.7.:Tyskerne lider nederlag ved Marne.
22.7.:Den russiske Zar med familie myrdet ved Jekaterinenburg.
24.7.:Meget detailleret beskrivelse af Zarens sidste timer.
17.8.:Helsides referat af byrådsmøde i Bogense (Borgmestervalg).
20.8.:Annonce: Al akssamling forbydes på Harritslevgård.
07.9.:Byrådet behandler et andragende fra byens to natbetjente om anskaffelse af lommelygte.
Eksempler på meddelelser fra mellemkrigsårene.

29.4.-1931:Stabelafløbningen af den første sænkekasse til Lillebæltsbroen (med foto).
2.5.-1931:Retssag mod "Det borende X".
Juni 1931:Navnet Hitler er begyndt at vise sig i avisen.
29.6.-1931:Niels Bukhs gymnastikhold giver opvisning på sportspladsen ved Fredskoven.
1.8.-1931:Larsen-Ledet vil hjælpe på landets økonomi ved at sætte prisen på en bajer op med 7 øre.
Udpluk fra Bogense Avis en novemberdag i 1944 (24.11.).

Generaldirektør Knutzon advarer kraftigt mod at foretage juterejser på grund af manglende varme i togene.

Mod attest fra læge eller jordemoder udleveres garn fra Odense Kamgarnspinderi til gravide kvinder.

Vagtværn griber ind over for bøller fra Bogense, der skaber uro på Hindevad Kro ved foreningsfest.

Brd. Petersen anbefaler smøring af opklodsede biler. Gamle cykeldæk kan få påsat slidbaner.



Annonce i Bogense Avis d. 15.2.-1907.

Jeg så nydelig og ren
fik min skjorte vasket,
og i Haven paa en Gren
hang den saa og dasked',
Skjorten den var ganske ny
og i aftes silde
ei en Skurk sig kunde dy,
Skjorten ha' han vilde.
Bag en Sky just Maanen gik,
intet ondt jeg aned',
men i samme Øieblik
blev min Skjorte ranet.
Og da jeg i morges kom
for at ta' min Skjorte
saa - ja saa var Grenen tom!
Skjorten den var borte!
Hør en gang min kjære Ven:
Hvis saa haardt du trænger,
jeg i Dag paa samme Gren
ud i Haven hænger
mine Underbukser, som
jeg i tilgift skænker.
Derfor skynd dig kun og kom,
naar sig Solen sænker.
Men hvis ond Samvittighed,
dig i Dag maa nage,
saa ei bedre Raad jeg ved:
Skjorten send tilbage!

Hans Chr. Larsen,
Glarmestersvend.
Adr.: Postbud Østergaard.



Kilder:
Bogense Avis. Årgang 1859-1960.
Bogense lokalhistorisk arkiv.
HH Jacobsen: Bogenses Historie 3.
Byens Udvikling 1787-l938 II.
Bogense 1986.

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk