Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Bogense Sogn
Jens Chr. Andrésen

Af Palle E. Petersen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i Sletten 2000
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



Jeg længtes bort fra min Fødeby,
her blev mig for snevert at være.
Nei, ud at hævde lidt større Ry,
lidt Lykke - maaske - og Ære.

Det gik ei saa let, som jeg havde troet,
thi ængstet og saaret af Verdens Kulde,
har Tvivlen lidt i mit Hjerte boet,
om jeg gjorde, hvad jeg burde og skulde.

Kun her i min venlige Fødeby
ved den fattige, mødrene Arne,
her vinker mig altid et kjærligt Ly,
her mine Ungdomsaar er henfarne.

Her finder jeg Moderens Kjærlighed
og Vennernes glade Skare.
Og Mesters og Hustrus Venlighed,
det er tungt fra alt dette at fare.

Hav Tak for hvert et venligt ledende Raad,
som blev givet af hjertens Mening.
O! Maatte da blomstre fra Drøm til Daad,
fra Forvirring til skjøn Forening.

Pt. Bogense 5.4.1890. - Jens Andrésen.

Dette meget beskrivende digt om et ungt menneskes tanker og følelser om det at bryde op fra hjemmets og barndomsbyens trygge rammer står at læse i en poesibog, som tilhørte Ida Pagh, gift med Bogense Avis' ejer og redaktør, kancelliråd Chr. Lehmann Pagh.


Den unge mand, der skrev disse følelsesfulde linjer, var den senere i Sverige kendte og anerkendte teatermaler og lige så anerkendte marinemaler Jens Christian Andrésen.

Han blev født i Bogense den 11. oktober 1865 som tredje barn i en flok på 4. Han var søn af byens havnefoged Peter Frederik Andrésen, der var født i København 1827, og hans hustru Karen, født i Bogense 1834. Hans morfar, Christen Jørgensen, havde været skipper på et skib, der hørte til i Bogense og var ejet af købmand Hirsch Levinsohn, og hans mormor var af slægten Brandt.

Barndomshjemmet var et lille, gammelt hus på Adelgade nær ved hjørnet mod Torvegade. Det blev jævnet med jorden i 1950, da Bogense Bank lod sin nuværende bygning opføre. Megen af hans tid i drengeårene foregik naturligt nok ved havnen og ude ved vandet, hvor han sammen med sin storebror og sine kammerater plaskede vandet tyndt i en lille jolle. Her har han ofte betragtet og er blevet dus med de motiver, der senere i hans liv gang på gang fandt vej til hans pensel og op på lærredet foran ham. Også naturen omkring Bogense nød han, og fra Kirkebakken beundrede han de mange sejlskibe, der krydsede forbi ude i Lillebælt eller lagde ind i Bogense Havn. Ofte havde han sin blyant og tegneblok med sig, og ingen var i tvivl om hans talent for at kunne udtrykke sine oplevelser på tegneblokken.

Hans storebror Carl Emanuel, der var 3 år ældre, kom helt naturligt tidligt ud at sejle og blev senere i sit aktive liv kaptajn i DFDS, mens Jens efter sin konfirmation i 1880 blev sat i lære som bogtrykker og typograf hos redaktør Pagh på Bogense Avis et stykke henne ad gaden.

Om sin tid på Bogense Avis har han mange år senere fortalt følgende lille episode, som fandt sted i anledning af Bogense Avis' 25-års jubilæum i 1884:

"Paa den Tid var jeg Lærling paa Bogtrykkeriet, og jeg mindes endnu, hvordan vi efter ringe Evne søgte at give Dagen et festligt Præg. Paa rødt Glanspapir trykkedes med Guldbogstaver Avisens Initialer samt Datum og Aarstal, og det hele omgaves med en Krans af Egeløv og opsattes over Hr. Paghs Sættekasse. - Dette glædede Redaktøren, men han saa nok mere paa den gode Vilje end paa det temmelig magre Resultat af vort Festarrangement. Dagen før havde vi under Redaktørens Bortrejse det kedelige Uheld at glemme at forandre Dagen og Datoen paa Avisens Forside, saa der blev 2 Torsdage i den Uge! Med sædvanlig Finfølelse berørte vor Principal dog ikke denne kedelige Sag paa selve Jubilæumsdagen for ej at forstyrre Feststemningen - det fik vi kun saa meget mere eftertrykkeligt at høre Dagen efter!"

Hos Pagh lærte Jens, at der skulle være nøjagtighed og orden i sagerne og at tage ansvar for det arbejde, man havde påtaget sig. At redaktør Pagh var glad for af have Jens Andrésen som lærling og senere som sin betroede førstemand på trykkeriet, hersker der ingen tvivl om. I de mange breve, Pagh sendte hjem til sin kone på sine mange rejser i de år, Jens var på trykkeriet, blev denne altid omtalt med respekt. I et brev fra Arnhem i Holland fra august 1884, hvor Jens stadig var lærling, skrev Pagh således: "Hils Jens Andrésen, at det glæder mig, at alt gaar vel i Trykkeriet. Avisen ser jo ogsaa meget ordentlig ud." - Når Pagh var på sine rejser, fik han altid dagens avis eftersendt, og en større ros gaves ikke fra Jens' læremester.



Jens havde i 1883, mens han endnu var i lære, den store sorg at miste sin far, som døde 56 år gammel. Da hans storebror i mellemtiden var stået til søs, var han det eneste mandlige element i familien, hvorefter han tog ansvar for sin mor og sine søstre, og han blev ved sit håndværk på Bogense Avis trods lysten og talentet for malekunsten, også efter at være blevet udlært i 1885. For sin flid og dygtighed blev han af Bogense tekniske Skole belønnet med skolens flidspræmie.

Han var desuden en helt almindelig sund dreng med trang til fest og sport. Han deltog aktivt i byens idrætsliv, som på den tid om sommeren mest bestod af skydning, atletik og boldspil, især cricket, som da foregik på byens markedsplads ved Forstaden. Om vinteren var han en aktiv gymnast i Skytte- og Gymnastikforeningen, hvor man foruden de gymnastiske øvelser også blev oplært i fægtning.



Han havde en slægtning, Senius Berggren, der med kone og børn boede i et lille hus på Torvet (nu Torvet 14). Senius var ejer af jagten "Sophie Wilhelmine" af Bogense, med hvilken han en del år fragtede klid fra Kiel, cement fra Lomma i Sverige og kalksten fra Fakse til Bogense. Med ham gjorde den unge Jens et par sørejser, hvor han på nært hold så, hvorledes et sejlskib fungerede. En dag, hvor de var på vej ned gennem Øresund, havde onkel Senius travlt med at smide ballast over bord og bad derfor Jens om at tage roret. "Tag bare kending af den store skorsten", var ordren, og da Jens sagde til sin onkel, at nu var vandet helt blåt, og de nu var på lavt vand, var svaret, at de skulle holde retning mod den høje skorsten, hvad han gjorde, hvorefter skibet gik på grund. Det var skorstenen på Arløvs sukkerfabrik og ikke cementfabrikkens skorsten i Limhamn, han havde taget kurs efter! Det lykkedes dem dog ved egen hjælp at komme fri fra sandbanken.

Da Jens Andrésen var 24 år, følte han, det var tiden at bryde op fra sit hjem og fra Bogense. Han blev af sin principal redaktør Pagh anbefalet en plads på Schultz Bogtrykkeri i København, et firma, som leverede alle tryksager til staten og andre institutioner, bl.a. referater til Folke- og Landsting. Opholdet på denne arbejdsplads blev dog kun en parentes i hans tilværelse, idet han allerede her var på vej væk fra sit fag. Han har senere i et interview til Göteborgs Morgenpost i anledning af sin 60-års fødselsdag fortalt, at han havde svært ved at tåle "den sorte kunst". Mange af den tids typografer led af blyforgiftning og blykolik, og et forholdsvis stort antal af dem døde af dårlige lunger i en ung alder. Han fortalte dog også, at han aldrig fortrød, at han i så mange år blev stående ved sættekassen, for han lærte meget og fik indblik i mange ting, som for andre forblev en lukket bog.

En dag, Jens var hjemme på besøg i den lille by, havde han taget sin skitsebog med til Æbelø for at nyde naturen og nedfælde indtrykkene i sin skitsebog. En anden mand havde fået samme idé. Det var den på den tid kendte landskabsmaler, professor C.F. Aagaard. I 1889 tilbragte denne det meste af sommeren med at lave skitser og forstudier på øen. Fyns Tidende fortæller fra dette år, at der i Odense Borgerforening på Klingenberg i festsalen var en udstilling af Aagaards studiemalerier fra samme år på Æbelø. Om det var en tilfældighed, at Jens Andrésen og Aagaard mødte hinanden på Æbelø, skal her lade være usagt, men under alle omstændigheder mødte de hinanden, og Aagaard viste stor interesse for den unge mands evner med blyant og tegneblok.

På samme tid havde Jens lavet nogle malerier med motiver fra Bogense og opland, og han havde fået et godt ry som en særdeles habil kunstmaler her på egnen. Greven på Gyldensteen havde også hørt dette, og for et beløb på vistnok 500 kr. købte greven et maleri af Gyldensteen slot af ham. Denne succesoplevelse gav ham blod på tanden.

I København tog han i sin fritid malerkursus på Teknisk Skole, og nu blev han af professor Aagaard introduceret for teatermaleren Carl Lund, som i slutningen af 1800-tallet malede kulisser på de fleste teatre i København, også i en periode på Det kongelige Teater. En tid tænkte Jens på at prøve at leve af sine malerier, men han opdagede snart, at hovedstaden vrimlede med unge håbefulde kunstmalere. Han erkendte derfor, at det ville være svært at slå igennem her. Desuden fandt han sig godt til rette som teatermaler hos Carl Lund. På den tid skulle teaterkulisser være så naturtro som muligt, og det passede godt med hans naturalistiske og perfektionistiske stil med hang til de små detaljer.

I 1897 tog Carl Lund Jens med til Göteborg for at hjælpe til med at restaurere Stora Teatern samt male kulisser til en ny forestilling, og her fik man interesse for Jens' talent. De næste par år blev han flere gange indbudt til at udføre dekorationer til teaterforestillinger og revyer, hvad han tog imod og udførte på en samvittighedsfuld og heldig måde. I 1899, hvor han igen var en tur i det svenske, overtalte maskinmesteren på Stora Teatern ham definitivt til at bosætte sig i Göteborg, hvilket viste sig at være en rigtig beslutning, idet Jens boede her resten af sin tilværelse.

I mange år stod Jens Chr. Andrésen herefter for arbejdet med at male kulisser på teatrene i Göteborg, og han fik fine skudsmål i byens aviser. Også til revyteatre og turnéteatre malede han kulisser, og snart blev han stort set enerådig på området. I de første 20 år af 1900-tallet blev han indbegrebet af teatermaleren i Göteborg. Göteborg Aftonblad skrev således i anledning af hans 50-års fødselsdag i 1915, at der over hans dekorationer var en farveglæde, som gjorde sig aldeles fortræffeligt på scenen. Han havde ingen tekniske svagheder, hvad enten det gjaldt landskab, ydre arkitektur eller interiør, og hans formåen med hensyn til lyseffekter og farver var beundringsværdig. Opsigt i hele Sverige vakte en 100 meter lang frise med motiv fra Göteborg havn, som han malede til en baltisk udstilling i Malmø i 1914.

Han havde svært ved at forny sig, og i 1927, hvor han efterhånden var blevet 62 år, trak han sig mere eller mindre tilbage fra teatrene for at hellige sig sin ungdoms lidenskab, maleriet. Snart havde han flere bestillingsarbejder i gang til turisthoteller og restauranter, hvor Göteborgs bedre bogerskab havde sin gang. Han havde også bedre tid til at hellige sig sin familie, idet han efter sin ankomst til Göteborg havde fået sig en kone, Ebba, og sammen fik de 5 børn, 3 piger og 2 drenge. - Og han fik også tid til at gense sin elskede fødeby Bogense, som han kun havde besøgt få gange, siden han forlod Danmark.

I 1929 foretog han en nostalgisk rejse til Bogense. Denne rejse har han beskrevet i Bogense Avis i juli samme år. Her fortalte han om både skuffelser, glæder og overraskelser ved at blive konfronteret med det sted, hvor han havde trådt sine barnesko. Det første indtryk, han fik, da han steg af toget på byens banegård og "trampede paa den Mark, som bar Barndommens og Ungdommens Glæder og Sorger", var, at det var, som om alt var blevet mindre og husene lavere. Til gengæld så han Torvet i et nyt lys. Han kunne nu se, hvilken malerisk helhed der lå i hele billedet med de lave huse, de høje lindetræer og som point de vue den gamle kirke i baggrunden, hvad han fandt var meget smukt og dekorativt. Endnu en overraskelse for ham var det at opleve den nye plantage på Østerø omkring den nyanlagte skydebane: "At sidde i Træernes Skygge med lidt Forfriskninger og samtidig se paa den vidtstrakte Udsigt over Land og Sø var en rigtig Oplevelse. Hvem er Mesteren for dette? Min Kompliment!" - Her var Andrésen rigtig på hjemmebane. At kunne nyde udsigten ud over vandet og betragte detaljerne i det smukke panorama var noget af det bedste, han kunne opleve.



I årene fremover fik han tid til at foretage adskillige besøg i Bogense, og et af højdepunkterne blev hans besøg under festlighederne i anledning af byens 650-års jubilæum i 1938. Her fik hans ven fra ungdomsårene på Bogense Avis, faktor Thorkild Willemsen, ham til at male et maleri med motiv fra havnen med den hensigt at forære det til Bogense Håndværkerforening til ophængning i foreningens lokaler på Bogense Hotel, hvilket skete på foreningens stiftelsesdag året efter. Maleriet ejes stadig af Bogense Håndværkerforening, men hænger nu i Bogense Hotels egne lokaler, da håndværkerforeningens lokaler forlængst er nedlagt.

Hans liv oven på de hektiske år på teatrene i Göteborg ændrede fuldstændig karakter. Han fik hurtigt succes med sine motiver af sejlskibe i høj sø. Som studie foretog han flere sørejser, bl.a. en til Skotland, hvor han på åben sø studerede sejlskibenes vej gennem vandet og sejlenes bevægelse i vinden. En hovedopgave, der i 1931 blev tildelt ham, var at male en 12 m lang frise, et panorama over Göteborg havn, til Göteborgs Sjöfartsmuseum. Han er iøvrigt rigt repræsenteret på dette museum, idet der her findes 12 af hans værker, bl.a. et oliemaleri, hvor han har givet sit bud på, hvorledes søslaget i 1644 ved Fehmern har set ud. Desuden hænger der flere oliemalerier med sejlskibe og en akvarel af Kronborg, og ikke mindst med den flotte frise af panorama over Göteborg havn har han manifesteret sit navn for eftertiden.

Under Danmarks besættelse skrev han i 1942 i et brev til sin niece, Anna Berggren: "Hvor gerne vilde jeg ikke vandre i Bogenses Gader og paa Kirkebakken, men ikke som det er nu, uden under frie og lykkelige Forhold." - Dette ønske tvivlede han på ville blive til virkelighed på grund af hans høje alder. Han fik dog sit ønske opfyldt i befrielsesåret 1945, nemlig i august måned. Ved et besøg hos hans søster Marie i Odense, hvor de fire gamle søskende var samlet, tog de alle en tur med toget til Bogense, hvor Jens Andrésen for sidste gang så sin elskede fødeby: "Vi spiste til Middag paa Hotellet, og det lykkedes os at faa lidt Kaffe omme ved Arken. Det var sørgeligt at se den ødelagt, men den rejser sig nok snart igen." Strandpavillonen Arken i byens anlæg var i besættelsens sidste måneder blevet saboteret og var nedbrændt, så kun ruinerne stod tilbage. Men han havde endnu engang glædet sig over at være i sin fødeby.



Den 13. juli 1949 døde dekorations- og marinemaler Jens Christian Andrésen i sit hjem i Göteborg mæt af dage, knap 84 år gammel. Han havde indtil jul året før stadig været travlt beskæftiget ved staffeliet, men fra da af tog sygdom over.

Som marinemaler var han en dygtig og flittig håndværker og med sin naturalistiske indgangsvinkel en perfektionist til fingerspidserne. Skønt dekorationsmaler på teatre i over 25 år af sit aktive liv nåede han at male omkring 300 malerier, hvoraf de fleste havde motiv fra havet. Det er her nærliggende at sammenligne Jens Chr. Andrésens liv og virke med en anden næsten samtidig Bogense-drengs ditto. Her tænkes på den i England kendte og anerkendte marinemaler Laurits Holst (1848-1934). Deres livsbane gik parallelt ud i verden, Andrésens til Sverige og Holsts til England, og de fik hver især succes med deres malerier med motiver fra havet, men succes ved Europas kongehuse - som Holst havde - fik Andrésen dog ikke. Men mindre kunne også gøre det.

På Nordfyns Museums vægge hænger 5 malerier og tegninger af Jens Chr. Andrésen. - Inskriptionen, der er indgraveret på den lille sølvplade under havnemaleriet på Bogense Hotel, fortæller med ganske få ord de sande ord om marinemaleren Jens Chr. Andrésens livsbane: "Fra Haandværket frem til Kunsten han fandt, og af sin Gerning han Livslykke vandt."

Kildemateriale

Sture Händel og Johnny Riet: Svenskt skute- och marinemåleriet. Uppsala 1996.
Svenskt konstnerlexikon. Bind I, 1952.
Kirkebøger for Bogense kirke.
Folketællinger for Bogense by 1870 og 1880.
Diverse avisudklip fra svenske aviser. Bogense lokalhistoriske Arkiv.
Bogense avis 26.7.1889, 11.6.1909, 24.5.1910, 10.7.1929 og 9.1.1939.
Private breve fra Jens Chr. Andrésen til familien Berggren i Bogense. Bogense lokalhistoriske Arkiv.
Private breve mellem redaktør Chr. Lehmann Pagh og hans hustru Ida Pagh 1885-89. I privateje.
Ida Paghs poesibog fra 1889. I privateje.


Palle E. Petersen
Født 1945. Uddannet blikkenslager samt gas- og vandmester. Stud.mag. i historie.
Ansat på Nordfyns Museum og Bogense Lokalarkiv.
Adresse: Platanvej 25, 5400 Bogense.

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk