Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Bogense Sogn
Beretning om Bogense fra 1880-1931 (2. del)

Af Hans Madsen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2003
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





I årbog 2002 startede Hans Madsens vandretur gennem det gamle Bogense med turen uden om byen. Fortsættelsen fortæller om turen gennem den gamle købstad og nogle af de mennesker, han huskede. Beretningen afsluttes i Bogense Årbog 2004.

Vi tager nu en tur gennem gaderne og ser lidt på, hvad de før var og hvad de nu er.

Vor vandforsyning er i høj grad forandret. Der stod i alt otte pumper i gaderne, en i Sct. Annagade tæt ved kælderhalsen ved G.V Larsens ejendom, en i det vi dengang kaldte Lillestræde ved det gamle sygehus, en på Torvet omtrent på midten - de to sidste var jernpumper.

Resten i byen var træpumper. En stod ved toldboden, en ved det lille anlæg ud for Jernbanegade, en ud for Klokkers - nu Johansens ejendom, en på hjørnet ved guldsmed Jeppesen, og en ude i Forstaden ud for købmand Larsen - nu L. Nees. Alle træpumperne var forsynede med to tude. Den øverste beregnet for tønder i tilfælde af ildebrand, hvor der så blev sat en træprop i den nederste tud. Denne var forsynet med jernlænke og var lænket til pumpen. Om vinteren blev de indpakket i halm for frosten. Men indtraf der uheld med pumperne, der tit kunne vare i flere dage, måtte vi enten ind til private, ind i skolen eller i fattiggården for at forsyne os med det nødvendige vand.



Varmt vand hentede folk omkring ved brændevinsbrænderne, som der på den tid fandtes mange af i vor by. Det er nu en industri, og de små brænderier er forsvundet for længe siden.

Med udgang fra det nye rådhus ned ad Østergade er her først at bemærke en ny bygning, nr. 28. Her var i sin tid en lejekaserne, hvor folk boede både i forhus og i baghus i nogle skrækkelige huller. Nr. 20 og 22 er også nybygget.

I nr. 16, hvor der nu er bank og biograf, var i sin tid en almindelig bondegård med sin mødding lige midt i gården - dengang Fahnøe og senere Jakobsen.

Ejendommen er ombygget af to gange og adskilt i to ejendomme. Den ene ud mod Skovvej tilhører Hvide Kors, og den anden mod gaden tilhører banken.

Fra Rådhuspladsen og uden om hjørnet et stykke op i Sct. Annagade ligger endnu den store gamle købmandsgård. Dengang A. Detlefsen, som drev en meget stor kornforretning. Her fandtes tørreovn for kornet, som arbejderne måtte skiftes til at passe om natten for at tjene lidt ekstra. Den faste dagleje var kun 135 øre pr. dag eller otte kroner pr. uge, og det var lange arbejdsdage - om sommeren fra fem morgen til otte aften, og om vinteren lidt kortere. For uden at have lager i denne gård havde han også plads i den gamle bryggergård på Adelgade og det pakhus, som Trælasten har til kontor og lager. I den tid kom der meget korn til Bogense, da landmændene måtte sælge, hvad de kunne, for der fandtes ikke mejerier og slagterier som nu til dags.

Mange var dengang fæstere og ikke ejere. Gårde og huse hørte til grevskaberne, og derfor kom korn, smør og æg tit flere mil herfra til Bogense.

Der var også en rigtig smørforretning i byen i nogle år. Den fandtes i en kælder på hotellet med indgang i porten både til lager og kontor, hvor der nu er barberforretning. Indehaveren hed Nielsen.



I Sct. Annagade ved frugtkælderen, hvor der nu er en åben port, var i sin tid et hus mere, som benyttedes til træskoværksted. Tit var her flere mand i arbejde. Det var Fuchs, som var indehaver. Han drev slagteri både med levende og døde kreaturer, lysfabrikation, sæbe og olie. Den mand var med i alt: Landbrug, brændehandel, bryggeri, forretning mod Østergade med træ- og lervarer, mælk og kartofler m.m.

Længere oppe i Sct. Annagade, hvor Fords lokaler nu er, er tre ejendomme nedbrudt for at give plads til denne virksomhed. Først væver Brock, så Jorcks og sidst smed Blocks hus - det sorte, meget skæve hus! Der boede tillige en smed i gaden, nagel- og sømsmed Nebeling - far til nuværende Nebeling. Videre et tarmskraberi i nuværende skomager Jørgensens hus. I huset nr. 10 boede i gammel tid en hjulmand, som havde portindkørsel til værkstedet, som fandtes, hvor indgangen er nu. Navnet var Espenhein, og han var tysker. Nr. 8 og 6 var en ejendom med landeri, som ejedes af skipper Andersen og var lejet ud til A. Demant, som senere byggede det hus på Skovvejen lige over for Mejerivej.

Nu er vi nået til Lillestræde nu kaldet Rådhusstræde, hvor det gamle sygehus ligger. Lige over for dette er en ny villa. Sygehuset og sprøjtehuset ved siden af rådhuset skal ligge uforandret, da de er solgt på denne måde.

Overfor ligger Teknisk Skole. Her lå førhen en gammel kornlade, hvor man brugte den gamle måde at tærske og rense kornet på. I mellem det gamle rådhus og Philipsens hjørne ligger en gammel ejendom, som tidligere blev benyttet til skole, tillige det gamle gymnastikhus, som nu bruges af ungdommen.

Den gamle købmandsgård, som ligger på hjørnet af Torvet og Teglgårdsgyden, er blevet forhøjet på forhuset fra en til to etager af nuværende ejer. I ældre tid blev den drevet af C.P. Buch med temmelig stort landeri, købmandsforretning og brændevinsbrænderi, og her var han nr. et. Det kostede 55 øre kanden, så det var lige ved, at der dengang var flere fulde folk på disse hjørner end nu. Her omkring ved disse hjørner har der altid været sjov, thi her har før været fire beværtninger på én gang - nu to. Her i Storestræde - nu kaldet Torvegade - ligger den forhenværende fattiggård, som bestyredes af politibetjenten. Den er nu ombygget til lejligheder, hvoraf der findes fire i baghuset og en i forhuset. Der var flere særlinge som Rambølle og Skov. Sidstnævnte var en fin herre som regel iført sort diplomat, men når han kom i forretninger og bad om snaps, var der ofte komedie med ham. Han skulle stå på et ben uden at sætte stokken i gulvet for at få snapsen, som blev skænket i store glas.

Længere nede i Torvegade, hvor nu maler Nielsen bor, boede dengang jordemoderen. Hendes mand var væver. Derfor velsagtens den store bebyggelse på grunden. Hvor nu savskæreriet har plankeværk, lå et gammelt hus, hvor der var udsalg af brændevin. I selve ejendommen har der været almueskole. I de to ejendomme op mod Torvet var der vognmandsforretning og hestehandel, værtshus og smedje, hvor der i H.J. Madsens tid var en mindre ildløs.

På Torvet findes kun små huse. Her er kun enkelte dele at fortælle om. Garveriet er ophørt. Skomager Ringkøbing, som i sin tid havde flere mand på værkstedet og kunne lave fodtøj til alle uden undtagelse tjente en formue, men han var også om sig. Først og fremmest som klog mand, og der er mange, der mindes ham endnu derfor. Han handlede med smør, som blev sendt til hans svoger i Afrika, hvor han solgte det videre. Han købte en karrusel, som også afgik til svogeren. Denne var hjemme under den store boerkrig, og han sendte stadig i mange år cognac på ankre til Ringkøbing. Skomageren var tillige sejlsportsmand af bedste slags, som alle hans præmier viste. Hans båd var kun en lille jolle kaldet Fix, som endte sin sidste tid ved fiskeriet. Han repræsenterede i mange år den gamle greve på Gyldensteen ved skyttelauget her i byen, hvor han ligeledes erhvervede flere præmier både til greven og til sig selv.

Den eneste store bygning på Torvet er den nedlagte borgerskole, hvor der nu er seks lejligheder.

Torvet har alle dage været misbrugt af pæle fra cirkustelte og andre gøglertelte. Nu har vi fået det nogenlunde i stand, og nu har vi den nye dyrskueplads at henvise slige dele til for at frede vort smukke torv.



I Kirkestræde var to pogeskoler. En ved frk. Jørgensen og en hos fru Poulsen og en for ældre elever i nr. 22. Lærerindens navn husker jeg ikke. I nr. 35 drev i sin tid skipper Wulff høkerforretning tillige udsalg ved Havnen af mursten, tagsten og drænsrør. Denne sidste forretning blev overtaget af skipper R. Jensen, som udvidede den til brændselsforretning. En forretning af samme slags blev startet af skipper Mortensen, men begge ophørte ved verdenskrigens udbrud.

Der har været to bagerforretninger i samme stræde i mange år, nu én. En købmandsforretning er startet i murer Hansens store hjørneejendom. Ned mod Havnen har der været beværtninger i fem forskellige huse - tre på én gang - nu kun én. Der har været høkerforretning i huset ved vands-gangen, dengang Rosenvinge, der tillige var skorstensfjer. Nu er der købmandsforretning i naboejendommen. Førhen boede skipper Jensen her. Han var havnefoged og dampskibsinspektør. I sidste ejendom ved Havnen, nuværende fiskehandler Martin Andersen, har der været et stort garveri både med huder og skind, som blev drevet af brødrene Brock. Længere tilbage i tiden var her hotel Kattegat.

Vi kommer op i gaden, hvor vort eneste støberi findes. Den er tillige maskinfabrik og udvidet mange gange, sidst med det store lager mod Havnen, hvor et hus måtte fjernes. Der var fjernet et i forvejen. På modsat side af gaden ligger den store bygning, som benyttes af Trælasten, og over denne har kommunen en fribolig til en familie, skænket af Poul Christensen og hans hustru. Førhen lå en fribolig ved siden af pakhuset ud i det lille anlæg. Her var to lejligheder for ældre folk. Dette hus er nedbrudt for mange år siden.

Ved Jernbanegade, hvor købmandsforretningen nu er, var i sin tid en vognmandsforretning med landbrug. Arealet til Jernbanegade er udlagt herfra og fra præstegården, der ligger på modsatte hjørne.



Apoteket er ombygget en del. I næste ejendom drev garver Petersen sit garveri i mange år, og han har sat sig et smukt minde her i byen efter sin død ved det store legat, han har stiftet. Den ejendom, som læge Trautner bebor, er også ny. Her var et lille lavt hus med portindkørsel, hvor der i sin tid var slagterforretning og blev drevet af slagter C. Gram, nu Skovbrovej. Det gamle hus ved siden af er for nylig købt af lægen og sat i forsvarlig stand. Her er en af de omtalte vandsgange til bækken, hvoraf der findes fire i alt i Adelgade. De benyttedes i gamle dage til vask, og skulle man brygge øl, hentede man vand her. Det blev også brugt til at koge ærter i. Vandet her i byen er meget jernholdig og hårdt, så det duede ikke. Bækvandet var derimod blødt, og derfor hentede man det. Det var til tider besværligt, særlig når rendestenens indhold fulgte med derned. Dette er jo forbi og snart en saga, thi der er allerede sat låger for de to gange med tilsvarende lås, og så en skønne dag er det ikke kommunens gange mere.



I nr. 40 boede borgmester Nissen, hvor der tillige var kontor i stuen. Det var denne ejendom, købmand Hendriksen i nr. 53 købte og begyndte sin ægforretning, først i kælderen til gaden og senere i baggården. I nuværende telefoncentral i nr. 40 var det, at Bogense Sparekasse begyndte sin virksomhed og bestyredes af prokurator Møller, senere af sagfører A. Christensen, søn af drejer Christensen.

Så har vi den gamle bryggergård. Her boede læge Trautners fader, som også var læge, senere stiftsfysikus i Odense. Der boede også en brygger ved navn Hansen, som tillige forhandlede Albani øl, og på første sal med opgang fra porten gartner Sørensen, som havde den store have til rådighed. Det var hans datter, Maria Spiers, som kom til teatret. Bryggeri og maltgøreri er nu nedlagt, og der forhandles øl fra bryggeriet Odense. Ejendommen ejes af Weiman, Odense, som købte den for at starte garveri, men det blev ikke til noget.

På den anden side af gaden i nr. 57 boede urmager Klokker, som i gården havde udlejet til en vogn- og beslagsmed, og i nr. 59 var der smedje og uldkarteri og vognmandskørsel, og til gaden gæstgiveri. Senere blev denne ejendom overtaget af læge Klein, og derved forsvandt de forskellige forretninger derfra.

I nr. 61, hvor skrædder Bech bor, var en snedker Rasmussen, fader til danskamerikaneren Gorm Rasmussen. Denne snedker havde et stort værksted i gården, hvor flere mænd arbejdede. Værkstedet er omforandret til mødesal og lejlighed for Frelsens Hær. Så kom en guldsmed, og dernæst avistrykkeriet, som kun havde det halve af den nuværende ejendom. Hjørnet blev købt til og ombygget i samme stil.



På den anden side af gaden var nr. 46 i fordums tid et meget lille hus, ejet af bødker Jensen. Det er nu ombygget af hans søn. Nr. 48 var en gård for landbrug og vognmandskørsel, men købtes af købmand H. Christiansen af Hjære Hansens arvinger, og han byggede den om mod gaden til butikker. I næste gård boede bager Fyhr efter ham bager Holm. Der blev i sin tid bygget borgmesterkontor til borgmester Nissens efterfølger. I nr. 52 var der i mange år købmandsforretning. Hos den første jeg husker, Dahm, var der en nat opstået ildebrand i hans lagerbygning nede ved bækken, og dagen efter fik vi børn lov til at tage rosiner og svesker og lignende, som vi skyllede i bækken, og så spiste vi væk af retterne. Bagefter fik vi en ordentlig mavepine, som vi mindes endnu.

Nu er vi ved en vandsgang igen, som ligger imellem Landmandshotellet og slagteren. Hvor slagteren bor, var i sin tid farveri, som ejedes af Hempel, men farveri er jo en af de forretninger, der ikke mere kan svare sig. Derimod er fedevarer godt.

Nr. 56 er Bogense Hotel. Her var i ældre tid teatersalen på første sal ovenover, hvor læseforeningen og håndværkerforeningen har lokaler nu. Der er kommet en ny teaterbygning, som ligger i gården. På dette sted fandtes i ældre tid et brændevinsbrænderi og stalde, da der var landbrug til ejendommen. I baggården findes nu byens største vognmandsforretning. Her har været postkørsel fra samme sted i mange år og lidt kørsel udført af hotelkarlene, som boede i den gamle bygning lige indenfor til venstre, når man kom ind fra gaden. Her var også en beværtning i mange år, drevet af en af hotelkarlene. Naboen købte dette hus for nogle år siden for at kunne udvide bankens lokaler, og det har nok også engang hørt til denne ejendom, da det var bygget helt ind i gården til nr. 58, førhen Hardt nu cigarfabrikant V. Nielsen, som har bygget denne smukke ejendom. I den gamle fandtes konditori og beværtning med indgang fra porten bag ved butikken, og her var tillige billard.



I nr. 60 har der været manufakturhandel i lange tider. En Jørgen Nielsen var her, da det store Engeldrupværk brændte, og mange mistede, hvad de havde.

I nr. 62 var dengang en købmand Nissen. Senere blev der sadelmager - og blomsterforretning.



Så er vi ved isenkramforretningen. Før hed ejeren Th. Petersen, broder til tømrer Jørgen Petersen, savværket i Torvegade. Han byggede ejendommen til gaden, mens lagerbygningen i gården har været bygget om efter en ildebrand. Ved siden af findes snedkeri, som også er ombygget efter ildebrand. Den tidligere ejer var urmager Puggaard. I den gamle ejendom havde telefonselskabet den første central, indtil det købte sparekassens gamle bygning. Puggaards ejendom var i sin tid sammenbygget med næste ejendom, den såkaldte Per Møller på Trappen. Denne trappe var afhugget granit og var meget høj og bred, da den gav plads til begge disse ejendomme. Møller drev her brændevinsbrænderi, restauration, landbrug og vognmandsforretning og var en velstillet mand. Det har vist sig, at en del af slægten siden har levet af hans kapital, og flere ejendomme, som han var ejer af, er solgt.

Nu går vi tilbage til Lillestræde. Den første ejendom ejedes af barber Hansen, som flyttede fra byen. Det var byens første barberstue, som så overgik til blikkenslagerforretning. I næste ejendom var glarmesterforretning, som nu går videre i afdødes navn - Schmidt.

Så en købmandsforretning, dengang Sofus Tange, der siden har været på flere hænder. Derefter kommer Fords ejendom. Her var manufakturforretning, som dengang ejedes af Kaalund, senere kæmner her i byen.

Så maler Blangsted. Her var dengang to butikker, men nu er der blot én, som ejes af sønnen, men denne har afstået malerforretningen til en anden og har selv butikken til udsalg af malervarer, lodsedler og forsikringer af indbo m.m.

Næste nye bygning er Bogense Sparekasse. Her var en gammel ejendom med stor udbygget karnap på fortovet, og tillige var her portindkørsel. Her boede slagter Meyer, og der var her et privat bogudlån, som vist dengang kostede nogle få ører pr. bog at låne.

I nuværende Theills ejendom åbnede dengang en ung mand, Christensen, som havde haft plads hos den gamle prokurator Møller, en sagførervirksomhed og tillige en ny bank, kaldet Bogense Folkebank. Men den gik ikke, og Valdemar Christensen måtte forlade vor by. Der har i denne ejendom flere gange været værtshus i stuen, og mange har haft bageri i kælderen, dog længst af dens ejer Niels Hansen.

Skomagerdepotet, som er her ved siden af, var dengang skomager L. Larsens forretning. Han havde mange folk i arbejde på værkstedet, men i de tider var fabrikkerne heller ikke så meget med.

Det næste hus rummer en urmagerforretning. Det er et nyere hus på pladsen, thi her var en gammel kornlade, som hørte til O.H. Jensens købmandsgård, som var i Østergade, hvor Jensens trikotagehandel er, og med portindkørsel, hvor der nu findes urmagerværksted. O.H. Jensen var også landbruger, og i de dage kom bonden jo kørende til byen med sit korn, hvorfor der måtte være mere gårdsplads end nu, da vore tider slet ikke ligner noget af det fra dengang. Købmand Jensens søn Chr. G. Jensen købte senere Hannibal Bechs gamle forretning, som var købt af Blangsted og hans svigersøn Koefoed Stender, som ikke magtede det. Her fortsatte Chr. G. Jensen forretning i sin faders navn til sin død. Derefter kom Sophus Jensen fra Odense og overtog den gamle gård og fortsætter i samme branche.

På den anden side af bækken blev i mange år drevet en manufakturforretning, Samson, Gatzwiller, Sørensen og til sidst Kraack. Den næste ejendom var dengang meget lille. Her boede en handskemager Petersen og havde sin lille butik. Den er nu ombygget til konditori.



Næstfølgende var købmand Chr. E. Jensen, som foruden at have butik, kornhandel og foderstoffer havde brændevinsbrænderi og landbrug. Nu er denne ejendom solgt til skallefirma, som har foretaget en større ombygning til flere private lejligheder og tre butikker til gaden foruden portindkørsel.

Næste ejendom var dengang Løgstrups. Her var farveri med portindkørsel, hvor ABC kiosken findes, og i gården ud til bækken var der farveri, som senere er ophørt. I bygningen til gaden er restauration. Her har været forsøgt med isenkram i nogle år, men det kunne ikke svare sig, og to andre steder i byen har der været forsøgt med samme forretning, men uden held. I nr. 97 findes en fribolig, som er stiftet af Niels Jensens familie.

Nr. 99 er nybygget af Schebye, som her driver en stor maskinforretning, og der er tillige smørforretning. Den gamle gård tilhørte Fuchs. Her var ølbryggeri, landbrug og en stor svineavl, hvor svinene dengang nærmest blev fodret med døde kreaturer, som først blev afkogt i Sct. Annagade. Der var for resten en slem lugt ved denne afkogning i gaden, både når der blev kogt, og når det senere befordredes i trækvogn ned gennem Østergade og ud til svinene i den gamle gård. I den store have blev der her ud til gaden bygget en villa, som endnu beboes af fru Fuchs og en gammel frøken, som har tjent familien hele sin tid.

(Beretningen afsluttes i Bogense Årbog 2004).

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk