Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Bogense Sogn
En bogensepiges skoleminder

Af Ellen Kristensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2004
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





En dag kom jeg til at tænke på min skoletid i 1940'erne. Der var mange ting, der randt mig i hu, men der var også en del huller. Jeg kontaktede min gamle skolekammerat Karsten Jensen, Grønløkken, og vi satte os en aften og opfriskede minderne. Han kunne huske en del andet end det, jeg huskede. Her er så resultatet.

Den første skoledag var også den gang spændende. Vi mødte alle forventningsfulde, og vi fik frk. Lindhardt til klasselærer. Hun var en stor pædagog. Hun snakkede med os og spurgte om forskelligt. En af de små drenge, forsikringsmandens Bent (Pedersen), rakte fingeren i vejret og sagde, at han kunne en sang. "Lad os da høre den!" var frk. Lindhardts reaktion. Han startede så på "Lilli Marlene" og sang hele første vers. "Det var en god sang, men jeg kender den ikke", var svaret. Moderen havde brug for et musehul at krybe i.

Engang havde jeg min mor og lillebror med i skole. Vi blev alle sat ved skoleborde, og det første, min lillebror gjorde var at stikke sin finger i blækhuset for at udforske sagen. Resultatet blev synligt. Det var første gang, frk. Lindhardt traf ham, men ikke den sidste.

Pudsige ting melder sig i hukommelsen. F. eks. at skoleåret sluttede med en lille eksamen i de små klasser. Frk. Lindhardt skrev små sætninger på tavlen, og vi skulle finde udsagnsled og grundled. Alle klarede sig til UG. Det var gerne en af mødrene, der uddelte topkaraktererne.



Skolestarten var under besættelsen, og vi gik på skolen, indtil tyskerne beslaglagde den. Derefter gik vi i skole forskellige steder, bl.a. på rådhusets byrådssal. Vi havde en regnelærer, der hed Talleruphus, og der var en del uartige drenge i klassen. Læreren var konsekvent. Når der var noget, var det kontant afregning ved kasse 1. En gang fik 5-6 drenge besked på at stå "strambuks" foran katederet. Læreren tog den lange kortstang med krog i enden. Han svingede den, og drengene hylede lige i vejret. Det varede lidt, inden det gik op for dem, at stangen aldrig rørte dem, men blev slået i gulvet.

Det var et stort problem for alle, hvordan og hvorfra man skulle skaffe tøj. De lange brune rundstrikkede strømper var alt andet end behagelige. Knapper i kanten og et livstykke med grå elastik med huller - så blev strømperne der næsten! Ligegyldigt om det var undertøj, hverdagstøj eller overtøj, kneb det for mange at leve op til standarden. Hvor der var mange børn og få penge, var det ofte en kamp. En af pigerne havde fået en dejlig tyk frakke af møbelbetræk (plys). Men børn var ikke bedre dengang end nu, og hun blev drillet. Moderen skrev om det til frk. Lindhardt, og de af os, der var på det hold, blev kaldt tilbage i frikvarteret og fik læst og påskrevet - med fint resultat.



Engang skulle klassen på udflugt, men en far kom og sagde, at hans datter ikke skulle med, da hun ikke havde noget tøj, hun kunne være bekendt at komme i. Efter en samtale med faderen ekviperede frk. Lindhardt hende for egen regning, og fra da af var hun altid med. Vi var tit på små lokale udflugter som museet i rådhuskælderen, i kirken, i munkekælderen, Adelgade 44, og på "Øjet", hvor vi fik sodavand.

Vi skulle altid ud i frikvartererne, og man klædte sig på efter vejret. Vi legede og havde det dejligt, og vi spiste også i det fri. Vi legede meget "tagfat" på begge sider af vandkummen, og vi løb fra halvtaget ned til rækken af de mange grønne døre. Bag dem kunne man træde af på naturens vegne. UHA, hvor det kunne dunste en varm sommerdag.

Det var mest pigerne, der holdt sammen, bl.a. til fødselsdage, og vi var mange hver gang. Der var Putten Rendby, Karen Amandus, Grethe Andersen fra købmandsgården, Birte Madsen, Lykkegård, Anne Bardram, Bente C. Hansen, Bibber, Jytte Harling, Marianne Dela og undertegnede. Karen og Grethe havde fødselsdag lige efter hinanden. Så legede vi over store dele af området, og det gik nok ud over et par blomsterbuske, når vi forsynede os, og vi kom selvfølgelig altid op at skændes. Jeg fik smag for Karens mors rabarbergrød, og jeg belærte min mor, om hvordan det skulle være. Det var så stift, at vi kunne have stået på det. Gaverne var nogle gange et mindre beløb eller lidt småting, der var spændende på det tidspunkt. Jeg fik engang et knyttet net med snoet gul og brun snor og to træringe til håndtag. Det var til at bære strandtøj i. Det var et af højdepunkterne.

En vanvittig gymnastiklærer tævede Karsten. Han gik hjem og fremviste striberne på kroppen. Der skete ikke noget før en tid efter, hvor læreren blev fjernet på grund af vold over for eleverne.

Karsten og "Røde" Børge (Sørensen) var dukse. De fyldte egne blækhuse op og fortyndede resten med vand, og så fyldte de resten af blækhusene og satte flasken på plads, så andre kunne fylde op. Da vi gik i gang med pen og blæk, lød det omgående: "Blækket løber ud!" Det gjorde det også i de andre klasser. Det kostede de to drenge en tur på kontoret og en times eftersidning, hvor de skulle skrive: "Vi kommer aldrig mere vand i blækhuset" - og det skete ikke oftere!



En af vores lærere forlangte, at vi skulle sige "bom", når vi svarede. De samme to sad nede bagved og småsnakkede. Læreren spurgte om, hvad der blev sagt. Børge svarede: "Jeg siger: Bom, bom!" "Du kan tro, at du skal få "bom bom"", sagde læreren, tog ham i nakken og knaldede hans hoved ned i bordet med voldsom næseblod til følge. Børge pakkede sine ting og gik hjem, og nogle piger hylede af forskrækkelse. Der skete ikke noget med læreren. Den slags ting kunne foregå dengang!

Tandlæge Farver havde skoletandplejen, og vi blev tilsagt med et for kort tidsinterval. Vi glædede os over at slippe for timerne, men antallet af elever hobede sig altid op, og så var der en god anledning til ballade. Det skete ret ofte, at klinikdamen måtte ud i venteværelset og dæmpe gemytterne. Alle faldt dog til ro, når vi først nåede tandlægestolen og det rædsomme tandlægebor.

Senere i skoleforløbet fik vi også skriftlige eksamener. De respektive lærere rettede opgaverne, og alle bøger - med gode såvel som med dårlige besvarelser - blev fremlagt på et langt bord i gymnastiksalen, hvor andet fra skoleåret også blev udstillet. Ikke alle var glade og tilfredse ved den lejlighed. Før omtalte Bents far havde en af sine store dage netop den søndag. Han mødte op og beslaglagde Bents bøger, og ingen slap forbi uden først at se sin drengs resultater og høre på pralerierne. Dengang blev vi sure på Bent, men egentlig var det synd for ham. Det indser man først senere!

Ellen Kristensen, Tværgade 5, Bogense



NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk