Lokalhistorie i Bogense Sogn Beretning om Bogense fra 1880-1931 (3. og sidste del)

---

Af Hans Madsen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2004
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

I årbog 2002 startede Hans Madsens vandretur gennem det gamle Bogense. Turen fortsatte i 2003 og afsluttes nu her.

Mod Forstaden og retur

Det sidste gamle hus på denne side af gaden er også en købmandsgård. Dengang købmand Quist Barfoed, senere købmand Steffens og nu købmand C. Hansen. Denne gamle gård har fået ny forside til gaden, ellers ingen forandring. Grunden ved siden, som nu er bebygget med et bilværksted, hørte i tidligere tid til købmandsgården. Nr. 107 var det sidste farveri, vi havde i vor by, nu indrettet til margarinefabrik.

Så var der et lille hus, som en børstenbinder havde bygget sig og med en butik til eget arbejde, men det er købt af mejeriet og indlagt til samme. Her ved mejeriet er anlagt en vej, som fører ned over bækken til Skovvejen. Her er bygget syv nye ejendomme, som alle tilhører en enkelt mand. Her findes en gammel vognmandsforretning med hestekøretøj, en fragtmandsforretning til og fra Odense, tidligere også ved hestekøretøj to gange ugentlig, nu ved bil. Resten er beboede af private folk i alle stillinger.



Fra Mejerivej til baneoverkørslen findes seks ejendomme. Det ene er banens ledvogterhus, og et andet, hvor der nu er grønthandlerbutik, var der i sin tid et rebslageri, bygget af en rebslager Petersen. Det var dengang det eneste hus fra Barfoeds til banen. Kommer man nu over banen, hvor der er købmandsforretning, boede først Lindhardt, derefter den gamle væver Henningsen, som var musiker og var med i byens musikkorps. Dette er også blevet en saga blot.

Det næste hus beboedes dengang af skrædder H.P. Jensen, som senere flyttede hen, hvor skrædder Steffensen nu bor. Her havde han i mange år skrædderi og købmandsforretning og tillige værtshus, som han drev indtil sin død. Dernæst den temmelig store gård, som har været i handlen flere gange. Her har også hørt landbrug til, men har nu i flere år været ombygget til lejligheder og en gartnerforretning. Her er en bagerforretning ved siden af, som er af nyere dato. Hjørneejendommen her ved Kalkværksvej var også landbrug, tillige træskomand og røgeri for fedevarer.

På det andet hjørne var i sin tid den gamle købmandsgård, som ejedes af købmand A. Larsen. Han havde indkørsel fra Forstaden. Denne er bortfalden, og huset har fået sat en etage ovenpå. Først til en sal, senere til beboelse, og sidst er her bygget en ny bygning ud mod Kalkværksvej med kælder under det hele og indrettet til fire lejligheder med centralvarme overalt. Denne store ejendom tilhører Lars Nees Jensen, søn af skrædder Jensen, og her findes ni privatlejligheder, to butikker, hvor der handles med kolonial, støbegods, vin, ildebrændsel og en tobaksforretning.



Ved siden af alt dette er en nyere ejendom med to lejligheder til gaden og en til gården, og så er der en barberforretning. Dette hørte i sin tid til købmand Møllers gård, som vi nu er nået til. Denne smukke gamle gård var i sin tid meget stor, men ligner ikke sig selv mere. På gårdspladsen findes nu plankeværk tværs over og langs i gården fra porten. Denne tilhører dog hovedbygningen imod forstaden. Den lade, som lå mod vest ud mod marken, nu Toldbodvej, er blevet til fire huse, hvoraf det ene hører til den sydlige lade, og skellet over gården er således, at i den østlige lade er også taget et stykke fra til et hus. Her i laden er blevet karteri og spinderi, og ud imod gaden er opført et hus i to etager til to lejligheder med en butik i stuen. Jorden, som hørte til den gamle gård, er for længst udstykket til to gader, Toldbodvej og Tværgade, foruden til flere byggegrunde. Hovedbygningen er endnu benyttet til en mindre kolonialhandel i stuen foruden en mindre lejlighed i samme. Første sal bebos af skalleeksportør Rasmus Petersen, som tillige har købt farver Løgstrups og Chr. E. Jensens ejendomme i Adelgade.



Uden for Forstaden til højre for landevejen blev før afholdt store markeder og dyrskuer på denne plads, og her overfor på modsat side af landevejen blev for nogle år siden bygget et moderne maltgøreri og hvidtølsbryggeri af en mand fra Jylland. Men hans midler blev for små, og han måtte opgive, hvorefter Albanibryggeriet i Odense overtog det og har siden fortsat det ved bestyrer.

Nu går turen tilbage til byen, hvor vi først har fhv. Woldiderichs garveri, som er fuldstændig ombygget af nuværende ejer Jensen. Her er sket megen forandring af følgende ejendomme her. For eksempel har rebslager Clausen, som begyndte her for mange år siden, en lukket bane. Han afstod forretningen for nogle år siden til en yngre mand, men måtte selv overtage den igen, og han fortsætter den endnu.

Ved siden af er en læderhandel, som er startet af C. Henriksen, som var tidligere arbejder hos Woldiderich. Efter nogle huse er vi nået til den sidste ejendom ved banen. Det vil sige, her er blevet to af en gammel bygning, som kaldtes Simons kirke dengang og beboedes af fattige familier. Det er snedker Jørgensen, som har omforandret alt dette og tillige købt en plet jord og indlagt til denne ejendom.

Tilbage i Adelgade

Nu går man over banen og Slagterivej, hvor man finder i alt fem ejendomme, som alle er bygget, efter at banen er kommet. Det første blev bygget til atelier, et til blikkenslageri, og et til arbejdernes bageri. Det gik grundet dårlig drift i stykker, men har senere vist sig at svare sig godt på enkelt hånd, særlig af den første, som overtog det. Det blev en meget stor forretning, men han døde i en ung alder.



Et blev bygget af en slagter, og det har været på flere hænder, men der er fedevarehandel i samme ejendom endnu. Alle grunde er købt fra gartner Christiansen, som her driver sit gartneri, og som var den første mand, der byggede drivhuse her i byen. Det er hans butik, som findes her.

Det næste hus blev bygget af slagter Søren Petersen, hvor han begyndte sin virksomhed, da han blev gift. Det næste blev bygget af Johan Brygger hos Fuchs, og hans hustru drev i mange år en kranseforretning her under navnet Stine Johans. Her bor nu en skrædder, men det var her grundvolden blev lagt for Rasmus Isaksens varehus. Her begyndte han som træskomand, så marskandiser og så til slut med nyt af alt. Han måtte udvide flere gange, men det forslog ikke, og han købte så den ejendom, som han har nu. Den har tilhørt søkaptajn Lars Jespersen. Her har Isaksens forretning vokset sig stor og har været udvidet flere gange, så den er blevet første klasses i alt. Da hans datter blev gift, overlod han forretningen til sin svigersøn, Holger Pedersen, og selv rejste han til Odense, hvor han overtog en forretning, som ikke gik godt, men under hans ledelse er vokset betydeligt. Den gamle forretning heri byen går stadig under navnet R. Isaksens Varehus, og nu i året 1931 er den atter udvidet, og porten er inddraget, tillige en stor lejlighed på første sal.

Den næste ejendom var i mange år et udsalgssted for Vett og Wessel. Den blev til intet og er skilt til to ejendomme, hvor der nu er elektrisk forretning i den ene og urmagerbutik i den anden.

Vi kommer så til den store Hasselbalchske ejendom, som før var en, men nu er adskilt til tre forskellige ejendomme af en hestehandler Frederiksen. Disse tilhører slagter Trandbohus, brugsforeningen og Bonfils. Her var i gamle dage først en forpagter af jorden, som her tilhørte Lars Hellesen, som boede i baggården i nu Trandbohus' ejendom, og Hasselbalch selv i lejligheden mod Adelgade - nu brugsforeningen. Der var en bagerbutik i sidebygningen ind mod maler Bardram, og i Bonfils' lokaler en farverbutik med farveri i baggården. Hasselbalch, som boede her, udvandrede for mange år siden til Amerika tillige med bager Johansen, som den gang boede i nuværende konditor Pedersens ejendom i Østergade.

Maler Bardrams ejendom er som dengang i udseende med undtagelse af, at Bækken er overbygget på dette sted mellem de to ejendomme, hvor der før var et plankeværk mod gaden. Der fandtes dengang en buntmager, en blikkenslager, en rebslager og en tobaksvarefabrikant her i de sidste fem ejendomme fra Bardram, men de to sidste er købt af Deleurans søn og ombygget til én. I de to andre findes nu en mælkeforretning og en slagterforretning, men disse ejendomme er omforandret meget.



Turen afsluttes i Østergade

Vi er nu nået tilbage til Østergade. Først det nu kaldte Landbohjem, som er blevet fredet. Her var førhen tillige en pibe- og drejerforretning, hvis indehaver var Christensen, og tillige en beværtning. Her ved siden af, hvor der nu drives fedevarebutik, var en manufakturhandel, hvis indehaver var M. Ertner, som senere blev handelsrejsende for et vinfirma i Fredericia.



Hvor guldsmedebutikken findes, var dengang en hattemager Christensen, og hvor konditoren bor, er der også ombygget. Bager Johansen, som rejste til Amerika havde en stor forretning både med blødt brød og rugbrød. Han holdt to heste og en kusk til at bringe varer ud på landet, hvor der dengang ikke fandtes bagerier.

Der er også ombygget hos boghandler Ehlert, dengang Holck, som havde den første telegrafstation, som overtoges af postvæsenet efter hans død. I den næste ejendom boede den gamle fotograf Willemsen. Derefter den gamle købmandsgård, hvos ejer Harald Barfoed drev landbrug, brændevinsbrænderi, en stor hud- og skindforretning, desuden frø, korn og kolonial. Denne mand var en god mand både mod sine egne folk og også i byen mod fattige folk. Han var enkemand i mange år, og da han døde, overtog en ung mand, J. Wermuth, der havde lært hos ham, forretningen. Han udvidede forretningen meget og nåede at bygge det nye hus her i Østergade 1905 uden at nå at handle i sin nye butik. Han var gift to gange men døde i en ung alder og efterlod sin familie en stor arv. Hustruen solgte den smukke ejendom til Scheffmann, som efter nogle års forløb solgte den til købmand H.P. Hansen, som nu har videresolgt. Det store hus på den anden side af gaden er bygget nyt af manufakturhandler Storch i midten af 90'erne. I den gamle ejendom drev hans far kobbersmedeforretning. Nu er her lejligheder, men selve butikken er bibeholdt. I næste hus, nu en barberforretning, var der i mange år en drejer for piber og stokke. Den påfølgende med fedevarer og konditori føres af sønnen af afdøde bager Bonnén. Her afholdtes i ældre tider markedsbal ovre i en sal i gården, men det er mange år siden. Samme sal blev i flere år benyttet af Frelsens Hær til mødesal. Senere blev salen lejet af J. Wermuth.

Vi er nu ved bogbinder Svendsen. Her lå et meget gammelt lille hus, som hans far lod nedrive i 1880'erne og byggede det nye. Det var på den tid næsten noget forfærdeligt noget at bygge sådan, men også det gik godt. Hvor der nu er trikotage, var i sin tid, hvor Fuchs havde til huse. I det lille hus på hjørnet, hvor der nu er fedevarebutik, var i mange år byens mest søgte værtshus. Den første ejer var en tysker ved navn Kreel, som afstod det til en mand, der gik under navnet Store Jørgen og hans kone Maren. De klarede det godt, men var for gode af dem. Senere har der været endnu nogle: Larsen, Madsen og til sidst Christian og Line, som nåede at få det ombygget til nuværende med undtagelse af de store vinduer.

I det gamle hus ved Rådhuspladsen blev i forrige tider holdt skole af en datter af skomager Rasmussen, som boede her, og lige foran rådhuset lå en meget lang ejendom og et snedkerværksted, men disse to ejendomme blev købt og nedbrudt, da vi fik det nye rådhus.

Fortid og fremtid i Bogense

Ser man tilbage på alle disse svundne år, finder man mange forandringer i vor lille by. Brændevinsbrænderierne er helt borte, og af værtshuse og udskænkningssteder er ligeså en meget stor del forsvundet, thi i ældre tider var hos alle købmænd næsten uden undtagelse skænkestue, og i mange flere huse end nu til dags. Alle kroer er borte. Almindelig ølbrygning, som før fandtes, er ikke som før, da man gik med mælkespanden og købte øl i den.

Af alle de små smedeværksteder, som vi havde, er mange borte. At se en bonde komme kørende med sække på sin vogn til byen er nu snart en sjældenhed. Det er kun i reglen med korn for brød eller malt, men der er også mange på landet nu, der hverken brygger eller bager, og der var dog det bedste, særlig et krus godt hjemmebrygget øl, for brødet lå jo lidt og blev for gammelt og muggent. Når vi fik det, skulle vi jo se at få det renskåret før brugen. Hvad vi i de tider fik i øllebrøden, var vist ikke al tid første klasse.





Pibedrejerne er forsvundet, og garverierne er gået tilbage, ligesom skomagere og skræddere, idet fabrikssko og fabrikstøj nu er moden. Træskomænd er også forbi. Han borede og skrabede sine bunde selv, men det sker nu på fabrik. Sandgravere er næsten forbi, da vi bruger olie på gulvene, og vi kan jo se på det med milde øjne, da vi ikke mere har det svineri med sand på gulvene.

Ser man på de fremadgående arbejder, finder man på alle måder, hvordan alt forandrer sig. Her vil jeg nævne cykler, biler, motorer, elektrisk, gas, radio, maskiner både til landbrug og fabrik, barberer og frisører, både til herrer og damer, sidstnævnte dog mest og dyrest i brug. I ældre tider var her kun én barberstue og en ældre mand, som gik rundt med sin barberkasse. Nu findes der her i vor by for herrer seks stuer og for damer fire, og det ser ud til at gå godt.

Murere, tømrere og snedkere er vist som før, men noget, der en overgang blomstrede op, var cementtagsten. Disse er gået en del retur, og glaserede tagsten kommer mere frem. Drivhuse og planteskoler er også i stor udvikling og har været det i flere år.

Fiskehandelen er også moderniseret, og nu bygges der et moderne frysehus på havnen. I mange år har vi hentet isen hjem om vinteren og nedpakket den til brug for resten af året. Dette gamle isarbejde forsvinder jo også nu. Mejeri og slagteri er tidens løsen, endskønt det er dårligt for øjeblikket, vil vi håbe på bedre i fremtiden, thi her er noget af det vigtigste erhverv for hele vort samfund.

Tennisbaner og fodboldbaner er af nyere dato, og den snart uundværlige iscreme ser også ud til at have en fremtid. Bilruter til og fra by er også en stor forretning, thi de bruges snart til al trafik, der tænkes kan.

Og således slutter Hans Madsen sine erindringer fra sin gamle by.



NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn