Lokalhistorie i Bogense Kommune Tre ukendte nordfynboer

---

Af Anders Jæger
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2001
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Kendte nordfynboer er der ikke så mange af, - der er dog skrevet en bog om dem. - Til gengæld er der en hel del mindre kendte, og så er der de helt ukendte. Tre af de sidstnævnte befinder sig på Nordfyns Museum i Bogense, eller rettere - resterne af dem!

Det drejer sig nemlig om tre kranier, der er fundet i jorden sammen med enkelte tilhørende skeletdele. I ingen af tilfældene fandtes hele skelettet bevaret. I det første tilfælde fandt man kun selve kraniet, i det andet fandt man foruden kraniet enkelte lemmeknogler, mens der i det tredie tilfælde kun manglede det nederste af benene.

Hvad kan der nu fortælles om tre helt ukendte nordfynboer? Ikke meget, skulle man tro; men de tre har i det mindste noget til fælles. De er alle tre fundet i mose- eller engområder, og i ingen af tilfældene fandtes der genstande eller rester af beklædningsdele eller andet. Det er, som om de mennesker, der her er tale om, har været nøgne, da de endte deres dage i det dengang formodentlig våde element.



De tre fund.

Det første af de tre skeletter blev fundet i slutningen af 1960-erne i engen nær Engeldrup bro. Det blev opdaget af et jagtselskab, som på en tur langs bækken opdagede, at et par lemmeknogler stak op af jorden ved et lille vandhul, som græssende køer havde skabt, når de drak i bækken. Undertegnede blev underrettet om det - skal man sige - kuriøse fund, og ved en efterfølgende udgravning fandt man et velbevaret skelet, hvor kun knoglerne fra knæene og ned efter manglede. Dem havde køerne trampet væk. Der fandtes intet på eller i nærheden af skelettet, som kunne datere det, men da der ikke fandtes plumber i tænderne, kan det ikke være af nyere dato. Hvorledes denne person er havnet i engen er svært at sige. Er der tale om en ofring eller en forbrydelse, eller er det blot en stakkels vandrer, som en mørk nat er faret vild under forsøget på at forcere bækken på vej fra Engeldrup til Melby? Vi ved det ikke, men vi kan kalde ham "Engeldrupmanden"!



På et af lodderne i Fogense Mose vest for Bogense blev der i slutningen af 1970-erne etableret et lille vandhul, og i den anledning blev der afgravet en hel del jord med gravemaskine. I den opgravede jord fandt ejeren af stedet et menneskekranium, som tilsyneladende havde ligget lige under pløjelaget og altså ikke særlig dybt. Han afleverede kraniet til museet, og ved en efterfølgende undersøgelse på stedet fandt man enkelte knogler, som må formodes at høre til kraniet. Der fandtes intet, som kunne datere skelettet, men også dette må efter al sandsynlighed være gammelt. Ham kalder vi "Fogensemanden"!



Det tredie og sidste af kranierne blev fundet i 1986 under lignende omstændigheder i et lille mosehul i en mark mellem Grindløse og Lillemosegård. Ejeren af marken ønskede at uddybe det tilgroede mosehul for at give gode levemuligheder for vildænder. En gravemaskine fjernede jorden i en stribe langs hullets kant, og også her dukkede et menneskekranium op i jordbunkerne. En eftersøgning i både jordbunker og i selve mosehullet resulterede kun i fund af en enkelt mindre knogle. Resten af skelettet kunne ikke spores. Heller ikke her fandtes genstande, som evt. kunne datere kraniet. Det var "Grindløsemanden".

Fortolkning.

Hvorledes skal man nu tolke de tre fund? Det er indlysende, at det ikke drejer sig om regulære begravelser. Det kan udelukkes på grund af manglende gravgaver og spor efter kister eller sten, som kunne markere graven. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at det drejer sig om regulære drukneulykker, ligesom forbrydelser heller ikke er utænkelige.

En anden mulighed er, at det drejer sig om moselig af samme kategori som for eksempel den velkendte Grauballemand! Moseligene stammer fra jernalderen og er sikkert regulære ofringer. De døde er enten hængt eller har fået halsen skåret over og har undertiden hænderne bundet på ryggen.

Nogle af dem er blevet henrettet for forbrydelser mod samfundsordenen. Andre fund vidner om rituelle drab, f. eks. Tollundmanden, der blev fundet med en læderløkke om halsen. Døden ved hængning var hellig. Måske har de været knyttet til dyrkelsen af frugtbarhedsgudinden og har gjort tjeneste ved de religiøse fester. De er som afslutning på festerne blevet ofret og lagt ud i helligmoserne for at fuldføre den kult, som skulle sikre folkets lykke i det kommende år.

Men moseligene er jo som regel utroligt velbevarede med både hud og hår. Her er kun skeletdele bevaret. Bevaringsforholdene er dog meget forskellig fra sted til sted. Det afhænger af mosernes surhedsgrad og den kemiske sammensætning.

En nøjagtig datering af de tre fund kan gøres ved en C-14 analyse, og det bør nok gøres på et tidspunkt.

Men de vil stedse være tre ukendte nordfynboer!

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn