Lokalhistorie i Hjadstrup Sogn Emmelev Mølle

---

Af Margit Egdal
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 47
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Emmelev Mølle
Set gennem brandforsikringerne

"Hvor gammelt er mit hus?" er nok et af de spørgsmål vi oftest hører i arkivet.

Det kan være vanskeligt at finde ud af, når det drejer sig om en gård eller et hus, som har nogle hundrede år bag sig. I 1792 oprettedes "Den alm. Brandforsikring for Landbygninger", og kan man finde bygningen forsikret her, er man godt hjulpet. Man skal dog et godt stykke op i 1800-tallet før man kan regne med, at alle bygninger på landet er forsikret.

Godsejerne forsikrede ofte alt deres bøndergods under et. Det bliver gjort ret summarisk, og desværre er der så ikke ret mange oplysninger om de enkelte bygninger.

Offentlige institutioner som skoler, lærerboliger og fattighuse er fyldigt beskrevet. Ligeledes selvejergårde - og møller.

Som et eksempel på, hvad man kan læse i brandforsikringerne, vil vi se på, hvad der står om Emmelev Mølle.

Først lidt om mølleren

Den første Emmelevmøller hed Adrian Johansen. Han var husmandssøn fra Nr. Nærå, født 1804 og konfirmeret 1819 med gode karakterer. Efter at have arbejdet lidt ved landbruget kom han til Bredstrup Mølle, hvor han tjente sammen med Birthe Cathrine fra Rodstrup. De to unge havde et godt øje til hinanden, og de fik i 1826 sønnen Johan Adriansen, som kom i pleje hos Adrians forældre i Nr. Nærå. Adrian selv ville være møller og møllebygger. Som 24-årig var han møllebyggersvend fra Stenbjerg mølle i Gislev sogn. Senere var han på Lydinge mølle i Krarup sogn. Herfra tog han i 1838 en tur til Ørritslev ved Søndersø. Der giftede han sig omsider med sin Maren, som tjente i Ørritslev Mølle, samtidig købte han også lige møllen. Forinden havde han købt et stykke jord ude på Emmelev Banke, og haft travlt med at opføre en bolig til Maren og sig selv. Møllen fra Ørritslev skulle også brydes ned, flyttes og genopføres på Emmelev Banke. Det skete alt sammen i 1838 - et travlt år for Adrian Johansen !

Stuehuset

Adrian var nygift, da han og Maren kom til Emmelev. Og hvad mon så parret boede i? Ja, det ved man ikke rigtig, og møllerboligen byggede de først i 1850, har vi ladet os fortælle. Nu slår vi så op i brandforsikringen og får det helt korrekte svar: Maren og Adrian byggede hus på Emmelev Banke i 1838, d.v.s. at møllerparret flyttede ind i et helt nyt hus. Det kan man sige helt sikkert, idet de lod huset forsikre allerede under opførelsen.

I den første forsikring fra 1838 er huset 9 fag langt. Skorstenen er rejst, men man har endnu kun lagt tag over de 4 fag. Gulvene er heller ikke lagt færdige. Der har dog været bygget så meget på huset, at Maren og Adrian kunne flytte ind i 1838.

I 1839 bliver det færdige hus forsikret, og hør nu hvad brandforsikringen fortæller om dette hus :

Stuehuset er 12 fag langt og 10 alen dybt og ligger mod øst. Det er et bindingsværkshus, hvor tømmeret er af egetræ, hvorimod overtømmeret kun er fyrretræ. Der er stråtag. Væggene i den østre side er afbrændte sten, de øvrige vægge af rå sten. Der er en stue og et sovekammer med bræddegulv. I resten af huset er der murstensgulv, d.v.s. i endnu en stue samt i forstuen, desuden i ølkammeret, gavlkammeret og i bryggerset. Huset har såkaldte engelske vinduer og franske døre. Der er to skorstene og bageovn. Endvidere et tørvehus som der dog ikke er loft over.

Mod syd er opført en bygning, som kun er 6 fag lang og 8 1/4 alen dyb af samme slags tømmer og tag, men har lervægge. Denne bygning er til kostald og kornhus.

Den sidste bygning, ko- og kornhuset, bliver dog for lille, så Adrian bygger 3 ekstra fag på i 1845.

Såvidt brandforsikringen! Det er ikke så få oplysninger, man kan få om sit hus, ved at se i brandforsikringerne. Det er et vældig godt sted at kigge, når man vil vide noget om, hvordan ens aner boede. Vi har en del brandforsikringer i arkivet i Otterup, men langt fra alle, vi henviser videre til Landsarkivet i Odense

Møllen

Adrian Johansens vindmølle er også fyldigt beskrevet i brandforsikringen. Den var godt nok ikke ret stor, Adrians mølle, bare en sød lille mølle:

Møllen var 8-kantet og af hollandsk facon (og det vil sige, at hatten alene kunne drejes, det kunne man ikke på de gammeldags stubmøller, hvor hele møllen måtte drejes om sin stub, når den skulle op mod vinden.)

Den stod på en lille jordforhøjning, var bygget op af fyrtømmer, dog var tømmeret i hatten af eg. Nede ved jorden var den i en højde af 3 alen (knap 2 m.) beklædt med brædder, og i øvrigt var den tækket med strå.




Der var to lofter (etager) i møllen foruden hatteloftet. Bredden på det første loft var 10 1/4 alen (ca. 6,50 m), på andet loft var den 8 alen bred og på hatteloftet 6 alen bred. Møllen var indrettet med 1 bræk og 1 skalkværn, som blev drevet med et 25 1/2 alens (ca. 16 m.) vindfang.

Også efter datidens forhold var Emmelev mølle lidt bitte. Til sammenligning havde Østrup mølle på samme tidspunkt et vindfang på 34 alen, der var 4 lofter i møllen og hele 5 kværne.

Hører man til dem, som er fascineret af gamle møller, er brandforsikringerne en guldgrube af oplysninger! Man kan nøje følge enhver om- eller tilbygning ved møllerne, idet de selvfølgelig nyforsikres hver gang, der sker en ændring. Emmelev mølle udvides betydeligt med årene, tænk blot på, hvor stort et foretagende den i dag er. Det hele kan følges gennem brandforsikringerne.

Vi håber, at nogen har fået mod på at se på brandforsikringer. Vi er lidt møllegale her i arkivet. Har nogen af vores læsere samme last, så kig ind i arkivet, vi har alle de første mølleforsikringer fra Otterup Kommune på lager!

ME

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn