Lokalhistorie i Krogsbølle Sogn Erna Pedersens barndomserindringer fra Bårdesø

---

Af Erna Pedersen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 62
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Faderen Rasmus Hansen blev kaldt Rasmus "Lys", fordi han var elektriker. Han var med til at starte Bårdesø Friskole, var med i gymnastik, i sognerådet og mange andre ting i sognet.

Jeg er nu blevet 70 år, og tænker tit på at fortælle mine arvinger om min fortid. Ikke fordi jeg tror, der er noget om mig personligt, der kan interessere jer, men fordi I måske får et lille indblik i, hvorledes livet dengang for ca. 65 år siden så ud. Selvfølgelig kan jeg ikke huske så meget fra dengang, men brevene, mine forældre har skrevet i tiden omkring første verdenskrig i 1914-1918, har givet et indblik af forholdene, som de var langt ude på landet, gemt godt af vejen, og hvor alle små ting var store forhindringer at komme over for min mor, der var alene med mig, som dengang var fire år; far var indkaldt i sikringsstyrken, som det hed, og "lå" i København, og jeg forstår af brevene, at far ikke var særlig modig, når han skulle på vagt om natten med skudklart gevær.

For at begynde med begyndelsen: Mor var kun 17 år, da hun blev husbestyrerinde hos sin farbror, som på det tidspunkt kun var 34 år, og enkemand for anden gang, sidste ægteskab varede kun i et år, så døde hans kone og nyfødte barn. Han havde et lille landbrug på 6 tdr. land, 3 tdr. foran huset og 3 tdr. bag, og midt imellem lå vejen, som dengang var privat for de fire ejendomme, der lå der. Stedet hedder Havreballe. De tre tdr. land foran huset var lavtliggende, og derfor var jorden der sort, og vi kaldte det "det side". Modsat blev de andre tre tdr. kaldt "det høje".

Der blev dyrket korn, roer og græs, som var det vigtigste foder for dyrene, men også ærter og lucerne, som blev grønthøstet, det vil sige, at det var ikke modent, før det blev brugt. Græsset, hvor køerne stod i tøjr om sommeren, blev sået om foråret tilligemed kornet, og næste år lå det som græsmark, som så blev høstet til hø til vinterfoder til vores køer. Foruden jorden ved huset, lejede man et stykke moseeng, som også blev høstet og kørt hjem, jeg husker, hvor det duftede dejligt af mange forskellige krydderurter.

Der skulle meget af den slags foder til, der var jo ikke meget andet. Også halmen fra kornet, når det blev tærsket, blev brugt både til foder og til strøelse under dyrene. I de gamle bindingsværkshuse var stalden kold for dyrene, derfor strøede man, hvor de skulle ligge, også hos grisene blev der lagt en god stak i den ene ende af stien, så der var en tør plet. Der var megen halm i møddingen, men det kom jo ud på marken igen, og blev omdannet til muld.

Som sagt kom mor som 17-årig fra Norup, hvor hun var født i det lille hus ved kirken, det ligger der vist endnu. Mormor var sypige, og syede både hjemme og rundt på gårdene, og morfar var daglejer på gårdene i omegnen, men han døde kun 54 år gammel, så ham har jeg aldrig kendt. Mor var fortvivlet, har hun fortalt, da hun skulle ud til sin farbror, hun følte, at nu var hele hendes ungdom ødelagt, hun havde alle sine venner i Norup, og det var meget livlige mennesker på den egn, helt anderledes end dem derude i Bårdesø, de var mere alvorlige og tog det hele lidt tungt. Men blive der skulle mor jo, og efterhånden gik det da også. Hun fik lov at komme på højskole i Høng, og det må have været en stor oplevelse for hende, for da jeg som stor pige så højskolebilledet af alle de piger, kunne mor huske hver enkelt med navn og fortalte mig mange ting om dem. Også foredragene havde gjort stort indtryk, hun huskede mange af emnerne, og det lå jo mange år tilbage.

Senere kom så far ind i billedet, han tjente som karl på Teglværksgården i Bårdesø. Far var født i Jersore i nærheden af Bogense, og han var, efter hvad der fortælles en meget estimeret mand. Han havde også været på Høng højskole og der taget undervisning i gymnastik, så det var nok helt naturligt, at han måtte lede karleholdet i Bårdesø. Far spillede violin og har mange gange spillet til folkedans og sanglege, og når folk holdt høstgilder i storstuen. Far og mor blev gift i 1909 og blev boende i huset i Havreballe sammen med farbror Peder. Far havde forskelligt arbejde, bl.a. var han på teglværket, som lå på Teglværksgårdens mark, og som blev styret af ejeren, som hed Ole Hansen.

Jeg blev født den 4. oktober 1911 kl. 11.00 om formiddagen efter at have plaget min mor i 9 måneder, hun var meget besværet og selve fødslen var svær, jeg var stor og vejede 4 kg. - og så var jeg lodden som en mus, slemt må det have været, for da min mormor så mig, slog hun hænderne sammen og sagde: "Gud fri os, hun er jo lodden!" Der har nok været lidt overtro med i spillet, det var der meget af, men efterhånden kom jeg da til at ligne et menneske.

Jeg husker ikke meget hjemmefra, før jeg var mellem 3-4 år, men jeg husker den første gang, far kom hjem på orlov, han gik en genvej over mosen fra Norup og Otterup og kom gående oppe fra "det høje", og mor sagde: Der kommer far! Og jeg løb, - men standsede, for det var jo ikke min far i det fremmede tøj. Far slog armene ud, og jeg fløj af sted og fik en tur højt op i luften, det elskede jeg, så vidste jeg, det var far, der var hjemme.

(Nu, hvor jeg sidder og skriver, mærker jeg, hvordan alting fra den tid kommer imod mig med den fornemmelse af tryghed, som jeg følte derhjemme dengang.)

Skrevet af Erna Pedersen i 1981.



NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn