00
Bemærk!!
NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.
Lokalhistorie i Norup Sogn
Slægten Hofman-Bang til Hofmansgave
Af Margit Egdal
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb
Et epos om slægten som videnskabsmænd, forskere og kunstnere.
4 generationer af slægten Hofman-Bang lil Hofmansgavc (førstnævnte ses på portrættet herover).
Niels Oluf Hofman-Bang blev den sidste i slægten der arvede stamhuset. Han var ugift, og da hans bror, Tyge, ligeledes var ugift og ikke havde børn, var der ingen arvinger til stamhuset, der kun kunne arves på mandssiden.
De sidste af slægtens ætlinge, som boede på Hofmansgavc var de tre frøkener Inge, Ellen og Ebba Hofman-Bang, søstre til Niels Oluf. Søstrene døde i henholdsvis 1970, 1971 og 1972. I denne slægt, som altid havde tegnet fremskridtet, var der som nævnt ingen arvinger. Men det var bestemt, at Hofmansgave skulle drives videre i slægtens ånd.
I dag er Hofmansgave således en stiftelse, hvor der på markerne drives forsøg med planteavl. Desuden uddeler stiftelsen Hofmansgave betydelige beløb til planteforskning. F.eks. blev der i 1992 uddelt 2.9 mill. Kr. til støtte af forsøg med beskyttelse af bygplanters fotosyntese ved høj lysintensitet og lav temperatur, rapsforædling, forædling af Campanula, fremme af den naturlige modstandsdygtighed mod svampeangreb i byg og andre frøsorter, biomasseproduktion og genvækst i korn, kølelagring og skovplanters kvalitet, planters kvælstofomsætning, kuldestres respons i hvede og byg, plantebeskyttelse i kålafgrøder m.fl.
Slægten Hofman-Bang til Hofmansgave
"Foregangsmænd indenfor kunst og videnskab" - så enkelt kan slægten Hofman Bang til Hofmansgave beskrives. Slægten har haft betydning langt udover sin samtid. Dens kunst lever endnu, og den viden og fremsynethed, som slægten besad, drager vi nytte af i dag.
I 1783 kom den første Hofman til stedet. Han rev den gamle forfaldne hovedbygning ned, og igangsatte opførelsen af den nuværende hovedbygning i 1784. Samme år oprettede han stamhuset Hofmansgave og bestemte, at gården skulle bære samme navn, og at slægten altid skulle bebo godset.
Niels de Hofman døde allerede 1785. Hans slægtning og arving til godset, Niels Bang, var mindreårig. Godset blev drevet af hans far, indtil Niels, der skulle antage navnet Hofman Bang, selv overtog stamhuset i 1801.
Allerede tidligt havde Niels Hofman Bang kastet sig over studiet af naturvidenskaberne, især botanik. Hele sit liv vedblev han de botaniske studier, og hans forskning indenfor feltet gav ny viden om botaniske forhold.
Han var den Hofman Bang, der indledte slægtens naturvidenskabelige æra. I det følgende redegøres for nogle af slægtens landvindinger indenfor botanikken.
"Den egentlige klassisk-botaniske egn af Danmark"
Således karakteriseres Hofmansgave-egnen, som i 1800-tallet blev midtpunktet for botaniske undersøgelser, idet det var her mange plantearter for første gang blev iagttaget og beskrevet. J W. Hornemanns Dansk økonomisk Plantelære udkom i 1796. Allerede i 2. udgaven fra 1806 er Hofmansgave fyldigt repræsenteret, idet 40 sjældnere plantearter opgives herfra. I 3. udgaven fra 1821 er Hofmansgave et stadigt tilbagevendende navn, ligeledes Hals overdrev, i dag kaldet Enebærodde, og flere andre steder i samme egn.
Hofman Bang gav sig dog ikke blot af med de højere planter, han var også en vidende fykolog. Han ransagede de nordfynske kyster, søer og damme, opdagede og beskrev stedse nye arter og meddelte Hornemann mange bidrag til Flora Danica. Opdagelsen af f.eks. blågrønne sandalgers geologiske betydning for dannelsen af nyt land kan tilskrives Hofman Bang - ligesom mange andre nyopdagelser. Vegetationen på den nyinddæmmede strand ved Hofmansgave blev især fyldigt beskrevet.
Videnskabsmænd besøgte Hofmansgave, H.C.Ørsted var en af dem. Den berømte botaniker Hornemann kom her ofte, og atter andre uddannedes herfra, f.eks. botanikeren H.C. Lyngbye, som var huslærer på Hofmansgave 1812-16. Han blev brændende optaget af fykologien, og han gjorde både sig selv og Hofmansgave berømte, også Flora Danica skylder ham mange bidrag.
N.E. Hofman Bang, der drev godset fra 1840, nærede også en levende interesse for botanikken. Han ydede, som sin forgænger, en stor del bidrag til videnskabelige værker, bl.a. til Joh. Langes flora og til Flora Danica. På sine ældre dage helligede han sig pomologien og sin elskede have på Hofmansgave.
I langt højere grad blev det dog N. Hofman Bangs plejedatter, Frøken Caroline Rosenberg, der blev bæreren af den botaniske tradition på Hofmansgave. Lige fra hun i 1838 kom til Hofmansgave og til sin død studerede hun botanik. Både som florist og fykolog gjorde hun sig stærkt gældende og har beriget den nordfynske flora med en mængde fund. Som kender af havalger og mosser vandt hun sit største ry.
Fra Hofmansgave bredte den botaniske interesse sig ud over Nordfyn. I slutningen af 1800-tallet gjorde andre sig bemærket, f eks. Elias Møller på Østrupgård og skovfoged Frants Petersen i Bederslev Dale.
I botanisk henseende er Nordfyn således intet Terra incognita.
1800-tallets mange botaniske opdagelser hæfter vi os måske ikke så meget ved i dag, hvor den danske flora er velkendt. Vi nøjes med at beundre det prægtige herbarium på Hofmansgave, vi begejstres over, at H.C. Andersen fandt inspiration på Hofmansgave til sit lille eventyr "Vanddråben" - i virkeligheden var godset slet ikke til at komme udenom! Måske glæder vi os i dag mest over den vidunderlige park! Men betænk - vi står i stor gæld til slægten Hofman Bang!!
"I landoeconomisk henseende"
I 1800-tallet gennemgik det danske landbrug en forvandling. Efter stavnsbåndets løsen, landsbyfælleskabets ophør, hoveriets ophør m.v. var der brug for nye og forbedrede metoder til jordbearbejdning og husdyrbrug.
Hofmansgave var anset for at være en af landets bedst drevne herregårde, og dygtige unge landmænd søgte i stort tal hertil for at lære. Hofmansgave var det første sted, hvor roerne vandt indpas, og hvor der blev gjort forsøg med malkekvæg o.s.v. En lang række "det var her det skete første gang" kan opregnes - her fortælles om nogle af slægtens fortjenester på landbrugsområdet:
Niels Hofman Bang, født 1776, havde stor interesse i agerbrug og praktisk landbrug. Han var foregangsmand med kartoffeldyrkning, rajgræsdyrkning, hørdyrkning, mergling, frugttræsplantning og hedeplantning.
Niels Erik Hofman Bang blev født på Hofmansgave i 1803. Han fik en alsidig videnskabelig uddannelse, som også omfattede landbrugsvidenskab. I 1830'erne opholdt han sig i Sverige, hvorfra han i 1840 vendte tilbage til Danmark og overtog forpagtningen af Hofmansgave. Med sig bragte han den svenske harve, en helt ny og effektiv harvetype. Danskharven har smalle tænder, som spidser til, hvorimod svenskharvens tænder er både længere og kraftigere og bliver bredere mod enden. Denne harvetype var langt bedre egnet til den omstilling i jordbruget, som fandt sted i 1800-tallet. Svenskharven kom i brug overalt, og er i dag indbegrebet af en harve, en ganske almindelig harve - en harve som dog betød en revolution af hele det danske landbrug.
Harver, tromler, såmaskiner, knusere og forskellige andre redskaber blev indført fra mange lande. Redskaberne blev afprøvet og forbedrede, og mange vandt udbredelse, men ingen som den svenske harve, der spredtes i tusindtal.
I 1845 startede en landbrugsskole på Hofmansgave! En af Danmarks første læreanstalter i landbrug overhovedet! Undervisningen var væsentlig teoretisk i agerbrug, kvægavl, bogholderi, tegning, matematik, landmåling, nivellering, botanik, kemi, fysik samt kommunal- og landboforhold. Der afholdtes jævnlig eksaminationer og ekskursioner. I raps- og kornhøsten deltog eleverne i det praktiske arbejde. Der var dygtige lærere, såsom forstkandidat Meyer, cand. polyt. Sødring, cand. polyt. Knud Høyer og eksam. jur. avls- og godsforvalter Lund på Hofmansgave. Selv underviste N.E. Hofman Bang også, og i de 11 år skolen bestod, var den godt søgt af dannede og bemidlede unge mænd, et års ophold kostede 5-600 kr. Der var årligt omkring en halv snes elever på selve landbrugsskolen, men i langt større tal uddannedes der samtidig "alm." elever ved Hofmansgave.
N.E. Hofman Bang var en kyndig landbrugsforsker. Han holdt foredrag rundt om i landet og offentliggjorde forsøgsresultater, afhandlinger m.v. i Tidsskrift for Landøkonomi, Ugeskrift for Landmænd m.fl., han var en yderst produktiv landøkonomisk forfatter. Han var en autoritet indenfor fåreavl og uldsortering. Han indførte alsikekløver og italiensk rajgræs i græsmarken, og han virkede for rodfrugtdyrkningens udbredelse. Havebrug og frugtavl var en særlig mærkesag. Fra træskolen i Orleans indkøbte han omkring 50.000 frugttræer, som blev fordelt rundt omkring i Danmark.
En søskendeflok
Niels Erik Hofman-Bang, født 1844, død 1929, blev i 1871 gift med Charlotte Louise Müller, født 1851, død 1934.
Parret fik i alt 9 børn - en børneflok med betydelige kunstneriske anlæg. Flokken talte både en forfatterinde, en malerinde og en billedhuggerinde! De blev med rette berømte som skabere af stor kunst!
Forfatterinden Inge Hofman-Bang skrev en lang række digte, skuespil og romaner for børn, unge og voksne. I Lokalhistorisk Arkiv i Otterup findes nogle af hendes bøger: Strejflys fra 1925, Jonas (1944), Mørke og lys (passionsspil opført på Rønde højskole i 1958), Peberroden og andre rids (1958), Portvagt for Danmark (1962), Ben Juda - den udvalgte (1964) og Oktobernatten 1412 (1973 - historisk roman som forfatterinden fuldendte før sin død i 1970). Desuden har hun i artikler beskrevet livet på Hofmansgave.
Malerinden Ellen Hofman-Bang er her på egnen mest kendt for sine altertavler til kirkerne i Gerskov og i Otterup. Hun er også kunstneren bag altertavlen i Sct. Peters kirke i Randers og så langt væk som på Færøerne, i Nordskala kirke, har hun en altertavle hængende.
Hun malede flere nationale genrebilleder, f.eks. "Dronning Margrethe stifter den nordiske union 1397". Et andet i samme genre, portrættet af dronning Dagmar og hendes mor, smykkede kongeparrets vægge på Amalienborg.
Rundt om på Nordfyn kan man være heldig at støde på hendes fine billeder i private hjem. F.eks. billedet af smeden i Hasmark, Erik Mikkelsen og hans kone Mette Marie, som hun malede 1907. Desuden illustrerede Ellen Hofman-Bang flere bøger, søsterens bl.a. En illustreret udgave af Fadervor var blandt hendes arbejder i 1939.
Billedhuggerinden Ausa Hofman-Bang. I det lille museum på Hofmansgave kan man se en kopi af bl.a. et af Ausas betydelige værker, "En af de mange" kaldte hun sin faldne kriger fra 1915. Originalen i bronze findes ved Garnisons kirke i København.
Hensigten med dette skrift har været at opregne slægten Hofman-Bangs fortjenester. Dette lader sig dog ingenlunde gøre på beskeden plads! Ved læsning af f.eks. Ugeskrift for Landmænd støder man gang på gang på nye interessante ting, som Hofman-Bangerne var involveret i. Og skal man også opregne botaniske resultater, bliver listen lang! I Lokalhistorisk Arkiv i Otterup kan man fordybe sig yderligere i kildeskrifter, som hermed anbefales til videre studier!
Barok eller rokoko?
Hofmansgaves hovedbygning er ikke nogen "borg" med tårn og tinde, men en hyggelig bolig i barokstil. - Sådan beskrev Inge Hofman-Bang selv sit hjem.
Derfor bliver man noget overrasket, når hovedbygningen andre steder beskrives som rokoko!
Er Hofmansgaves hovedbygning egentlig opført i barok eller rokoko? Snart læser man det ene og snart det andet! Det må vi have en fagmand til at afgøre, og vi har spurgt arkitekt Jørgen Ganshorn, tidl. museumsinspektør i Den fynske Landsby:
Hofmansgave er opført 1784-1787, d.v.s. tiden er rokoko. Man må da også kalde bygningen rokoko, hvilket ses af udsparingerne med knækkede hjørner ved vinduerne, som er typiske rokokotræk, der også findes på f.eks. Lerchenborg og på en del bygninger omkring Amalienborg. Det profilerede murværk med ørelisener - flade piller som kun træder lidt frem fra murfladen, uden kapitæl - er også typisk rokoko.
Dog er det rokoko iblandet barok - eller en gammeldags bygning for tiden. Typisk for rokoko er det usymmetriske - og Hofmansgave er meget symmetrisk, altså baroktræk. De stejle tage og de kraftige, svulstige gesimser er også baroktræk.
Alt i alt: Bygningen er rokoko med ældre træk!
Tvivlsspørgsmål kan der i øvrigt være nok af, når man beskæftiger sig med Hofmansgave. Navne og årstal kan nemt forveksles - og det bliver også flittigt gjort i litteraturen om Hofmansgave. Årstallene er noget helt for sig selv. Der opgives ofte forskellige årstal for samme begivenheder. Hvilke er så de rigtige? Hvornår blev landvæsensinstituttet på Hofmansgave f.eks. oprettet? I 1843, 1844 eller 1845? Alle tre år nævnes. Først år 1845 skulle eleverne dog være startet på instituttet, så dette år er valgt til dette skrift. Man skal være opmærksom på, at helt præcise årstal kan først rammes, når man sidder med originale dokumenter i hænderne.
Margit Egdal
NordfynsWebKlik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner
Fortidsminder
Gadekær
Kirker
Mindesmærker
Naturområder
Slotte og herregårde
Skulpturer
Øvrige
Lokalhistorie
Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne
Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
Af Margit Egdal
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb
Et epos om slægten som videnskabsmænd, forskere og kunstnere.
 | Niels Hofman (Bang) 1776-1855 Niels Erik Hofman Bang 1803-1886 Niels Erik Hofman-Bang 1844-1929 Niels Oluf Hofman-Bang 1872-1951 |
Niels Oluf Hofman-Bang blev den sidste i slægten der arvede stamhuset. Han var ugift, og da hans bror, Tyge, ligeledes var ugift og ikke havde børn, var der ingen arvinger til stamhuset, der kun kunne arves på mandssiden.
De sidste af slægtens ætlinge, som boede på Hofmansgavc var de tre frøkener Inge, Ellen og Ebba Hofman-Bang, søstre til Niels Oluf. Søstrene døde i henholdsvis 1970, 1971 og 1972. I denne slægt, som altid havde tegnet fremskridtet, var der som nævnt ingen arvinger. Men det var bestemt, at Hofmansgave skulle drives videre i slægtens ånd.
I dag er Hofmansgave således en stiftelse, hvor der på markerne drives forsøg med planteavl. Desuden uddeler stiftelsen Hofmansgave betydelige beløb til planteforskning. F.eks. blev der i 1992 uddelt 2.9 mill. Kr. til støtte af forsøg med beskyttelse af bygplanters fotosyntese ved høj lysintensitet og lav temperatur, rapsforædling, forædling af Campanula, fremme af den naturlige modstandsdygtighed mod svampeangreb i byg og andre frøsorter, biomasseproduktion og genvækst i korn, kølelagring og skovplanters kvalitet, planters kvælstofomsætning, kuldestres respons i hvede og byg, plantebeskyttelse i kålafgrøder m.fl.
Slægten Hofman-Bang til Hofmansgave
"Foregangsmænd indenfor kunst og videnskab" - så enkelt kan slægten Hofman Bang til Hofmansgave beskrives. Slægten har haft betydning langt udover sin samtid. Dens kunst lever endnu, og den viden og fremsynethed, som slægten besad, drager vi nytte af i dag.
I 1783 kom den første Hofman til stedet. Han rev den gamle forfaldne hovedbygning ned, og igangsatte opførelsen af den nuværende hovedbygning i 1784. Samme år oprettede han stamhuset Hofmansgave og bestemte, at gården skulle bære samme navn, og at slægten altid skulle bebo godset.
Niels de Hofman døde allerede 1785. Hans slægtning og arving til godset, Niels Bang, var mindreårig. Godset blev drevet af hans far, indtil Niels, der skulle antage navnet Hofman Bang, selv overtog stamhuset i 1801.
Allerede tidligt havde Niels Hofman Bang kastet sig over studiet af naturvidenskaberne, især botanik. Hele sit liv vedblev han de botaniske studier, og hans forskning indenfor feltet gav ny viden om botaniske forhold.
Han var den Hofman Bang, der indledte slægtens naturvidenskabelige æra. I det følgende redegøres for nogle af slægtens landvindinger indenfor botanikken.
"Den egentlige klassisk-botaniske egn af Danmark"
Således karakteriseres Hofmansgave-egnen, som i 1800-tallet blev midtpunktet for botaniske undersøgelser, idet det var her mange plantearter for første gang blev iagttaget og beskrevet. J W. Hornemanns Dansk økonomisk Plantelære udkom i 1796. Allerede i 2. udgaven fra 1806 er Hofmansgave fyldigt repræsenteret, idet 40 sjældnere plantearter opgives herfra. I 3. udgaven fra 1821 er Hofmansgave et stadigt tilbagevendende navn, ligeledes Hals overdrev, i dag kaldet Enebærodde, og flere andre steder i samme egn.
Hofman Bang gav sig dog ikke blot af med de højere planter, han var også en vidende fykolog. Han ransagede de nordfynske kyster, søer og damme, opdagede og beskrev stedse nye arter og meddelte Hornemann mange bidrag til Flora Danica. Opdagelsen af f.eks. blågrønne sandalgers geologiske betydning for dannelsen af nyt land kan tilskrives Hofman Bang - ligesom mange andre nyopdagelser. Vegetationen på den nyinddæmmede strand ved Hofmansgave blev især fyldigt beskrevet.
Videnskabsmænd besøgte Hofmansgave, H.C.Ørsted var en af dem. Den berømte botaniker Hornemann kom her ofte, og atter andre uddannedes herfra, f.eks. botanikeren H.C. Lyngbye, som var huslærer på Hofmansgave 1812-16. Han blev brændende optaget af fykologien, og han gjorde både sig selv og Hofmansgave berømte, også Flora Danica skylder ham mange bidrag.
N.E. Hofman Bang, der drev godset fra 1840, nærede også en levende interesse for botanikken. Han ydede, som sin forgænger, en stor del bidrag til videnskabelige værker, bl.a. til Joh. Langes flora og til Flora Danica. På sine ældre dage helligede han sig pomologien og sin elskede have på Hofmansgave.
I langt højere grad blev det dog N. Hofman Bangs plejedatter, Frøken Caroline Rosenberg, der blev bæreren af den botaniske tradition på Hofmansgave. Lige fra hun i 1838 kom til Hofmansgave og til sin død studerede hun botanik. Både som florist og fykolog gjorde hun sig stærkt gældende og har beriget den nordfynske flora med en mængde fund. Som kender af havalger og mosser vandt hun sit største ry.
Fra Hofmansgave bredte den botaniske interesse sig ud over Nordfyn. I slutningen af 1800-tallet gjorde andre sig bemærket, f eks. Elias Møller på Østrupgård og skovfoged Frants Petersen i Bederslev Dale.
I botanisk henseende er Nordfyn således intet Terra incognita.
1800-tallets mange botaniske opdagelser hæfter vi os måske ikke så meget ved i dag, hvor den danske flora er velkendt. Vi nøjes med at beundre det prægtige herbarium på Hofmansgave, vi begejstres over, at H.C. Andersen fandt inspiration på Hofmansgave til sit lille eventyr "Vanddråben" - i virkeligheden var godset slet ikke til at komme udenom! Måske glæder vi os i dag mest over den vidunderlige park! Men betænk - vi står i stor gæld til slægten Hofman Bang!!
"I landoeconomisk henseende"
I 1800-tallet gennemgik det danske landbrug en forvandling. Efter stavnsbåndets løsen, landsbyfælleskabets ophør, hoveriets ophør m.v. var der brug for nye og forbedrede metoder til jordbearbejdning og husdyrbrug.
Hofmansgave var anset for at være en af landets bedst drevne herregårde, og dygtige unge landmænd søgte i stort tal hertil for at lære. Hofmansgave var det første sted, hvor roerne vandt indpas, og hvor der blev gjort forsøg med malkekvæg o.s.v. En lang række "det var her det skete første gang" kan opregnes - her fortælles om nogle af slægtens fortjenester på landbrugsområdet:
Niels Hofman Bang, født 1776, havde stor interesse i agerbrug og praktisk landbrug. Han var foregangsmand med kartoffeldyrkning, rajgræsdyrkning, hørdyrkning, mergling, frugttræsplantning og hedeplantning.
Niels Erik Hofman Bang blev født på Hofmansgave i 1803. Han fik en alsidig videnskabelig uddannelse, som også omfattede landbrugsvidenskab. I 1830'erne opholdt han sig i Sverige, hvorfra han i 1840 vendte tilbage til Danmark og overtog forpagtningen af Hofmansgave. Med sig bragte han den svenske harve, en helt ny og effektiv harvetype. Danskharven har smalle tænder, som spidser til, hvorimod svenskharvens tænder er både længere og kraftigere og bliver bredere mod enden. Denne harvetype var langt bedre egnet til den omstilling i jordbruget, som fandt sted i 1800-tallet. Svenskharven kom i brug overalt, og er i dag indbegrebet af en harve, en ganske almindelig harve - en harve som dog betød en revolution af hele det danske landbrug.
Harver, tromler, såmaskiner, knusere og forskellige andre redskaber blev indført fra mange lande. Redskaberne blev afprøvet og forbedrede, og mange vandt udbredelse, men ingen som den svenske harve, der spredtes i tusindtal.
I 1845 startede en landbrugsskole på Hofmansgave! En af Danmarks første læreanstalter i landbrug overhovedet! Undervisningen var væsentlig teoretisk i agerbrug, kvægavl, bogholderi, tegning, matematik, landmåling, nivellering, botanik, kemi, fysik samt kommunal- og landboforhold. Der afholdtes jævnlig eksaminationer og ekskursioner. I raps- og kornhøsten deltog eleverne i det praktiske arbejde. Der var dygtige lærere, såsom forstkandidat Meyer, cand. polyt. Sødring, cand. polyt. Knud Høyer og eksam. jur. avls- og godsforvalter Lund på Hofmansgave. Selv underviste N.E. Hofman Bang også, og i de 11 år skolen bestod, var den godt søgt af dannede og bemidlede unge mænd, et års ophold kostede 5-600 kr. Der var årligt omkring en halv snes elever på selve landbrugsskolen, men i langt større tal uddannedes der samtidig "alm." elever ved Hofmansgave.
N.E. Hofman Bang var en kyndig landbrugsforsker. Han holdt foredrag rundt om i landet og offentliggjorde forsøgsresultater, afhandlinger m.v. i Tidsskrift for Landøkonomi, Ugeskrift for Landmænd m.fl., han var en yderst produktiv landøkonomisk forfatter. Han var en autoritet indenfor fåreavl og uldsortering. Han indførte alsikekløver og italiensk rajgræs i græsmarken, og han virkede for rodfrugtdyrkningens udbredelse. Havebrug og frugtavl var en særlig mærkesag. Fra træskolen i Orleans indkøbte han omkring 50.000 frugttræer, som blev fordelt rundt omkring i Danmark.
En søskendeflok
Niels Erik Hofman-Bang, født 1844, død 1929, blev i 1871 gift med Charlotte Louise Müller, født 1851, død 1934.
Parret fik i alt 9 børn - en børneflok med betydelige kunstneriske anlæg. Flokken talte både en forfatterinde, en malerinde og en billedhuggerinde! De blev med rette berømte som skabere af stor kunst!
Forfatterinden Inge Hofman-Bang skrev en lang række digte, skuespil og romaner for børn, unge og voksne. I Lokalhistorisk Arkiv i Otterup findes nogle af hendes bøger: Strejflys fra 1925, Jonas (1944), Mørke og lys (passionsspil opført på Rønde højskole i 1958), Peberroden og andre rids (1958), Portvagt for Danmark (1962), Ben Juda - den udvalgte (1964) og Oktobernatten 1412 (1973 - historisk roman som forfatterinden fuldendte før sin død i 1970). Desuden har hun i artikler beskrevet livet på Hofmansgave.
Malerinden Ellen Hofman-Bang er her på egnen mest kendt for sine altertavler til kirkerne i Gerskov og i Otterup. Hun er også kunstneren bag altertavlen i Sct. Peters kirke i Randers og så langt væk som på Færøerne, i Nordskala kirke, har hun en altertavle hængende.
Hun malede flere nationale genrebilleder, f.eks. "Dronning Margrethe stifter den nordiske union 1397". Et andet i samme genre, portrættet af dronning Dagmar og hendes mor, smykkede kongeparrets vægge på Amalienborg.
Rundt om på Nordfyn kan man være heldig at støde på hendes fine billeder i private hjem. F.eks. billedet af smeden i Hasmark, Erik Mikkelsen og hans kone Mette Marie, som hun malede 1907. Desuden illustrerede Ellen Hofman-Bang flere bøger, søsterens bl.a. En illustreret udgave af Fadervor var blandt hendes arbejder i 1939.
Billedhuggerinden Ausa Hofman-Bang. I det lille museum på Hofmansgave kan man se en kopi af bl.a. et af Ausas betydelige værker, "En af de mange" kaldte hun sin faldne kriger fra 1915. Originalen i bronze findes ved Garnisons kirke i København.
Hensigten med dette skrift har været at opregne slægten Hofman-Bangs fortjenester. Dette lader sig dog ingenlunde gøre på beskeden plads! Ved læsning af f.eks. Ugeskrift for Landmænd støder man gang på gang på nye interessante ting, som Hofman-Bangerne var involveret i. Og skal man også opregne botaniske resultater, bliver listen lang! I Lokalhistorisk Arkiv i Otterup kan man fordybe sig yderligere i kildeskrifter, som hermed anbefales til videre studier!
| Niels Erik Hofman-Bang: |
| Niels Erik Hofman-Bang, f.13.4.1844, d. 29.11.1929. Cand. polit., kontorchef i Landmandsbanken, stamhusbesidder, hofjægermester. Gift 8.9.1871 med Charlotte Louise Müller, f. 7.2.1851, d.14.9.1934. Der var 9 børn i ægteskabet:
|
Barok eller rokoko?
Hofmansgaves hovedbygning er ikke nogen "borg" med tårn og tinde, men en hyggelig bolig i barokstil. - Sådan beskrev Inge Hofman-Bang selv sit hjem.
Derfor bliver man noget overrasket, når hovedbygningen andre steder beskrives som rokoko!
Er Hofmansgaves hovedbygning egentlig opført i barok eller rokoko? Snart læser man det ene og snart det andet! Det må vi have en fagmand til at afgøre, og vi har spurgt arkitekt Jørgen Ganshorn, tidl. museumsinspektør i Den fynske Landsby:
Hofmansgave er opført 1784-1787, d.v.s. tiden er rokoko. Man må da også kalde bygningen rokoko, hvilket ses af udsparingerne med knækkede hjørner ved vinduerne, som er typiske rokokotræk, der også findes på f.eks. Lerchenborg og på en del bygninger omkring Amalienborg. Det profilerede murværk med ørelisener - flade piller som kun træder lidt frem fra murfladen, uden kapitæl - er også typisk rokoko.
Dog er det rokoko iblandet barok - eller en gammeldags bygning for tiden. Typisk for rokoko er det usymmetriske - og Hofmansgave er meget symmetrisk, altså baroktræk. De stejle tage og de kraftige, svulstige gesimser er også baroktræk.
Alt i alt: Bygningen er rokoko med ældre træk!
Tvivlsspørgsmål kan der i øvrigt være nok af, når man beskæftiger sig med Hofmansgave. Navne og årstal kan nemt forveksles - og det bliver også flittigt gjort i litteraturen om Hofmansgave. Årstallene er noget helt for sig selv. Der opgives ofte forskellige årstal for samme begivenheder. Hvilke er så de rigtige? Hvornår blev landvæsensinstituttet på Hofmansgave f.eks. oprettet? I 1843, 1844 eller 1845? Alle tre år nævnes. Først år 1845 skulle eleverne dog være startet på instituttet, så dette år er valgt til dette skrift. Man skal være opmærksom på, at helt præcise årstal kan først rammes, når man sidder med originale dokumenter i hænderne.
Margit Egdal
NordfynsWeb
Udvalgte emner
Fortidsminder
Gadekær
Kirker
Mindesmærker
Naturområder
Slotte og herregårde
Skulpturer
Øvrige
Lokalhistorie
Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne
Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré
Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005
NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005
NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....Læs mere
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 202307. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....Læs mere
Barbera d'Alba21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....Læs mere
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk
