Lokalhistorie i Otterup Sogn De første gader i Otterup

---

Af Solveig Palm Hansen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 69
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Ved begyndelsen af det 20. århundrede var Otterup Nordfyns vigtigste og største by, mente i hvert fald borgerne.

Da jernbanen kom i 1882, havde Otterup fået den største station på strækningen. Der var billetsalg og ventesal i stationsbygningen, hvor stationsforstander Lund boede i den ene ende.

Toget havde vogne til 3. klasse, samt en 1. klasses kupé, der blev benyttet af herskabet på Hofmansgave og af enkefru Speyer, som ejede Otterup Apotek, der var det eneste i byen, desuden var der apoteker i Bogense og Odense. Før jernbanen kom, måtte folk fra Otterup, som ville til Odense, enten gå eller dem der havde hest og vogn benytte sig af det; der var nu ikke mange, som havde hest og vogn.

Den første gade i den nye Otterup stationsby gik mellem stationen og landevejen til Odense og hed naturligvis Stationsvejen, senere omdøbt til det lidt finere "Jernbanegade". Her lå der på den ene side en isenkramforretning og på modsat side en urmagerforretning. Efterhånden blev der bygget forskellige forretninger i gaden; der var en bager, en viktualiehandel, et maltgøreri o.s.v.

I Jernbanegade blev der oprettet en teknisk skole, hvor de forskellige unge lærlinge gik i skole. Før skolen blev bygget, måtte de cykle til Odense og det kunne godt være en barsk tur en kold vinteraften.

Senere blev der anlagt en gade fra midten af Jernbanegade til Nørregade, den kom til at hedde Bredgade. På modsat side blev Tværgade anlagt, denne gade endte blindt og blev derfor kaldt blindtarmen! Der var, dengang som nu, vittige hoveder til at finde på den slags. Øgenavne var også i høj kurs, de fleste borgere havde øgenavne. Alle kendte hinanden og vidste hvor de forskellige boede og hvad de lavede. Mange mænd arbejdede på geværfabrikken, og deres koner arbejdede på ammunitionsfabrikken. Der var også en træskofabrik, hvor nogle arbejdede.

Det første der blev bygget i Bredgade var et mejeri, her blev der også arbejdspladser. Ved mejeriet åbnede der et mælkeudsalg og en osteforretning, hvor der var 2 damer ansat. Desuden blev gaden ret hurtigt bebygget af forretningsfolk.

Overfor mejeriet byggede byens skomager et hus med skoudsalg i stueetagen og beboelse på 1. salen. Skomagerens kone passede butikken og var en meget dygtig sælger, hun kunne straks, når hun så kundens fod, bedømme hvilken sko, der passede bedst. Længere op mod Jernbanegade boede urmageren og derefter, på hjørnet af Jernbanegade og Bredgade, blev Sparekassen bygget; den første bestyrer her var førstelærer N.C. Andersen, som hurtigt blev en kendt mand i byen og omegnen.

På modsat hjørne var der slagterforretning, og ved siden af denne lå der en trikotageforretning.

I Bredgade var der også barber Hansen, jeg kan huske, at min far som var begyndt at blive skaldet, ikke mente, at han skulle betale fuld pris!

Hertil sagde barberen: "Jeg skal da have findeløn." Et sæbehus var der også og en stor manufakturforretning, hvor man kunne købe alt, lige fra dyner og lagenlærred til kjolestoffer og uldne strømper og sokker; senere kunne man også købe frakker og færdigsyede kjoler, hvilket var noget helt nyt, da man ellers fik syet kjoler hos en syerske og frakker hos skrædderen, som også havde en fin forretning i Bredgade. I Bredgade var der yderligere en sadelmagerforretning, som leverede store, fine spisestuemøbler, dagligstuemøbler og her kunne man få repareret seletøj. Lige overfor forretningen startede sadelmageren en biograf i Otterup. Her blev der vist film hver søndag eftermiddag for børnene - onsdag og søndag aften var der film for de voksne, man var skam med på noderne i Otterup.

Længst nede mod Nørregade lå en damefrisørsalon, som blev drevet af mejeribestyrerens datter, og ved siden af hendes forretning var der en cigarforretning. På den anden side lå der et autoværksted og en benzintank.

Otterup kro lå, hvor Bredgade, Søndergade og Nørregade mødes. Hver vinter i januar var der underholdning på kroen. Nogle af byens borgere lavede revy over årets begivenheder, og de unge mennesker, som havde evner i den retning, optrådte på kroens scene.

Jeg husker især et år, hvor man opførte stykket "Brødrene Østermans huskors", her optrådte byens billedhuggersvend, maler og urmager, som et herligt trekløver. Det var en succes, som næsten væltede salen! Når der var revy om byens forskellige borgere, sad de spændt nede i salen og ventede på, om der mon kom noget om dem, for det var ligefrem en reklame at blive nævnt; oven i købet en gratis reklame!

Overfor kroen lå der en stor gård, som tilhørte gårdejer Christian Hansen. Han var en meget afholdt sognerådsformand. Hele Strandvejen er anlagt på hans jord.

Der var også en håndværkerforening, som Otterups håndværksmestre havde startet. Den holdt 2 fester om året, en juletræsfest og en høstfest, som begge blev holdt på kroen. Der var spisning til begge fester, og der var altid fuldt hus.

Det var en tryg og god tilværelse vi levede dengang - meget anderledes end nu og meget bedre, synes jeg.

Solveig Palm Hansen, Otterup, i august 2002.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn