Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Otterup Sogn
Helgas hjemmebageri

Af Helga Pedersen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 35
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Jeg blev enke i 1959. Så måtte jeg jo se at finde på noget, jeg kunne tjene lidt ved, og det blev hjemmebageriet!

Jeg ville egentlig have en kiosk, men det måtte man ikke i et villakvarter. Hvis jeg derimod trak kiosken ind i huset, var det i orden, så det gjorde jeg. Vinduet blev lukket op, en markise sat på, og så stod vi og handlede ud gennem vinduet.

I starten fik jeg brød og skærekager dels fra Klintebjerg-bageren, dels fra Aktiebageren.

Så var det, at min bror sagde: "Hvorfor bager du ikke selv ? Det kan du da godt." Så tænkte jeg - ja, de 10 franskbrød jeg sælger om dagen fra Aktiebageren, dem kunne jeg sagtens bage. Så gik jeg til politimesteren for at få tilladelse til at bage selv. - "Nu ser jeg lovene igennem først", sagde han, "så kan du komme igen på næste torsdag." "Men jeg står uden brød på hylderne på mandag", sagde jeg. "Så sæt dig ned, så skal jeg lige se, mens du er her". Og så måtte jeg gå hjem og bage med det samme.

Jeg bestilte en røremaskine og en ekstra ovn til at sætte på bordet. Og så gik det ellers for sig med at bage. Fra starten om morgenen bagte jeg franskbrød og boller, brunsviger og kringle. Op på dagen kom der så mere - snegle, horn og lagkagebunde. Småkager måtte jeg købe oppe fra Jenny Larsen på Damløkkevej. Hun kom hver uge med småkager, sommetider 2-3 gange om ugen. Kokosmakroner bagte jeg selv, det var noget, jeg havde så nemt ved.

Det gik jo som varmt brød det hele. Jeg fik alle tiders pige til hjælp. Hun kunne klare det hele - både være med til at bage og sælge i forretningen. Mens jeg var på sygehuset en 2-3 uger havde hun fået nye opskrifter, så der var en ny kage i min forretning, da jeg kom hjem.

Grossisterne sagde: "Du kan ikke blive ved med at holde til det". "Ok jo" sagde jeg. Jeg brækkede benet et år til jul, men jeg svang gipsbenet ned i kælderen efter marmelade og margarine - det var jo nødvendigt.

Det var en dejlig forretning. Jeg var glad for skolebørnene. Dem leverede jeg sodavand og brød til, da kommuneskolen åbnede. Børnene skulle have noget de kaldte "lynkuchen". Sådan sagde de, fordi jeg lavede dem, mens de stod og ventede. Det var træstammer, og det var noget børnene kunne lide. De blev lavet af gammelt brød, sandkage og kringle, som havde ligget et par dage. Så kørte jeg det gennem kødhakkeren, blandede det med florsukker, marmelade, rom og kakao. Så havde jeg en god dej, der kunne rulles som træstammer, og til slut blev de trillet i kokosmel. "Har du flere", sagde børnene gerne - "nogen af de her gode, du ved", og så måtte jeg ud at lave nogle flere. Jeg lavede nogle små til 5 øre og nogle store til 10 øre. Så fik børnene "lynkuchen", og så fik de skældud ovre på skolen, fordi de rendte over til faster og moster - jeg havde mange nevøer og niecer, der gik på skolen.

Efterhånden som jeg bagte, blev ovnen og røremaskinen for lille, så jeg måtte have den store røremaskine "Maren" på gulvet og så en stor ovn med 4 store plader. Mit køkken måtte udvides, der måtte tages et stykke ind fra soveværelset, for at ovnen kunne stå bag døren. Jeg havde 3 sække mel til at stå under et bord med forhæng for, og der stod også sukker og alt, hvad jeg skulle bruge, også marmeladespandene, det skulle være nemt. Og så bagte jeg i lange baner.

Jeg begyndte klokken 6.30. Røremaskinen blev sat i gang med gærdej. Det var jo franskbrød og boller først. Så kom hornene og sneglene. Op på formiddagen kom der gang i kringlerne. De skulle jo gerne stå og hæve en time eller to for at blive rigtig lækre. - Der manglede jeg sådan en ovn, som bagerne har til at sætte til hævning i, en "raspeovn", som den kaldes. Derfor lavede jeg heller ikke rundstykker.

Når jeg nu stod med en god kringledej, prøvede jeg at eksperimentere. Jeg lavede Hannoverkager. Det var kringledej rullet ud i en firkant, og så godt med remonce i. Der var ikke så meget med marcipan. Vi lavede selv remoncen og kom mandeldråber i. Nu bruger man jo marcipan, folk har flere penge i dag. Til slut blev Hannoverkagerne penslet og drysset med nødder og groft sukker.

Hen på dagen blev der bagt chokoladekager med smørcreme. Krydderkager og citronkager, som jeg pyntede med smørcreme og så med knust nougat på, det var meget lækkert. Jeg lavede også franske vafler. Og de dejlige abrikoshorn, som folk var tossede med, de kostede 35 øre stykket, dem tager de 4-5 kroner for i dag, nej, tiderne forandrer sig. Et rosinbrød kostede dengang 1,50 kr, husker jeg.

Så mindes jeg fastelavn, da var der pres på. På en almindelig hverdag i fastelavnstiden bagte jeg en 120-160 fastelavnsboller, men fastelavnsmandag var jeg oppe på 360. De var med creme og æbler og et hul i midten. Det var æblemos, folk var mest glade for, og så med chokoladeglasur. Det var virkelig godt.

En gang skulle jeg levere en kransekage til en barnedåb i Vestergade. Jeg havde aldrig prøvet at bage kransekage. Men jeg købte nogle ringe og lavede kransekage efter en opskrift, og det gik fint. Derefter lavede jeg 3 kransekager til min datters bryllup i påsken 1962. Min søn blev konfirmeret 8 dage efter, han skulle ikke have konfirmation sammen med pigens bryllup, det ville være synd, syntes jeg, så jeg bagte igen 3 kransekager til konfirmationen. Jeg har efterhånden fået vredet nogle kransekager af mig.

Min far boede hos mig, da mor var død. Så kom han om morgenen, og sagde: - "Du bager alt for meget, Helga, du får det ikke solgt". Så kunne han komme, når klokken var halv tre - "Der er jo snart ikke mere inde i butikken, skal du ikke snart have maskinen i gang igen?" Han syntes, det var forfærdeligt, at jeg bagte så meget, det var der ingen mening i, for det blev ikke solgt, men det blev solgt.

Det var en herlig tid med hjemmebageriet, med det duftende brød om morgenen - når folk kom og hentede deres varme franskbrød - de klemte det fast i bagagebæreren, det gjorde mig ondt for det varme brød, men det gjorde de altså bare.

Helga Pedersen



NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk