Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Uggerslev Sogn
Min skoletid i Uggerslev

Af Edith Hansen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 64
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Jeg er født i Grindløse 18. november 1921, og jeg har vel været 5 år, da vi flyttede til Uggerslev, hvor mine forældre, Gerda og Laurits Hansen (murer), havde fået tildelt en jordlod fra udstykningen af "Uggerslevgård" - det var på Slevstrupvej, og hele det lave område langs med vejen var mose eller "Maen", som vi kaldte det. Der var meget vand, og det var tilgroet med siv, padderokker og mange forskellige blomster. Der var både vandhøns, rørhøns og småfugle, som holdt til og byggede reder der i "sivskoven", der var småfisk, salamandre, blodigler og andet godt, som f.eks. frøer. Dem var der hundredvis af til stor gavn for storkene, som kom hvert forår og byggede rede henne i Slevstrup på taget af Karl Pedersens gård. Vi har tit set dem gå og spankulere nede i "Maen" og fange frøer til deres unger, og senere kunne vi tit se 4-5 storke dernede på én gang, det var nu meget sjovt, og først i maj holdt frøerne "koncert" hver aften i et stykke tid, det er vist hannerne, der "synger", og senere kunne vi så i vandkanten finde mange plamager af en slags slim fyldt med sorte haletudser, så frøer var der altid masser af.

Jeg var ikke så stor dengang, og jeg turde ikke gå og vade rundt dernede, det gjorde mine to brødre derimod. De var jo også noget ældre end jeg, og så er drenge vel altid lidt mere modige med den slags lege, men set med et barns øjne var det simpelthen et paradis, vi syntes jo også, det var mægtig stort, og om vinteren var det hele en skøjtebane, hvor børn og unge fra Uggerslev og omegn kunne more sig.

Men de voksne så anderledes på det, der var ikke for megen jord at dyrke, så vores forældre og Jørgen Madsen, som ejede 1/3 af det fugtige areal, blev enige om, at der skulle afvandes. De fik sat en mølle op, og lige så stille forsvandt "Maen" og blev til en græsmark.

Sådan skulle det altså være, og rent økonomisk var det også bedre, men bare ikke så spændende mere. Vi børn skulle naturligvis hjælpe til hjemme med dyrene og i marken, når vi ikke var i skole; men vi har nu altid haft rigelig tid og plads til at lege. Legetøjet lavede vi selv, og vi kedede os aldrig. Jeg har altid syntes, at vi havde en god barndom; selv om det var småt med penge, fik vi solid og veltillavet mad hver dag.

En vigtig ting i barndommen er skolen, og vores var vist nok noget for sig. Der var forskolen for 1. og 2. klasse, den var bygget i 1919 og var af røde sten. Lærerinden, frk. Petersen, var af den rigtig gammeldags skolefrøkentype, hun var noget missionsk og var slem til at gøre forskel på eleverne. Jeg brød mig ikke om hende, selv om hun ikke gjorde mig noget. Undervisningen var ABCén, lidt regning og en masse religion. Det var dengang almindeligt, at børn havde lært at læse, før de kom i skole. Vi, mine søskende og jeg, havde i hvert fald fået det lært hjemmefra; det havde mange andre også, men nogle var der jo altid, som ikke kunne. De havde det ikke for nemt i skolen.

3. og 4. klasse gik hos Peter Johnsen i den gamle, firlængede, stråtækte gård, som lå ved siden af. Den ene længe var skolestue, de andre privat + stald og lade. Der var jo jord til skolen, og Johnsen havde både køer og grise og en hest. Om morgenen, når vi kom gående eller cyklende til skole, kunne vi se vores lærer i fuld gang i marken, så han kom først ind til undervisning kl. 9.30 eller senere, men vi fik så heller ikke fri før omkring kl. 16.00. Vi gik kun i skole hver anden dag, 3. klasse den ene og 4. klasse den anden dag. Den vigtigste del af undervisningen var religionen. "Luthers lille katekismus" kunne vi nærmest udenad, så var der "det nye testamente" samt "bibelhistorie fortalt for børn" + salmeversene, som vi også lærte udenad. Så var der jo også "Danmarkshistorie fortalt for børn", det var små læsestykker. Det var hele tiden de samme bøger; når vi nåede sidste side, begyndte vi på side 1 igen, og det gjorde vi så 4 år i træk. Vi havde dog også en geografibog og et atlas, og når vi "havde for" om et land, skulle vi tegne det efter atlasset. Vi skulle selv købe tegnepapir, og der var ikke noget med at kalkere af eller andet snyderi, nej vi målte ud med en passer og tegnede længde- og breddegrader. Derefter var det på frihånd, vi tegnede landets omrids, så satte vi floder, bjerge og byer på og skrev navn på de største, til sidst lagde vi vandfarver på, jeg syntes nu, det var meget sjovt, og efterhånden huskede vi jo også landene bedre.

Det eneste, skolen bidrog med af materialer, var 1 læsebog, 1 sangbog og 1 regnebog, resten af bøger, hæfter og andet materiale skulle vore forældre købe, og det var en af vore 3 købmænd, som lå der lige ved siden af hinanden (købmand Mortensen), som havde eneforhandling af skolebøger. Nu ved jeg jo ikke, om det var ens i alle landkommuner, og hvor meget lærer Johnsen selv bestemte, men vi havde en gang om måneden den underlige skik at "sidde efter karakter", d.v.s. at vi fik vores karakterbog, og de, som havde bedste resultat, skulle så resten af den dag sidde øverst i rækkerne og "føle sig" lidt. Dengang tænkte jeg ikke så meget over det, men hvor var det egentlig synd for dem, som ikke var så boglige. Jeg kan huske en af pigerne, jeg nævner ikke hendes navn. Lige så snart Johnsen begyndte at dele karakterbøger ud, så samlede hun sine skolesager sammen og gik helt automatisk ned til den nederste plads, for der vidste hun, at hun skulle sidde resten af dagen. Der var selvfølgelig flere, men hende kan jeg se for mig endnu. Hvad meningen var med at ydmyge nogle elever på den måde, ved jeg ikke. Måske troede han, det ville anspore dem til en ekstra indsats, men deri tog han vist fejl, det gik nok modsat.

Han var nu ellers god nok til at lære os regning og stavning, og emnet sproglære var hans favoritemne, vi analyserede sætninger og terpede løs i hoved- og bisætninger, omsagnsled til grundled, genstandsled osv. osv., og vi sang hver dag både salmer og sange, han spillede violin til. Jeg var meget glad for at gå i skole, men når vi var 14 år og blev konfirmeret, så måtte vi jo ud at tjene bønder, løn 20 kr. om måneden for at arbejde mindst 14 timer pr. dag, så fik vi jo også kost og logi, men alligevel - det var "grove løjer". Unge i dag har det heldigvis meget bedre, og de tror, vi bilder dem noget ind, men 1935 er også meget langt tilbage i tiden, og ting ændrer sig.

Edith Hansen

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk