Lokalhistorie i Østrup Sogn Østruplund

---

Af Grethe Hansen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 69
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Fra Herresæde til Institution

Fra 1881-82 og til i dag:

Stamhusbesidder Jørgen Peder Møller 1846-1870 havde i sine år som ejer af Østrupgård ikke vist synderlig interesse, og de sidste år var bygningerne i dårlig stand. Efter hans død overtages besiddelserne af grandnevøen: Elias Møller.

Elias Møller viser sig som en ung energisk mand, som allerede 2 år senere er i gang med store grundforbedringer. I 1873 blev en stor udpumpningsmølle (Bogømøllen) bygget, og mange år frem sørger den for at holde området tørt. Samtidig forstærkede han dæmningerne og regulerede kanaler og sluser.

I årene 1881-1882 forandrede den unge Elias Møller Østrupgård fra en stor gammel hvidkalket firlænget bondegård til en herregård i hollandsk renæssancestil med tilhørende nydeligt have/park anlæg. Arkitekt C. Lendorf stod for opførelsen. Bygningen, som er opført på en 1 1/2 m. høj granitsokkel, er lavet i to stokværk med et ottekantet tårn. Taget er i skiffer, tårnet og de to karnapper bærer kobbertag.

Elias Møller dør i 1895, hvorefter Østrupgård arves af sønnen, Civilingeniør, Hofjægermester Holger Møller. Han var en meget musikalsk mand, som i 1889 blev Kgl. kapelmusikus. Mange af hans venner blandt kunstnere fik om sommeren ophold på slottet. Til glæde for hele Nordfyn blev der hvert år afholdt koncert med landets fineste musikere.

Stamhusets samlede areal var i hans tid 1.616 tdr.ld. Hertil kom 156 tdr.ld. skov, de 95 tdr.ld. tæt ved gården, de øvrige i Morud og Vigerslev. Daugstrupgård, som gennem flere år havde været i stamhusets besiddelse, bliver solgt i 1909. Ca. 1086 tdr.ld. inddæmmede areal sælges i 1913 til udstykningsforeningen.

Holger Møller dør i 1917, hvorefter Østrupgård går i arv til hans søn Cand. Jur., senere direktør Thorolf Elias Møller. I 1921 overgik Østrupgård til en fideikommis (en slags fond).

Af fideikommiskapitalens 1,2 mill.kr. fik staten 325.000,- kr. og successorfonden fik 520.000,- kr. Yderligere 45 tdr.ld. blev givet til udstykningsforeningen. Fonden ejer Østrupgård fra 1921-24.



Den 4. august 2002 fortæller Holger Krebs:

Jeg erindrer da Lundsted kom hjem fra Amerika.

John L. Lundsted havde som ganske ung tjent som stalddreng på Østrupgård. Senere rejste han til Amerika, hvor han oparbejdede en stor virksomhed.

I 1924 kommer han tilbage og køber for 689.000 kr. hele "Østrupgård", hvilket havde været hans drøm, siden han gik der som stalddreng. Nu ville han nyde sine ferier her. Som bestyrer ansatte han H.C. Alenbæk, som i hans fravær skulle drive Østrupgård.

Lundsted også kaldet "Nellikekongen" rejste igen tilbage til sin virksomhed i Amerika.

H.C. Alenbæk viste sig desværre ikke som nogen dygtig eller pålidelig mand. Det varede ikke længe før alt blev dårligt, - ikke blot misligholdt. Alle de gamle dygtige arbejdere, som havde troet de skulle ende deres dage på Østrupgård, måtte til at tænke anderledes.

For mange var dette en stor katastrofe .

I løbet af ganske få år blev Lundsted træt af at være godsejer, og solgte derfor hele Østrupgård til Alenbæk. Lundsted ville imidlertid stadig tilbringe sine ferier på Nordfyn, så i stedet købte han en villa i Lunde.

Nu var H.C. Alenbæk altså godsejer, og han solgte løs af jorden og skovene. Han var midlertidig også uheldig. Det første år blev godset hærget af to store ildebrande. Tærskeladen brændte ved den første brand. Ved den næste brand gik det ud over ko- og svinestalden, hvor mange dyr indebrændte. Dette husker jeg som en af de grufuldeste oplevelser i min barndom.

I 1928 skiltes avlsgården fra slottet. En søsterdatter til Alenbæk bor på slottet få år, muligvis ejer hun det. Derefter bliver slot og park (det vi i dag kalder Østruplund), solgt til en købmand, for en sølle sum af kr. 27.000.-

Avlsgården med et areal på 215 tdl.ld. blev købt af proprietær Claus J. Nielsen. I 1963 bliver det solgt til P.Chr. Olsen.

Købmanden/ejendomsspekulanten, som havde købt "Østruplund", havde et lidt tvivlsomt ry.

Kort tid efter sælger eller lejer han det ud til "Gerlich". Gerlich var oprindelig en tysk opfinder, men han var uvenner med Hitler. Som følge deraf var han rejst til Danmark.

Gerlich arbejdede en tid sammen med "Otterup Geværfabrik" om at opfinde et maskingevær. Dette lykkedes og en dag rejste han til Paris for at sælge det. Imidlertid døde han på vejen hjem, og kom således hjem i en kiste og blev begravet på Østrup kirkegård.

Samme nat som Gerlich kom hjem, tog hans gamle mor sig af dage. Moderen havde boet sammen med sønnen og dennes familie på slottet. Hun var enke efter en tysk Ambassadør i Amerika, og havde i årene fået en pæn stor pension. Dette medførte, at Østruplund igen blev solgt.

2. verdenskrig herskede nu i Danmark, og jeg mener staten allerede købte slottet af Gerlich's enke. Østruplund bliver nu af staten indrettet som en Ungdomslejr for arbejdsledige piger, og samtidig et hjem for ugifte mødre. Disse mødre kom, som det hed sig, for at lære at passe deres nyfødte børn. Krigsårene skabte jo mange af disse unge mødre. I årene fra krigen og frem til 1965 bliver Østruplund drevet på denne måde af Mødrehjælpen i Fyns Stift og ejet af amtet.

Fra 1965 og et par år frem stod Østruplund ubenyttet hen.

Loven af 1959, hvor åndsvage har ret til et liv nær det normale, forandrede mange ting.

I 1961 oprettes på Fyn et Forsorgscenter, hvis opgave var at varetage forsorgen for en handicapgruppe, som tidligere var serviceret fra enten De Kellerske Institutioner i Jylland eller Østifterne på Sjælland.

Til denne opgave var slottet en stor mulighed for, at denne gruppe mennesker, som kunne få en tilværelse så nær det normale som muligt. Nemlig et bo- og beskæftigelses tilbud, som vi kender det i dag.

I 1966-67 går amtet ind i sagen, og i ca. et år bliver det ombygget og står klar til, at de første handicappede flytter ind allerede efteråret samme år.

Vi siger tak til Holger Krebs, der har fortalt fra sin barndom om Østruplund, og tak til Østruplunds ledelse for lånet af Jubilæumsbladet i år 2002.

Grethe Hansen, Lindegårdsvej, i aug. 2002.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb