Lokalhistorie i Østrup Sogn Et kølvand af efternavne efter Søren Peder Lassen

---

Af Professor Ebbe Yndgaard
Januar 2001
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Søren Peder Lassen

Sognepræst i Østrup og Hjadstrup sogne,
Lunde Herred [1818-1877]

Forord

I perioden 1818-1877 var Søren Peder Lassen sognepræst i Østrup og Hjadstrup sogne. Han har efterladt sig mange spor på (efter-)navneområdet, genstanden for denne artikels undersøgelse.

Undersøgelsen afslører, at samme præst ydede en så bemærkelsesværdig og omfattende indsats på navneområdet, at den fortjener den nærmere kortlægning, der følger nedenfor.

Der har i nogle tilfælde været tvivlspørgsmål, som ikke umiddelbart har kunnet besvares definitivt; eksempelvis kan der begraves børn i Østrup med nyt efternavn, som ikke er døbt sammesteds; på grund af pastor Lassens dobbeltsogn kan der her meget vel være foretaget dåb i den anden kirke i Hjadstrup. Sådanne 'uregelmæssigheder', der dog kun optræder i et begrænset antal, er ikke forsøgt endeligt klarlagt. Ærindet her har været et andet.

Læseren skal udtrykkelig gøres opmærksom på, at nærværende skrift ikke kan betragtes som en autoritativ kilde for f.eks. egentlig slægtsforskning; dertil må læseren ty til kirkebøger og andet originalt materiale. Opmærksomheden skal også henledes på det forhold, at Lassen fungerede i en periode uden egentlig navnebeskyttelse. At han indfører navnet f. eks. Hedemark er således ingenlunde ensbetydende med, at samme navn ikke var i brug andetsteds i landet.

Ved udarbejdelsen har jeg mødt stor velvilje fra mange sider, hvorfor herved kvitteres med speciel tak til sognepræst Keld B. Hansen, Østrup og arkivar Margit Egdal, Lokalhistorisk arkiv, Otterup.

Ødum, marts 2001
Ebbe Yndgaard

---

1. Indledning

I ældre tid var der ikke autoriserede regler for, hvilke navne der ved dåb kunne tillægges børn. Egentlige stamnavne anvendtes dog relativt tidligt i adelige og efterhånden også i borgerlige kredse.

På landet derimod fulgtes en skik, hvorefter nydøbte børn tillagdes et efternavn, der var dannet af faderens fornavn; eksempelvis kunne en søn af Knud Hansen døbes med navnet Hans Knudsen og en datter med navnet Maren Knudsdatter. Typisk blev ældste søn opkaldt efter bedstefaderen, som også kunne have heddet Hans Knudsen.

I 1828 [Forordning om Daab af 30 maj] og uddybende cirkulære fra Kancelliet af 4 oktober 1828, [Dansk Navneskik, 1898, s. 114 ff]) tillodes det imidlertid - ja der opfordredes direkte til det - med faderens (evt. en ugift moders samtykke) at indføre nye stamnavne på landet i modsætning til den gamle navneskik; i en overgangsperiode fulgtes begge systemer. I de tilfælde, hvor en egentlig navnefornyelse ikke fandt sted, gik man i 1842 - i hvert fald i Østrup - over til at kodificere stamnavne af -sen-typen; således døbtes piger ikke længere med -datter-endelsen, men med -sen-endelsen.

I en periode, jf. folketællingerne, var kvinder åbenbart frit stillet med hensyn til at udskifte -datter-endelsen med den tilsvarende -sen-endelse. En pige, døbt med navnet Maren Knudsdatter i f. eks. 1841 vil herefter typisk optræde under navnet Maren Knudsen i folketællingerne fra 1855 og senere.

Præsten Søren Peder Lassen, Østrup var i henseende til navnefornyelser ekstremt kreativ og satte sig åbenbart for at bringe en afgørende navnefornyelse til sine sogne, Østrup og Hjadstrup, Lunde Herred, Odense amt. Allerede i 1829 tager hans fornyelse sin begyndelse; her døber han f. eks. i Østrup Jørgen Knudsens datter med navnet: Aplone Marie Dan og i 1830 en pige med navnet Karen Marie Nielsdatter Lillelund. Det bemærkes i sidstenævnte eksempel, at den gamle -datterskik her bibeholdes. Men efter 1842 fikseres som anført i en række tilfælde -sen endelsen; eksempelvis døbes Lars Isachsens datter i 1843 med navnet Aplone Marie Larsen Fredelund. I overgangsperioden var alle systemer tilsyneladende tilladt. Drenge kunne døbes enten med faderens fornavn+sen eller faderens efternavn.

Ved Rundskrivelse af 8 august 1856 fra Kultusministeriet bestemmes det, at det efternavn, der på dette tidspunkt er antaget, fremover skal fastholdes som stamnavnet. Hermed brydes der endeligt med den gamle navneskik; bestemmelsen volder dog en del modstand på landet, hvorfor der i en række tilfælde som et kompromis dannes en hybrid, der blander det nye og det gamle system på den måde, at et barn døbes med et dobbelt efternavn. Eksempel: Sønnen af Ole Larsen kunne herefter døbes med navnet Hans Olesen Larsen [Dansk Navneskik, 1898, s. 119]

2. Præsten Søren Peder Lassen

Søren Peder Larsen var nordmand, hvilket jo ikke var nogen usædvanlig baggrund for en præst i Danmark på den tid. Indtil 1814 var der rigsfællesskab mellem Danmark og Norge; men i april dette år afstod Danmark Norge, der på basis af Eidsvoll-forfatningen af 17 maj 1814 senere samme år indgik en union med Sverige, der varede indtil 1905.

Søren Peder Lassen blev født den 24. marts 1785 på gården Berg ved Trondhjem. [Dette afsnit bygger på Breve fra Sognepræst Søren Peder Lassen til hans Børn, 1885].

Hans forældre var Jens Andreas Lassen og Anna Dorthea Wedege. Som niårig blev han forældreløs og optoges herefter i huset hos sin svoger, der var rektor på latinskolen i Trondhjem; herfra dimitteredes han som student i 1801 og immatrikuleredes herefter på Københavns universitet som teologistuderende. 1 maj 1806 fik han 'theologisk Attestats', men havde ikke penge til at vende tilbage til Norge for. Efter nogle år som blandt andet huslærer på Fyn bliver han i 1810 kaldet som kapellan til kirken i Lunde. I 1818 følger herefter kaldelsen ved kirkepatronen Elias Møller af Østrupgård til embedet som sognepræst i Østrup og Hjadstrup sogne. Her fungerer han som sognepræst næsten helt til sin død som 92-årig 23 september 1877; hans afløser, Theodor Hansen var først ordineret den 19. april 1877.

Lassen var gift to gange; første gang 1821 med Joachimine Ulrikke Boesen, med hvem han fik 2 sønner og 4 døtre. Hun dør imidlertid i 1832, hvorefter Lassen indgår nyt ægteskab med Mathea Christine Christensen i 1837; med Mathea får han 4 sønner og 2 døtre.

Nedenfor følger en oversigt over Lassens indsats på navnefornyelsesområdet, et tiltag, der trækker et meget langt kølvand efter sig i generationerne, der fulgte under nye stamnavne. Hans indsats har været så bemærkelsesværdig, at kommissionen [Dansk Navneskik, 1899, s. 118] om Lassen noterer:

Enkelte Præster tog denne Sag med stor Samvittighedsfuldhed. I Østrup på Fyn døbte Sogepræst Lassen gennem en lang Aarrække sine Sognebørn med nyopfundne Stednavne efter Lunde og Aaer ved deres Boliger.

Søren Peder Lassens efterfølger i embedet, Theodor Hansen tog i sin embedsperiode initiativet til oprettelse af en mindegang for samtlige præster, der efter reformationen har haft deres virke ved Østrup kirke; i den anledning skrev han og fik publiceret en versificeret historie om samme præster i den lille bog, Min Mindegang, 1885. Heri omtales Søren Peder Lassens indsats ligeledes - og i ærbødig form, s. 49 ff.

3. De anvendte kilder og den anvendte metode ved udarbejdelsen af navnelisterne

Den autoritative kilde til navnestudier er naturligvis kirkebøgerne, der for den relevante periode (1818-1877) findes på mikrokort (på Landsarkiverne).

Et nyttigt støttemateriale er de periodiske Folketællinger, der ligeledes er tilgængelige som mikrokort, men tildels også i transkriberet, elektronisk form; alle relevante folketællinger, dvs. for årene 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860 og 1880 findes på mikrokort; imidlertid er kun de første 5 tællinger transkriberede.

Der er to afgørende grunde til at tage forbehold over for autenciteten af folketællingerne; for det første er de originale tællingslister hyppigt upræcise og mangelfulde mht. navne - og ikke mindst aldersangivelser; for det andet må der over for de transkriberede, elektroniske udgaver yderligere tages det forbehold, at transkriptionen kan bero på fejllæsninger.

Den typiske impræcision i de originale tællingslisters navne består i den vilkårlighed, hvormed man dér anvender staveformerne. Eksempler: Chathrine bliver hyppigt til Katrine; Peder til Peter eller omvendt; i flæng indsættes ikke-autoriserede bogstaver i navne: Dal bliver til Dahl; Dorthee til Dorthea; Dalbo til Dalboe osv. Egentlige fejllæsninger optræder hyppigt i forbindelse med et stort gotisk B, der i en række tilfælde læses som L, hvorefter Bydal bliver til Lydahl.

Det er ikke ganske klart, hvorledes en navneform bliver kanoniseret; når kirkebogen anvender skriveformen Modal, hvorledes - og hvornår - autoriseres da formen Modahl?

Fremgangsmåden har i øvrigt været for hvert sogn at foretage systematiske, kronologiske optegnelser af navnene på alle nydøbte børn i Lassens embedsperiode, dog fraset det fåtal af navne, der fulgte af det gamle system og de navne, der fulgte af allerede etablerede stamnavne (Møller, Brock, Nue, Lundgreen osv.). Disse 'rå' lister findes i appendices.

For hvert sogn for sig følger umiddelbart nedenfor først i oversigtsform de herved indførte nye efternavne, efterfulgt af en specificeret, sognevis liste over alle deres anvendelser, kronologisk ordnet efter hvert enkelt efternavn. Hvor der er konstateret forskellige stavemåder for navne, er de alle medtaget.

Efter optegnelsen af de kronologiske dåbslister blev der foretaget en systematisk sammenholdning af de anførte personers navne med de (efterfølgende) folketællinger, dels for at se, om barnets navn optrådte her, dels for at få en forbedret verifikation af tydningen af de hyppigt svært læselige kirkebogsoptegnelser, jf. nedenfor. Denne sammenholdning førte i nogle tilfælde til, at den første læsning fra kirkebogen måtte revideres; men i et ikke ringe antal tilfælde også til en konstatering af, at transkriptionen af folketællingerne var fejlagtig.

I første omgang vakte det undren, at en del navne ikke var at genfinde i de relevante, efterfølgende folketællinger; det førte til en opfølgende systematisk optegnelse på grundlag af kirkebøgerne af de registrerede dødsfald, dog alene for Østrup sogn; heri lå forklaringen på de fleste udeblivelser. Børnedødeligheden var uhyggelig stor; af 237 nydøbte drengebørn fra perioden 1830 til 1877 var 55 døde inden for samme periode; for pigerne var de tilsvarende tal 227 døbte og heraf 56 døde. Efter kirkebøgernes angivelser var hyppige dødsårsager: halssyge, brystbetændelse, hjernebetændelse, skarlagensfeber, kighoste og strubehoste.

Den meget høje dødelighed, summarisk på ca. 25 procent og typisk inden for de første 5 leveår, gav sig i mange tilfælde udslag i, at forældrene gendøbte et senere barn med samme navn som det afdøde, jf. f. eks. navnene Fredberg og Hannes.

En anden forklaring på, at et døbt barn ikke optræder i de efterfølgende folketællinger kan naturligvis også være, at det pågældende barn er afgået fra sognet, evt. ved adoption - inden- eller udensogns.

I få tilfælde optræder der børn i folketællingerne, der ikke er anført som døbt i sognet; det kan naturligvis have flere årsager: barnet kan være tilgået fra et andet sogn; det kan være døbt i Hjadstrup, men hjemmehørende i Østrup og vice versa. Disse unøjagtigheder er ikke forsøgt forfulgt nærmere her, hvor ærindet ikke er slægtshistorie som sådan, men en kortlægning af navnefornyelsens omfang og indhold.

De anvendte kilder er som anført i nogle tilfælde vanskelige at tyde, dels på grund af en utydelig (gotisk) håndskrift, dels på grund af den noget svingende kvalitet af de anvendte microfichekort. I listerne nedenfor er der derfor angivet nogle markeringer, der skal advare læseren mod for 'håndfaste' fortolkninger uden nærmere undersøgelse.

Læserens opmærksomhed henledes på det forhold, at en række af Lassens nye navne dør ud næsten med det samme; hvis navnet alene er givet til piger, tenderer det mod at forsvinde ved ægteskab; i de tilfælde, hvor et navn nok er givet til drenge, kan det også dø ud, hvis de pågældende drenge dør, før de navnemæssigt gennem børn har sat sig noget spor. Eksempler på det sidste er navnene: Brosted og Nørvang.

Der findes også eksempler på, at det nye efternavn ikke videreføres i næste generation; eksempelvis lader en fader, tillagt efternavnet Esklund ikke sin søn få efternavnet Esklund, men sit eget mellemnavn Hansen! Det bemærkes, at også en del tilfælde af 2. generationsnavne er inkluderet i listerne, idet udgangspunktet har været alle dåbshandlinger med 'nye' efternavne i Lassens embedsperiode.

Følgende notation er anvendt ved mulige fejllæsninger o. lign.:

? angiver at navnet ikke har været tydbart
! angiver at navnet er noget usikkert tydet
# angiver, at den pågældende person er død i perioden 1829-1877, dvs. i Lassens 'aktive' navneperiode; kun opregnet for Østrup sogn.


Interessant nok fulgte Lassen ikke sin navnefornyelse på sine egne børn, der alle døbtes med efternavnet Lassen; til gengæld slog hans fantasi ikke fejl, når det drejede sig om hans børns fornavne! 2 ekstreme eksempler: Khatanus Theodor Friedlib og Emilie Andrea Georgia. Sognebørnene var derimod lidet opfindsomme, når det drejede sig om fornavne, jf. oversigten nedenfor, der for Østrup kun omfatter 40 forskellige fornavne til drenge og 62 for piger i den undersøgte periode for de børn, der tillagdes et nyt efternavn. For Hjadstrup var de tilsvarende tal 35 for drenge og 48 for piger. Det skal i den forbindelse bemærkes, at mange af fornavnene er 'gengangere' på grund af forskelle i stavemåde. Interessant nok er der ret stor forskel på de sognevise præferencer med hensyn til fornavne.

Antallet af nye efternavne var derimod alene i Østrup ca. 150 forskellige og i Hjadstrup ligeledes ca. 150; der er dog lidt overlap mellem de to lister på grund af sognefælleskabet!

4. En fotostat af kirkebogen for Østrup, fødte af mandkjøn, 1830



Transkription 1830:
11 September Andreas Jensen
30 september Hans Andersen Dalhøi
30 oktober Knud Jensen Nyemark


5. Nye efternavne i Østrup sogn, 1829-1877

AGERSTED AHLBERG ALMGREEN AMBERG AMBERG! ANEBERG BELLGAARD BERGGAARD BONDTOFT BROLUND BROSTED BYDAL BÆKSTED BØLLUND BØRLUND DAL DALBERG DALBOE DALHØI DAMBERG DAMBO DAMGAARD DAMHAVE DAMSTED DAN DANKIÆR DANKJÆR DEIGAARD DEMBERG! DRIGAARD DRÆBORG EFBERG ENEMARK ENGGAARD ENGHAVE ENGLUND ESKLUND FREDBERG FREDELUND FREDLUND FREMSTED FRIHØI FRIISHØI FRIISLUND FRISHØI FRISLUND FROLUND FRYDDAL	FYENSBERG FYENSPANG GLIBERG GRUNDDAHL GRUNDDAL GRØNLUND GUDSKOV GYBERG HANNES HASSELAGER HAVEGAARD HAVSTED HEDELUND HEDEMARK HODAL HOLMELUND HOLMETOFT HOLMLUND HOLMTOFT HYLLEGAARD HÆRLUND HØILUND IMBERG! INDDAHL INDDAL INDSTED ISLUND ITSFELD JÆRDAL KILDEBERG KIÆRLUND KJÆRLUND KLINGGAARD KLINTEBERG LADEGAARD LANDSPANG! LANGSTED LAULUND LILLELUND LINDØ LUNDDAHL LUNDDAL LUNDSTED LYDAL LØNBERG MINDEDAL MODAHL MODAL	MOLBERG NANDRUP NORBERG NORDBERG NORLUND! NYBERG NYEMARK NYGAARD NYLUND NØRVANG OKLUND OMBERG OPDAL OSBERG PALSTED PAUBERG PLENGSTED RAMBERG RESLUND ROLUND ROSENDAHL ROSENDAL ROSENKIÆR ROSENKJÆR ROSENLUND RUNDDAHL RUNDDAL RUSKEBØLLE SANDSTED SINDAL SINDBERG SINDDAL SOLMARK STRØMLUND SÆRSLUND TAMBERG TOFTLUND TOMMERUP UNGSTED VANGGAARD VEIBERG VIBERG VIILSTED VIKKELSØ VILLBERG VÆRLUND YGAARD! YLING!	YNDGAARD YNGSTED [ESKLUND] ÆLDAL ØRGAARD ØSTERLUND ØSTLUND

6. Nye efternavne, Hjadstrup 1829-1877

AABO AABOE AAEBOE ALBRECHT AVLUND AXEL BEKSTED BLADSTRUP BODAL BOEGAARD BOELSLUND BOELSTED BRANDSBY BRANDSBYE BÆKSTED BØGDAL CARSTENS DALBERG DALGAARD DALTOFT DILDBERG DORNBUSCH DRÆBERG EEGDAL EEGHØI EGHOLM EGHØJ ELLEBERG EMBERG EMDAL EMMEBO EMMELEV EMMELUND ENNEGAARD ENNELUND ERHOLM ERLUND ESKLUND FANØE FORBERG FREEDAHL FREMLEVHOLM FRIBERG FRIBO FRIBOE FRIDAHL FRIDAL FRIGAARD	FRISTED FROSTED FRYDDAL FRØBERG GODTFRED GRUNDSTED GRØNBERG GYRUP HALGAARD HALSTED HANNES HARTSBERG HAUGAARD HAUGGAARD HAVEHUUS HAVELUND HELLE HODAL HOLMGAARD HOLMSGAARD HOLSTED HOVENDAHL HOVENDAL HØIBERG HØIDAHL HØIDAL HØYDAHL IPSGAARD JOMSDAL JØRLUND KAPPEDRUP KAPPENDRUP KAULUND KILDEBERG KILDEMARK KIÆRBOE KJÆRBOE KJØLSBERG KJØLSTED KRONBORG KRONSTED LANDSBERG LEMBERG LENGSTED LIINSTED LINDDAHL LINDDAL LINSTED	LØKKEGAARD MALVIG MENGSTED MINDDAHL MØLER NANGGAARD NIELSGAARD NYBERG NYSTED OBBEKJER OMBERG ORNDRUP PEDERS PRISTED RENDBOE RINGLUND ROERSLEV RYMSTED SALBO SALBOE SELGAARD SIVERIN SKJELBOE SKJELLUND SKOV! SOPHIENLUND STRØBOE STRØEBOE SVENDSTRUP TOFTEGAARD TOFTELUND TRUNSDAL TRØBERG TØLBERG ULKJER UNSDAL VANGGAARD VESTERLUND VESTERLUNDE VESTERLØKKE VINDBERG VINGGAARD YNDAL YNDDAHL YNDDAL ØLSTED ØNDLUND ØRRITSLEV	ØSTERLUND ØSTGAARD

Referencer:

1. Kirkebøger, Østrup Sogn 1828-1877

2. Folketællinger, elektroniske for årene 1834, 1840,1845, 1850 og 1855

3. Folketællinger, mikrokort som ovenfor plus 1860 og 1880

4. Theodor Hansen, Min mindegang, Odense 1895

5. Frederik Nielsen, Axel Olrik & Johannes C. H. R. Steenstrup, Dansk Navneskik, Kommissionsbetænkning, afgiven 4 Maj 1898, G. E. C. Gad 1899

6. Hans H. Worsøe, Slægtshistorie, En vejledning, 1973

7. Albert Fabritius & Harald Hatt, Håndbog i slægtsforskning, 1973

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb