Lokalhistorie i Østrup Sogn Kære Rikke

---

Af Kirsten Jensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 70
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Nu vil jeg fortælle dig, hvordan jeg havde det, da jeg var på din alder.

Jeg er født 6/1 1926 i en lille landsby, som hedder Østrup på Nordfyn. Min far og mor havde en gård på 30 tdr. land med heste, køer, grise, høns og kyllinger samt en hund og flere katte.

Jeg havde to brødre, som var 1 1/2 og 4 år ældre end jeg. Vi havde også en karl til at hjælpe med dyrene og markerne og en ung pige til hjælp i hus, have og ved roe- og høstarbejde. Min eneste bedsteforælder var min morfar, som boede hos os, ligesom karlen og pigen gjorde. Vi var således en stor familie. Min morfar var så god til at fortælle eventyr. Han hjalp også lidt med at fodre dyrene, selv om han var 82 år. Året jeg skriver om er 1934, og da var der landbrugskrise, så vi havde ikke ret mange penge, men vi havde det dejligt alligevel. Tøj fik vi ikke meget af. Tit var det arvet eller syet om. Jeg havde 1 skolekjole, 1 gammel til at ha' på hjemme og 1 pæn kjole. Så snart jeg kom hjem fra skole, skulle jeg skifte til den gamle og så tage forklæde på. Lange bukser måtte piger ikke gå i, kun når vi hjalp i mark og stald, og så var det min brors de gamle.



Jeg gik i Østrup skoles 2. klasse. Skolen havde 4 klasser, så man gik i 1 år i 1. klasse og 2 år i hver af de andre. De første 3 år havde vi en lærerinde til alle fag, og de sidste 4 år en lærer, men de var begge dygtige, så vi lærte noget. Skoleudflugten var en tur i den nærliggende skov om foråret, hvor vi legede røvere og soldater. Om sommeren havde vi en tur til stranden og om vinteren fik vi i frikvartererne lov til at gå på isen på præstens dam.

Min mor var ikke så rask, så vi børn skulle tidligt hjælpe til, hvor vi kunne. Høsten var en festlig tid. Alle hjalp til med at køre kornnegene hjem fra marken og sætte dem i laden, hvor de så blev tærsket om vinteren, hvor vi børn også hjalp, uh - det var koldt og det støvede. Men tilbage til høsten - vi fik særlig god mad i høsten og tit æbleskiver om eftermiddagen. Hestene, som også måtte slide hårdt både med at trække selvbinderen og kornvognen, fik tit en humpel rugbrød, når vi andre fik æbleskiver - det var en lækkerbisken for dem. Det var dejligt at køre med de store kornlæs. Vi havde gerne 1-2 feriebørn fra København eller Sydslesvig, de nød også at være med i høsten.

Odense fjord, som vi boede i nærheden af, badede vi tit i, selv om vandet ikke var rent, men vi fik da lært at svømme. Om vinteren løb vi meget på skøjter og kælkede. Vi boede lige ved siden af et stort gadekær, så vi var altid mange børn dernede efter skoletid. Skøjterne gik i arv fra de store til de små og blev slebet af Per-smed, når de blev sløve og slidte. Vi havde som regel kun gummistøvler af spænde dem på, men med skøjteremme gik det.

Min første cykel fik jeg som 7-årig, og den var brugt. Min første nye cykel fik jeg i konfirmationsgave. Jeg havde ca. 1 km til skolen, men det var kun om sommeren vi cyklede til skole, om vinteren gik vi.

Vi havde ikke bil, men en dejlig ponyvogn som Lise, min yndlingshest, blev spændt for, når vi skulle i byen alle sammen. Det var også Lise, vi red på. Badeværelse havde vi heller ikke, men lørdag aften blev en stor balje taget ind i det lune køkken, og her kom vi så i bad efter tur, det var dejligt.

December måned var en travl måned. Grisen skulle slagtes. Der skulle brygges øl, vaskes storvask, bages masser af kager og laves konfekt. Vi avlede og fremstillede det meste af det, vi skulle spise og drikke. Kartofler, grønsager og frugt af alle slags. Der blev syltet og henkogt en masse om sommeren. Sydfrugter kendte vi kun som nogle få appelsiner til jul - de skulle jo købes, og vi havde alle æblerne fra haven gratis. Julegaver var der ikke så mange af. Jeg syede og strikkede gaver. Mine brødre lavede husflid. Især min yngste bror lavede fine ting til mig - dukkehus og dukkemøbler, som blev savet ud med løvsav, og min mor polstrede dem og syede sengetøj. Min store dukke forsvandt flere år i december. Den blev sendt på "dukkeklinik" og fik nyt hår, og så med nyt tøj fik jeg den som gave juleaften, og gensynsglæden var stor hver gang. Vi lavede selv julepynten sidste søndag før jul, og vi tre børn pyntede træet lillejuleaften. Vi var altid i kirke juleaften - i hvert fald far og vi børn. Mor og morfar blev hjemme og hørte gudstjeneste i radioen, de var ikke så raske. Når vi så kom hjem, havde mor tændt levende lys i hele huset, og vi ønskede hinanden glædelig jul. Mor var meget god til at pynte og lave hygge i stuerne. Julemaden bestod af risengrød (med mandel og mandelgave), flæskesteg og nisseøl til. En af os fik gerne et spil i julegave, som vi så spillede med hele julen.

Der blev spillet en del om vinteren, både vi børn og med kammeraterne - og også med mor og far. Vi spillede ludo, dam, mølle, matador, æsel, bukseløs, brede Mette o.m.fl.

Der blev danset om juletræet sidste gang på min fødselsdag den 6. januar. Så var alle byens børn inviteret til chokolade, boller og kager, og vi legede sanglege - og dermed sluttede julen.

Jeg kunne fortælle meget, meget mere, men slutter her.

Kærlig hilsen farmor

Skrevet af Kirsten Jensen i 1992.



NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn