Lokalhistorie i Østrup Sogn Min barndoms gadekær i Østrup

---

Af Kirsten Jensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 70
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

I min barndom i Østrup i 30'erne havde gadekæret en stor plads i vores hverdag. Om sommeren tog vi piger tit dukkerne med ned til kæret. Drengene fangede fisk, karusser, en gullig fladfisk - og selvfølgelig hundestejler, som der var mange af. Vi indrettede også "køkken" med gamle potter og pander og lavede prøvemad, det var dejligt, vandet var jo lige i nærheden.

Sognefogedens Gunnar havde lavet en flot pram "Mågen" hed den. Den lå undertiden ved gadekæret, når den da ikke lå ved Lumby stranden. I den fik vi lov til at ro en tur og fik på den måde lært den kunst.

Der var et svanepar i kæret, Lise og Peter, hed de, et flot syn. Vi fodrede dem med brød og korn. Syntes Lise og Peter, at der var for længe imellem, gik de selv op i haverne og bad om en godbid ud af vinduet. I strenge vintre blev de taget op i en lun svinesti og gik der, til det blev forår.

Det var dog nu om vinteren, at vi børn havde størst glæde af gadekæret, særlig når vi var nået skolealderen. Så kælkede vi og løb på skøjter dernede. Det var svært at vente, til isen kunne bære, men vi fik gerne en af fædrene med ned for at prøve isen og fik så lov, hvis den var tyk nok.

Vi havde en dejlig læremester i skøjteløb, nemlig en landsforvist tysker ved navn Gerlich, som boede på Østrup Slot, nuværende Østruplund, sammen med sin familie. Han var meget sportstrænet og dygtig til mange ting. Gerlich lærte os at slå herresving og damesving, løbe forlæns og baglæns og vende i et stort hop.

Det var herligt med den store blanke isflade, og vi skyndte os derud, så snart vi kom fra skole. Så en morgen var der kommet sne, masser af sne og vor før så fine is var dækket med et tykt lag. Så kom koste og skovle frem fra lader og stalde, og der blev ryddet en plads midt på kæret, og her spillede vi så ishockey. En skæv hasselkæp og en blikdåse var vore "redskaber". Der kom måske mere sne, og der blev atter fejet og skovlet, men nu blev det til gange mellem snedyngerne og så legede vi krydstagfat på de snørklede gange.

Undertiden samlede vi al sneen og lavede en kælkebakke ud fra en lille skrænt op til vores mark. Sneen blev stampet, og der blev hældt vand på fra et hul i isen. Den hårde frost om natten gjorde sit til at bakken næste dag kunne bære. Så susede kælken med 2-3 børn nedad og langt ud på isen.

Jo længere vintervejret varede, jo flere aktiviteter fandt vi på. Om søndagen var der særlig mange på kæret, for da kom de unge, som var rejst fra Østrup, hjem på besøg, og så skulle skøjterne lige røres i samvær med vennerne.

En begivenhed hørte til vinteren på kæret, nemlig at en far, Anton Jensen, sådan en "ældre" mand på 40-50 år, kom ned og ville prøve sin ungdoms færdigheder på skøjter. Vi syntes, at han var noget stivbenet, men det var sjovt, at han kom med.

Mørket sænker sig tidligt midt på vinteren, så mine brødre fandt på at trække en ledning fra vort hønsehus ud til kæret og sætte en lille pære i. Så kunne vi se at skrue skøjterne på vore støvler, selv om det var mørkt.

Skøjter var dengang ikke, hvad de er i dag. De blev med en nøgle skruet på de støvler, man havde, enten det var læder- eller gummistøvler og holdt fast med remme. Blev skøjterne sløve, gik vi om til Peder smed og fik dem slebet, så kunne de lidt igen, og gik så ellers i arv fra større til mindre søskende, eller til kammeraterne. Pengene var små i 30'erne, så der var ikke råd til den store luksus. Men megen glæde havde vi af vort kære gadekær.

Kirsten Jensen. Skrevet til Lokalhistorisk Arkiv i 1989.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn