Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Snapshots fra 25 år
Af Margit Egdal
Materialet er venligst stillet til rådighed af Margit Egdal
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 73
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Den 11. december 1978 blev både Lokalhistorisk Arkiv og Lokalhistorisk Forening stiftet.

Den allerførste bestyrelse bestod af fmd. Margit Egdal, næstfmd. Børge Jeppesen, kasserer Aage Jensen, sekretær Søren Andersen samt Laurits Edv. Rasmussen, H. Ellegaard Frederiksen og Peder Vind.

Herover har vi en senere bestyrelse samt suppleanter, valgt i 1987: Margit Egdal, Preben Skovlund Andersen, Kirsten Hartwig, Lone Rasmussen, Arne Nielsen, Ejner Madsen, Povl Götke-Hansen og Johanne Frederiksen. Suppleanter Birgit Haugsted og Birgit Horn.

Udstillingen "Tjenestepiger" blev vist i jan-feb 1986. Vi havde sågar opbygget et komplet pigeværelse. Sengen, med halm i bunden og olmerdugsdyne, havde vi fået bakset op på første sal i biblioteket - daværende Jernbanegade.

Siden blev det til mange små og store udstillinger i årenes løb.


Der har været mange dygtige medhjælpere i arkivet i årenes løb. Her ved 25-års jubilæet har der i alt været 30 i jobtilbud i arkivet.

Birgit Horn er foreviget i arkivet i 1986. Birgit stod for indsamlingen af historien om Vigelsø, og har bl.a. lavet en del af plancheudstillingen i museet på Vigelsø.

Arkivleder Margit Egdal i arkivet i 1986.

Fra og med januar 1986 overgik arkivet til ren kommunal drift, og Margit Egdal fik da 10 ugentlige timer til arkivarbejdet.
Arkivalierne pakkes i specielle syrefri æsker. Otterup Kommunes garanti omkring arkivaliernes forbliven i offentligt eje og sikkerheden omkring opbevaringen har en uvurderlig betydning. Foto fra arkivet, sommeren 1986.


I arkivet i Jernbanegade 1987. Tidligere og nuværende bestyrelse pakker foldere til husstandsomdeling med en opfordring til alle om at bidrage til bogen "Frie bønder". Mange frivillige har lagt mange arbejdstimer i arkivet. Stor tak til dem. Her er det venstre rundt om bordet Doris Rasmussen, Børge Martin Jeppesen, der har sin datter Anni med, Margit Egdal stående, dernæst Preben Skovlund Andersen, Johanne Frederiksen og Henny Jeppesen. Sliddet var alle pengene værd, "Frie bønder" gav et stort overskud til arkivarbejdet.


Et glimt fra udstillingen "Konfirmationskjoler". Fra venstre er det Stine Sloth, Mia Munk og Charlotte Laugesen. Andre tekstiludstillinger har vist Hatte, Brudekjoler og som det sidste Forklæder.
I 1991 startede de populære boghvedegrødsgilder, der er blevet en fast tradition i efteråret, som mange ældre ser hen til.

Så er grøden serveret, og der er tid til at slappe af! Fra venstre er det Carl Otto Jensen, der var i bestyrelsen i 8 år 1993-2001. Ejner Madsen sad 11 år i bestyrelsen 1984-1995. Eigil Frederiksen sad 6 år i bestyrelsen 1993-1999. Arne Nielsen sad 14 år i bestyrelsen 1986-2000. Preben Liffgren Jørgensen sad 4 år i bestyrelsen i årene 1982-1986.

Der er mange gode aftener at se tilbage på i Lokalhistorisk Arkiv og Forening. Her sætter Carl Otto Jensen, Verner Jensen, Knud Hansen og Eigil Frederiksen borde op til generalforsamlingen i 1998. Det var arkiv og forenings 20-års jubilæum, alt var i god gænge og i stærk vækst. Margit Egdal valgte derfor at gå af som foreningens formand, så en anden kunne varetage hele foreningsområdet, hvilket Kaja Sørensen dygtigt videreførte.
Damerne vasker op efter generalforsamlingen i 1998, hvor 136 fremmødte spiste 18 lækre lagkager. Fra v. ses Grethe Wolf, Esther Frederiksen, Grethe Hansen, Aase Christensen og Ruth Jensen. Tak til alle for en mangeårig god indsats for arkivet og foreningen.
NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2024
11. januar 2025
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan tage et smugkig p.....
Læs mere
For snart 50 år siden
03. december 2024
Næste år er det gudhjælpemig 50 år siden vi åbnede forretning her i Sæ.....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk