Marchesi de Frescobaldi:

Frescobaldi-familien har produceret sine fremragende vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet..

Castello di Nipozzano. Foto: Frescobaldi.
Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 ha marker, herunder ni estate marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet. Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene - de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen - der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles. Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er - til forskel fra mange andre vinproducenter - på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?